Et kig ned i spåkuglen for coronaepidemien i 2022

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

CORONABLOGGEN. Omikronsmitten har medført en række ændringer i, hvordan vi som samfund griber sygdommen an, skriver Christian Heibøll-Nielsen, der også tager spåkuglen frem. "Der er noget helt særligt over nytåret. Det er nu, vi får lov at lege spåmænd for det kommende år og i det hele taget kloge os over udviklingen," skriver han.

Godt nytår til alle læsere af denne blog. Jeg håber, at I er kommet fint og sikkert ind i det nye år med lemmer og øjne i behold. Og nogen af jer måske også uden at være omikronsmittede, selvom det bliver færre og færre af os.

Der er noget helt særligt over nytåret. Det er nu, vi får lov at lege spåmænd for det kommende år og i det hele taget kloge os over udviklingen. Således også her i dag.

Markant ændring

Omikronsmitten har medført en række ændringer i, hvordan vi som samfund griber sygdommen an. Mest markant i ændringen af definitionen af, hvad en nær kontakt er for en størrelse. Nu har vi igennem snart to år lært, at en nær kontakt er en, der har været tættere end en meter på en smittet i mere end et kvarter og dermed er i risiko for smitte og bør lade sig isolere. Sådan er det ikke mere. Nu er man kun nær kontakt, hvis man bor sammen med en smittet. Og man skal kun gå i isolation, hvis man ikke enten har været smittet indenfor de seneste 12 uger eller har fået en booster vaccination.

Så hvorfor disse ændringer? Det giver ikke meget mening, når vi ved, at Omikron smitter mere og også smitter dem, der er blevet vaccinerede. Årsagen er helt lavpraktisk. Med så massiv smitte, som vi ser for tiden, vil det ganske enkelt lægge samfundet ned, hvis alle de gamle nære kontakter skulle gå i isolation. Vi ser allerede nu massive problemer indenfor f.eks flytransport, hvor personale må blive hjemme efter at have været i kontakt med en smittet. Lige sådan kunne vi lægge hele sundhedsvæsnet ned på ingen tid.

Ny test-anbefaling

Omikronsmitten har også medført ændringer i forhold til, hvordan vi anbefaler test. Langt om længe har myndighederne gjort det, nogen af os har anbefalet i snart to år, nemlig forbeholdt pcr-test til dem, der enten har symptomer eller er nære kontakter – altså efter den nye definition. Havde vi gjort det noget før, kunne vi have sparet et anseeligt milliardbeløb. Og sandt at sige er der ikke meget, der tyder på, at vores omfattende testsystem med op imod en halv million daglige test har haft nogen nævneværdig effekt på smitten. Altså bortset fra, at vi finder flere end sammenlignelige lande. Smittekurverne ser nemlig fuldstændig ens ud, uanset hvor meget vi tester.

Springer pcr over

For tiden er der også tegn på, at der sker ændringer i anvendelsen af test. Vi kan således frygte, at færre og færre vælger at få lavet en pcr test efter at være testet positiv med kviktest eller hjemmetest. Men det giver faktisk god mening. Årsagen til, at vi i det hele taget har dette omfattende test setup er jo, at vi gerne vil tage personer, der kan smitte andre, ud af cirkulation. Og dermed begrænse smitten. Og så har vi i øvrigt kunnet anvende pcr-test til at efterfølgende sekventere prøverne og på den måde følge udbredelsen af forskellige varianter. Men for den enkelte er der ikke stor værdi i at få taget flere test. Især ikke nu, hvor de fleste af os er dobbelt eller trippelt vaccinerede. For anbefalingen er jo stadig, at man som smittet skal gå i isolation indtil to dage efter symptomophør. Og som færdigvaccineret vil de fleste få et kort og udramatisk forløb. Men skal de først bestille tid til en pcr med ventetid og derefter vente yderligere et par dage på svar, ja så forlænger man jo blot problemerne. Værre er det for dem, der skal bruge et coronapas f.eks. på arbejdet. For i dag sker der ikke noget med coronapasset efter en positiv hjemmetest. Derimod vil en positiv pcr udløse 14 dages pause.

Spådommene

Og så er vi fremme ved spådommene om fremtiden. For vi står virkelig i en interessant position. Langt de fleste er som sagt dobbelt eller trippelt vaccinerede, og selv børnene er godt med. Derudover har mere end 800.000 allerede været smittede og har dermed også opnået immunitet derigennem. Det tal vokser jo så ovenikøbet hastigt for tiden. Jeg har tidligere spået, at 20 procent af os skal have været smittede, inden foråret er ovre. Det kan måske endda være noget lavt skudt med den seneste udvikling. Og dermed er vi i en situation, hvor kun meget få bliver alvorligt syge eller ligefrem dør. For det er stadig primært ældre over 80, der er i risiko for at dø.

Vi er dermed et helt andet sted end i foråret 2020, hvor vi først stiftede bekendtskab med ”ny coronavirus”, som den så smukt blev døbt af vores myndigheder. Og dermed må det også være tid til, at vi spørger os selv, hvordan vi nu skal leve med sygdommen. Så lad mig prøve at komme med et bud. Det er stadig i vores alles interesse ikke bare at lade sygdommen rase vildt. Selv med de beskedne dødstal, vi ser for tiden, overgår tallene langt, hvad vi f.eks. ser ved influenza. Og det altså efter omfattende vaccinationer. Og skal vi begrænse smitten, er det vigtigste, at man fortsat går i isolation som smittet. Men kun så længe, at man faktisk selv kan smitte andre. Vi har derfor brug for en større smidighed, end vi får med det nuværende system, hvor alle positive skal bekræftes med en pcr-test. Og selve ønsket om en sådan bekræftelse hænger endnu engang sammen med myndighedernes fortsatte uvilje mod kviktest. Ganske interessant er der dog også her sket en udvikling. I stigende omfang anbefaler myndighederne nu brug af hjemmetest, som vi også har slået til lyd for her på bloggen. At vi stadig ikke er fundet værdige til at modtage hjemmetest på vaccinationsstederne er så en helt anden snak.

Den store fordel

Så lad os lige repetere. Den helt store fordel ved hjemmetest og kviktest er, at hvis de virker som lovet, afslører de, hvornår man kan smitte andre. Den periode er i øvrigt væsentligt kortere for fuldt vaccinerede end for uvaccinerede. Og dermed er vi i en situation, hvor vi kan afkorte sygdomsforløbet for den enkelte og dermed skade samfundet og økonomien mindst muligt.

Hvis vi kigger lidt ud i fremtiden, så er det første, vi skal være klar over, er, at der jo er en klar sæsoneffekt. Det vil sige, at i løbet af foråret vil vi givet se smitten svinde ind. Om den forsvinder helt, er svært at spå om, men den vil være meget mindre. Og så står vi igen i en ny situation. For vi regner jo alle med, at sygdommen på et tidspunkt bliver endemisk – at den hele tiden vil være til stede og fra tid til anden blusse op, som vi kender det fra influenza. Og når sygdommen er endemisk, vil vi være i en situation, hvor vi ikke længere kan retfærdiggøre særlige restriktioner og indgreb. Og muligvis vil vi allerede til sommer være i en situation, hvor vi må sige, at nu er sygdommen endemisk. En populær definition på, hvornår en sygdom er endemisk i modsætning til pandemisk er, hvis reproduktionstallet ligger på 1. At en smittet smitter en ny person. En anden mere jordnær definition er, at en sygdom er endemisk, når vi kollektivt beslutter, at vi kan acceptere det niveau af sygdom og død, som sygdommen medfører. Vi bestemmer det selv med andre ord. To artikler fra VOX og Wired gennemgår i øvrigt, hvad det betyder, at en sygdom er endemisk, og jeg kan anbefale at læse dem.

At en sygdom er endemisk betyder ikke, at du bare kan glemme alt om at passe på. Du vil stadig med fordel kunne overholde de almindelige råd til at begrænse smitten i de perioder, hvor sygdommen blusser op. Men det betyder, at vi ikke længere vil blive mødt med krav om mundbind og deslige. Og givet også, at vi vil skrue voldsomt ned for testene. Måske kun teste indlagte fremover. Så det er der, vi er på vej hen.

Det er nu op til os alle at beslutte, hvor hurtigt det skal gå.

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel