Testsystemet i Danmark er brændt sammen - men vi har et alternativ

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

CORONABLOGGEN. Test-systemet er brændt sammen. Lige nu er det ganske enkelt umuligt af få bestilt en tid til pcr-test tids nok. Og når nære kontakter ikke kan komme igennem til at bestille tid, betyder det, at der dels er smittede, vi ikke finder, og hvad værre er - smittekæder, der ikke bliver brudt, skriver Christian Heibøll-Nielsen. Men der er et alternativ. 

190.000 pcr-test. Det er kapaciteten lige nu. Og det slår ikke til. Nogle af os har i næsten to år råbt op om, at vi bør forbeholde pcr-test til nære kontakter og dem med symptomer.

Det har vi af flere grunde. Dels for at teste efter samme princip som i resten af sundhedsvæsnet, nemlig at teste dem, hvor der er en grund til test. Og i særdeleshed, fordi det er forbundet med enorme omkostninger at teste så bredt. Og værdien er mere end tvivlsom.

Nu er myndighederne nået til samme konklussion - og kun fordi det hele er brændt sammen. Lige nu er det ganske enkelt umuligt af få bestilt en test-tid tids nok. Det vil sige, at man har nu aktiveret det system, som faktisk har eksisteret i halvandet år, hvor smittede får et ID nummer, som de kan dele med deres nære kontakter. De kan så kontakte opsporingen, som så kan lade dem komme foran i køen. Hvis man vel at mærke kan komme igennem til opsporingen. Den er nemlig gearet til at kunne håndtere 5.000 daglige smittede. Det halve af, hvad vi har nu - hvis man er optimist. For sandheden er, at vi ikke aner, hvor mange smittede, der er.

Når nære kontakter ikke kan komme igennem til at bestille tid, betyder det, at der dels er smittede, vi ikke finder, og hvad værre er, smittekæder, der ikke bliver brudt. Det er dermed ganske kritisk.

Lad os kigge lidt på tallene. Hvis der er 10.000 daglige smittede, regner vi med, at hver i gennemsnit har seks nære kontakter, hvoraf de to bliver kontaktet af opsporingen og resten orienteres af den smittede selv. Så når vi op på 60.000 nære kontakter. Dertil skal ligges alle dem, der går rundt med symptomer. Og så når vi hurtigt op på halvdelen af den samlede kapacitet. Det efterlader ikke meget plads til dem, der bare hellere vil have en pind i halsen end en i næsen, eller til dem, der bare lige skal være sikre, end de skal hjem til moster Olga til jul. 

Så hvordan gik det så galt? Hvorfor har myndigheder ikke for længst begrænset adgangen til kviktest, og hvorfor er smitteopsporingen ikke skaleret op til at klare presset? Det nemme svar er omikron – lille o. Det er bare ikke det rigtige. For selvfølgelig var vi ikke forberedte på den hastige stigning, vi ser nu. Men i realiteten var vi slet ikke forberedte. Der var ingen, der havde lagt en plan for, hvad der skulle ske, hvis smitten steg. Og deltasmitten alene var faktisk nok til at vælte læsset.

Så nu indføres altså det system, som burde være indført for længst, hvor kun nære kontakter og dem med symptomer får en pcr-test. Altå hvis vi gider lytte. For det er stadig ikke et formelt krav. Og hvis det er det rette system nu, var det det nok også for to måneder siden. Eller for fire. Vi har med andre ord brændt flere milliarder kroner af hver måned til ingen verdens nytte. Det er et godt spørgsmål, hvorfor det ikke for længst har tiltrukket sig mere politisk opmærksomhed. For vi kan jo kun bruge pengene en gang. Og der er sandt for dyden andre steder i sundhedsvæsnet, hvor pengene kunne gøre gavn.

Medvirkende til hele miseren er også, at man fra myndighedernes side konsekvent har talt kviktesten ned. Med det resultat, at mange nu ikke stoler på dem og anser dem for helt utilstrækkelige til at finde smitte. Eksempelvis udkom SSI med en rapport, der antydede, at der var ligeså mange falsk negative som sandt negative. Og kunne ikke besværes med at forklare, hvorfor det ikke nødvendigvis er et problem. Så lad os repetere det en gang mere. Det er muligt at teste negativ i en kviktest og efterfølgende positiv i pcr. Det kan der være flere forklaringer på. Ofte fordi man bliver testet for tidligt med kviktesten og derfor først er positiv et par dage senere. Men det kan også skyldes, at man har så lidt virus, at kviktesten ikke slår ud. Man er med andre ord ikke smittefarlig. Og endelig kan det være, at man faktisk har været syg for flere uger siden og ikke er det længere. Men alligevel vil man teste positiv med pcr. Tester man positiv i kviktest siger vi, at man er så syg, at man faktisk kan smitte andre. Og det er jo dem vi gerne vil fange. Så du kan roligt lade dig kvikteste og stole på resultatet.

Så hvad skal der ske nu? Seruminstituttet spår helt op til 45.000 smittede hver dag, hvis alt går galt. Og det siger sig selv, at det kan vi ikke håndtere. Reelt er vi maxet ud ved 10.000. Og med en stærk og målrettet indsats kan vi måske øge det til 15.000. Mere virker ikke sandsynligt. Så vi er nød til at tænke nyt. Vi kan stå i en situation, hvor vi reelt ikke i det offentlige smittesporingssystem har en chance for at bryde smittekæder.

Alternativet

Heldigvis er der et alternativ. Nemlig de mere og mere udbredte hjemmetest. Hjemmetesten er i princippet det samme som den kviktest, du kan få foretaget på et testcenter, om end mærket af testen kan variere. Og naturligvis introduceres en yderligere fejlkilde, når man ikke er ordentligt introduceret til at foretage testen. Men de virker. Og de bør vinde større udbredelse. Allerhelst skulle vi sørge for, at alle nære kontakter fik gratis adgang til dem. Og at et positivt resultat talte på lige fod med et hvert andet positiv resultat. Det gør det desværre ikke nu. Lige nu er det blot for egen fornøjelses skyld. At hjemmetest så i øvrigt reducerer omkostningen til en tiendedel, er bare en ekstra bonus.

Som bekendt har vi jo i øvrigt lavet om på kravene til isolation for nære kontakter i takt med udbredelsen af vacciner. Således er det ikke længere et krav at gå i isolation, hvis man er fuldt vaccineret. Med fremkosten af omikron står vi dog med det problem, at virus er ret ligeglad med vaccinestatus. Et godt råd til nære kontakter kunne derfor være at benytte en daglig hjemmetest. Især, når man ikke går i isolation. Så har vi i det minste en chance for at bryde smittekæder og er ikke afhængig af at vente på en 4. eller 6. dags test. Reelt ved vi nemlig heller ikke hvor hurtigt, man smitte efter omikroninfektion. 4. og 6. dags reglen opstod på baggrund af viden om den oprindelig Wuhan variant og kunne i den grad tåle en opdatering. 

Så lad os samle lidt sammen til sidst. Smittesporingen har ingen chancer for at håndtere det stigende antal smittede. Vi får dermed alle et større ansvar for at hjælpe med at bryde smittekæder. Her kan hjemmetest blive et væsentligt værktøj. Og så bestil nu en kviktest og ikke en pcr. Du blokerer bare for dem, der virkelig har behov.

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel