Læge Siri Vinther, overlæge Henrik Horwitz og afdelingslæge Niels August Willer Strand, der sammen har lavet en statusartikel om oplysningerne på indlægssedler. Foto: Simon Rune Knudsen/Viden+

Overdrevne bivirkninger kan gøre patienterne bange for at tage medicin

"For få blodplader". "Vejrtrækningsbesvær". "Blodigt opkast og/eller sort afføring".

Man kan blive skræmt, hvis man kigger nærmere på de indlægssedler, der er til al medicin. Men indlægssedler til medicin giver i mange tilfælde et overdrevet billede af bivirkningerne. I værste tilfælde kan det medføre, at patienter undlader at tage den medicin, de har brug for, advarer tre læger fra Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i en artikel i det seneste nummer af hospitalets forskningsmagasin VidenPLUS.

"Et israelsk studie viser, at information om bivirkninger på indlægssedler kan få 10 procent til at tage mindre medicin, end de burde. I et dansk studie var det helt op mod en tredjedel, der helt holdt op med at tage medicin pga. informationen," siger afdelingslæge Niels August Willer Strand, Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Sammen med to kolleger fra afdelingen, overlæge Henrik Horwitz og læge Siri Vinther, har han udgivet en statusartikel, der diskuterer oplysningerne på indlægssedler. De mener, at graden af bivirkninger ofte overdrives, og at der er brug for at genoverveje, hvordan bivirkningerne præsenteres.

"Generelt tegner indlægssedler et worst case scenarie, som i nogle tilfælde ikke hænger sammen med virkeligheden. Så vi risikerer at gøre folk unødvendigt angste ved deres medicin. Det kan gøre, at patienter tager for lidt eller ingen medicin," siger Henrik Horwitz.

Man blander tingene sammen

Når et lægemiddel godkendes ved Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA, har det gennemgået en række kliniske forsøg. Man tester midlet af på forsøgspersoner, der opdeles i to grupper. En aktiv gruppe, der faktisk får lægemidlet, og en kontrolgruppe, der får snydemedicin, kaldet placebo.

Finder man en bivirkning – f.eks. hovedpine – ved 10 procent i den aktive gruppe, er det dette tal, der skrives på indlægssedlen. Selvom også ni procent af personerne i placebogruppen oplevede hovedpine.

"Det er her, at vi bør være bedre til at skille tingene ad. F.eks. kan hovedpine forårsages af mange forskellige ting. Det har ikke nødvendigvis noget med medicinen at gøre, men den oplysning får vi ikke," siger Siri Vinther.

De tre læger foreslår, at man inkluderer information om bivirkninger hos både aktiv- og placebobehandlede. Det gør man allerede for visse lægemidler i USA. Og desuden, at man bliver bedre til at formidle bivirkninger i et sprog, som almindelige mennesker kan forstå, da det øger trygheden ved medicinen.

Like eller del denne artikel