Omikron - panik og halve sandheder


Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

CORONABLOGGEN. Christian Heibøll-Nielsen denne gang kigger nærmere på omikron, den nye variant, som har forskrækket verden. Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke?

I denne uge skulle det have handlet om coronapasset, og hvorfor man som smittet nu kun er dækket et halvt år. Men sådan skulle det ikke gå. Igen er vi blevet overhalet af virkeligheden. Ugens hotte emne er naturligvis omikron-varianten – lille o på græsk.

Og hvorfor hedder den egentlig det? Jo, det er sådan, at WHO navngiver alle de såkaldte variants of concern med græske bogstaver. Og også variants of interest. Og tidligere har vi haft alfa (også kendt som b.1.1.7, før de græske bogstaver blev moderne), beta, delta og gamma. Og kortvarigt også en epsilon, der dog forsvandt igen. Vi har også mu og lamda. WHO har valgt at springe to bogstaver over. Nu, da det kan udtales som new, og Xi, da det er et almindeligt efternavn i Kina, og man ikke ønsker at fornærme nogen. Det er der mange, der for meget sjov ud af på nettet.

Omikron blev først identificeret i Sydafrika, hvad der til landets store fortrydelse har fået mange til at sige, at den kommer herfra. Faktisk blev den første gang fundet i Botswana 9. november. Og siden er den fundet hos rejsende i flere lande.

Det helt særlige ved denne variant er, at den har et stort antal mutationer i det såkaldte spikeprotein. Og det bekymrer os. Det gør det, fordi vi ved, at disse mutationer dels kan medføre øget smitsomhed, og dels kan øge risikoen for reinfektioner og mindske virkningen af f.eks. antistofbehandling. Og i sidste ende måske betyde, at virus kan undvige vaccinationer.

Billedet nedenfor illustrerer det store antal mutationer. 

Men vi ved stadig meget lidt. Det tager tid at efterprøve alle disse hypoteser, og der går som minimum et par uger, inden vi ved bare lidt mere. 

Panik og halve sandheder

Det gik tidligt panik i internettet, og vi blev oversvømmet med historier om, hvor hurtigt det gik i Sydafrika. Financial Times bidrog til panikken med denne figur. 

 

Figuren viser, hvor hurtigt, at omikron har taget over fra delta i Sydafrika. Der er bare et problem. Figuren savner ethvert holdepunkt i data. Bedre blev det ikke af, at Tulio de Oliveira, direktør for Centre for Epidemic Response & innovation (CERI) i Sydafrika, bidrog til festilighederne på twitter ved at skrive, at varianten var blevet dominerende på mindre end to uger. Sandheden er, at man selvom man i Sydafrika har bedre muligheder end i omkringliggende lande stadig sekventerer meget få vira. Og derfor i en alarmsituation har haft fokus på sekventering af mistænkte tilfælde. Som i øvrigt koncentrerede sig om Gauteng provinsen, hvor både Johannesburg og Pretoria ligger.

En af måderne, man identificerer mistænkte cases på, er via det såkaldte s-gene-dropout, hvor en af tre s-protein-gener ikke detekteres på en almindelig pcr-test. Det er bare ikke en stensikker måde at validere, at der er tale om omikron-varianten. Det kunne vi se, da to fly fra Sydafrika landede i Holland med 61 smittede om bord. Efterfølgende sekventering har vist, at de 13 havde omikron-varianten. Altså et noget andet billede, end hvis den skulle være så dominerende. Men flyhistorien lærte os også noget andet. Vi er ikke i stand til at holde varianten ude af Europa. Og vi har da allerede også fået de første tilfælde herhjemme.

Reaktionerne fra Sydafrika skal i øvrigt i høj grad forstås politisk. For hvis der er en ting, man afskyer, er det de nu genindførte rejserestriktioner. Og sandt er det, at sådanne restriktioner ofte gør mere skade end gavn. Især for en sårbar økonomi som den Sydafrikanske. En anden og meget forståelig reaktion fra Sydafrika har været et råb om hjælp. Til andre lande og til verdens superrige. For hjælp er der brug for. Ligeledes sætter situationen også fokus på vores ømme tå i den globale kamp. Den fortsatte ulighed i udrulningen af vacciner. For mens vi herhjemme er i gang med boosters og nu også vaccination af børn fra 5-11 år, så har store dele af verdens befolkning fortsat ikke adgang til vacciner. Og virus vil derfor naturligt kunne fortsætte med at udvikle sig for så at komme til vore dele af verden senere.

Begrænset smitte i Sydafrika

Smittetallene fra Sydafrika er i øvrigt meget svære at blive kloge på. De ændrer sig ofte og rettes af og til bagud i tid. Men sådan her ser det ud lige nu. Danmark er med for en sammenligning.

 

Som det står klart, er smitten absolut ikke særlig voldsom i Sydafrika for tiden. Det er da også højsommer her og dermed ikke sæson for virus. Ligeledes er der heller ikke noget, der tyder på en voldsom vækst, som man ellers skulle tro med den nye variant. Man skal dog passe på her. For vækst kan sagtens gemme sig bag sådanne små tal. Dygtige mennekser har regnet ud, at varianten for tiden har en fordoblingstid på 4,8 dage. Det er dog ikke baseret på solide epidemiologiske data. En sådan fordoblingstid ville vi normalt se, hvis det berømte kontakttal – reproduktionstallet – lå på ca 2,0. En lektie fra dengang, hvor den britiske alfavariant tog over i Danmark, var i øvrigt, at den ganske vist hurtigt blev dominerende, men den endte ikke med at føre til øget smitte generelt. Hvordan det bliver med omikron, må stå hen i det uvisse.

Når smitten tilsyneladende primært sker i provinsen omkring Pretoria, kan man i øvrigt ikke udelukke, at det skyldes en række supersprederbegivenheder. Lignende fænomener har vi set tidligere.

Hvordan er den opstået?

Et andet spørgsmål er, hvordan denne variant overhovedet er opstået. Her er der for tiden to dominerende teorier. Den ene handler om, at HIV-patienter, som der jo er så rigeligt af i det sydlige Afrika, med kompromitteret immunforsvar, har gået rundt med virus i kroppen længe, så den har haft god tid til at tilpasse sig. Den forklaring er ikke væsentlig forskellig fra den gængse forklaring på den britiske variant alfa, som vi også tilskriver ophold i immunsuprimerede patienter. Den anden og mindst lige så interessante teori handler om, at mutationerne kan være et resultat af, at virus har passeret igennem en mellemvært. Et dyr. Og her har muteret, inden det er vendt tilbage til mennesker. Altså en variant af det, vi var så bange for, med mink. Den lange periode, det har taget for denne variant at komme frem, understøtter begge teorier. Virus kan også have eksisteret i længere tid i dårligt overvågede områder. I så fald givet ikke Sydafrika.

Lige nu kan vi ikke gøre meget. Vi kan koncentrere indsatsen med at teste og isolere tilrejsende, men der er nok ikke meget håb om at holde virus ude i det lange løb. Og så må vi vente på svar. Er virus så smitsom, at den kan udkonkurrere delta-varianten? For en mere smitsom virus vil udkonkurrere en mindre. Virker vaccinerne stadig, eller skal vi alle revaccineres med en ny og opdateret vaccine, som vi måske vil kunne have klar om 100 dage? Og hvor syg bliver man af den nye variant? Tidlige historier fra Sydafrika fortæller, at patienterne bliver mindre syge. Men vi mangler i den grad forskning, der kan svare på spørgsmålet. Indtil da forbliver det et håb. De næste uger bliver i den grad spændende.

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel