»Hvis der ikke sker noget, bliver det klodens næststørste dræber efter hjerte-kar-sygdomme,« siger Mads Krogsgaard Thomsen om antibiotika-resistens.

"Hvis der ikke sker noget, bliver det klodens næststørste dræber"

Bliver der ikke gjort noget nu, risikerer verden på sigt at stå over for millioner af dødsfald som følge af antibiotika-resistens. Dødsfald, som kunne være forhindret.

»Hvis der ikke sker noget, bliver det klodens næststørste dræber efter hjerte-kar-sygdomme,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden. Han taler ikke om corona eller kræft. Men om antibiotika-resistens.

Antibiotikaresistens betyder, at visse af disse bakterier i stigende grad bliver modstandsdygtige (resistente) overfor den antibiotika, vi før kunne bruge til at bekæmpe infektionen.

I et interview med finans.dk fortæller Mads Krogsgaard Thomsen, at hvis der ikke sker noget, vil der i 2050 være 10 mio. årlige dødsfald som følge af manglende ny antibiotika. Det er dobbelt så mange, som i dag dør af diabetes, og det er flere, end der i dag dør af kræft, siger han.

Udfordringen ligger ikke mindst i, at de nye antibiotika i dag kun må bruges til patienter, som er multiresistente, og det betyder, at den gennemsnitlige årlige omsætning for nye antibiotika i dag er på ca. 300 mio. kr., og at medicinalvirksomheden i patentets løbetid kan nå en omsætning på i alt fire-fem mia. kr. Men det koster i gennemsnit omkring 10 mia. kr. at udvikle et nyt antibiotika. 

Det er med andre ord en umulig forretningsmodel, og derfor skal der nye ideer til.

Det britiske sundhedsvæsen, NHS, har eksempelvis lavet en aftale med to medicinalselskaber om, at de skal have adgang til de nye antibiotika til hele befolkningen, selvom kun få forventes at skulle bruge det.
Til gengæld betaler de så for et abonnement, der giver ret til at bruge alle disse antibiotika, når der er behov for det – og kun når der er behov for det. På den måde er selskaberne så at sige ikke afhængige af antallet af patienter, som er multiresistente og skal behandles.

Mads Krogsgaard Thomsen mener, man er nødt til at finde en model, hvor aktionærerne kan forvente et rimeligt afkast på en forsknings- og udviklingsindsats. »Hvorfor skulle de ellers ville investere i et selskab, der måske skal bruge 10 mia. kr. på at nå i mål, når forsknings- og udviklingsinvesteringen ikke betaler sig selv tilbage« spørger han retorisk.

Novo Nordisk Fonden har, direkte eller indirekte, til dato kastet lige knap to mia. kr. efter området.

»Der mangler en villighed til at starte nye projekter. Incitamentet til at bruge de første 100 mio. kr. til forskning er meget begrænset, og derfor er der brug for os og andre, som er villige til at hjælpe dem på vej,« siger Mads Krogsgaard Thomsen til Finans.

Hans dommedagsscenarie handler i dag om, hvad der sker, hvis en kødædende bakterie bliver multiresistent og f.eks. spiser sig ind på patienter på de kirurgiske og medicinske afdelinger, og patienterne ikke reagerer på antibiotika.

 

Like eller del denne artikel