Forsker rejser kritik: Brugerbetalte helbredstjek har ingen effekt

Flere private sundhedsklinikker er de seneste måneder åbnet rundt omkring i landet med tilbud om brugerbetalte helbredstjek som et supplement til almen praksis. Men klinikkernes sundhedsundersøgelser har ingen dokumenteret effekt og risikerer at øge belastningen på almen praksis, vurderer forsker.

I denne måned har virksomheden Carelink slået dørene op for en privat sundhedsklinik i Kolding, der tilbyder brugerbetalte helbredsundersøgelser. Og i sidste måned lancerede Copenhagen Medical planer om at rulle en lignende service ud i fem klinikker rundt om i landet, mens flere andre virksomheder allerede har gjort indtog på markedet for brugerbetalte helbredsundersøgelser. Men det voksende udbud af private helbredsundersøgelser er en skidt tendens, der går udover både folkesundheden, sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien. Sådan lyder vurderingen fra praktiserende læge og professor ved Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet og Region Sjælland, John Brodersen, der blandt andet forsker i screening og overdiagnosticering.

”Vi ved fra en række videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet, at systematiske helbredstjek ingen dokumenteret positive effekter har,” siger han og uddyber:

”Tværtimod kan vi konstatere, at når man foretager et generelt helbredstjek af raske mennesker, har det utilsigtede skadelige virkninger. Vi mennesker har en krop med masser af defekter og forandringer i sig, hvor langt de fleste aldrig udvikler sig til sygdom. Dermed er overdiagnostik uundgåeligt, når man screener, fordi man finder noget i kroppen, der er foreneligt med en tilstand hos syge mennesker, men som aldrig bliver til sygdom.”

Ifølge John Brodersen vil man udsætte de overdiagnosticerede borgere for unødvendige undersøgelser og behandlinger, som alle kan have bivirkninger. Bivirkninger, der i nogle tilfælde kan være alvorligt skadelige – og i andre tilfælde ligefrem dødelige, forklarer han.

”Samtidig belaster klinikkerne det offentlige sundhedsvæsen ved at sende raske folk videre i systemet, når de finder noget, der ser mistænkeligt ud. På den måde tager man i realiteten ressourcer fra de syge og bruger på de raske og øger ulighed i sundhed,” siger han.

”Man vil også mærke belastningen i almen praksis, fordi man her bliver bedt om at rydde op efter de private sundhedsaktører.” 

Følger selv op

I Carelinks nyåbnede sundhedsklinik i Kolding kan klinikkens fasttilknyttede læge Claus Louring, der desuden er direktør i lægevikarbureauet Medflex, som hører under Carelink, til dels forstå kritikken. Men han mener, det kommer helt an på, hvilke undersøgelser, der er tale om.

”Hvis man tog og MR-scannede hele befolkningen, ville det være en voldsom stor udgift og meget lidt relevant. Hvis man til gengæld er inde, som vi er, og undersøger folks kolesteroltal, blodsukker og tilbyder et generelt sundhedstjek, mener jeg ikke, man skaber en unødig frygt for sygdom hos befolkningen,” siger han.

Carelink tilbyder både et såkaldt basistjek og et udvidet tjek af folks helbredsstatus. Undersøgelserne indbefatter blandt andet blodprøver, hjertekardiogram, lungefunktionsundersøgelser, kondital og vægtanalyse. Og undersøgelserne er tænkt som et supplement til almen praksis for borgere, der som udgangspunkt ikke er disponeret for sygdom, men som gerne vil være klogere på deres egen helbredsstatus, forklarer Claus Louring.

”Ens egen læge har måske travlt med så meget andet, og det er helt forståeligt, men der kan vi gå ind og hjælpe,” siger han og understreger: 

”De undersøgelser, vi fokuserer på, vil vi i meget høj grad selv kunne følge op på og afslutte, så det ikke vil belaste hverken det primære eller sekundære sundhedsvæsen. I andre tilfælde vil vi kunne finde for eksempel folk med forhøjet kolesteroltal, der er i risiko for blodprop, eller folk med sukkersyge, som skal følges i det offentlige. På den måde vil det være relevante emner, vi henviser videre.”

Det er dog et argument, John Brodersen ikke giver meget for. Ifølge Brodersen er der ”robust evidens for”, at også generelle helbredstjek, som dem Carelink tilbyder, fører til overdiagnostik og overbehandling.

”For eksempel har et norsk studie vist, at der kun er fire procent raske tilbage, hvis vi måler blodtryk, kolesterol og BMI på en almindelig population,” siger han.

”Og det danske Inter99-studie, der undersøger generelle helbredstjek, har tydeligt vist, at det vil belaste den offentlige sundhedssektor, hvis man udfører generelle helbredsundersøgelser, og at det ikke nedsætter hverken sygelighed eller dødelighed,” siger han.