Nok mere effektivt end coronapasset - men mindre populært


Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

CORONABLOGGEN. Ønsker du selv at beskytte dig mod smitte, er mundbindet faktisk stadig en rigtig god mulighed. Forudsat, at du bruger det rigtigt. Det er bare ikke særligt populært, skriver Christian Heibøll-Nielsen, der denne gang  skriver mest om børn.

I dag skal det handle om børn. For skal vi tro Statens Serum Institut, er det nu i høj grad uvaccinerede børn, der driver epidemien. Og det er måske ikke så overraskende med den nu fremherskende delta variant af virus.

Men først skal vi lige runde sidste uges blog om coronapassets genkomst. Til det formål har jeg taget en lille graf med. 

Grafen viser smitten i seks forskellige lande – Danmark, Storbritannien (UK), Tyskland, Spanien, Portugal og Frankrig. Og som det tydeligt fremgår, går det bedst i de tre sidste. Der er givet mange forklaringer - ikke mindst, at Spanien og Portugal har vaccineret betydeligt flere. Men der er også den interessante forklaring, at i de tre lande, hvor det går bedst, bruger man stadig mundbind. Typisk når man skal ud at handle og med offentlig transport.

Det anslås, at bruger man mundbind korrekt, kan man nedsætte smitten med 30 procent. Det er ca samme effekt, som man optimistisk håber på at få ud af at genindføre coronapasset. Når jeg siger optimistisk, hænger det sammen med, at vi generelt ser, at det er de samme, der testes hver uge. Der er ingen garanti for, at vi får fat i mange flere smittede på den måde. Dugfriske resultater fra HOPE projektet (grafik herunder) viser, at danskerne generelt støtter coronapasset. Og selvom mundbind er det næstmest acceptable alternativ, er der alligevel en stor del, der ikke vil acceptere det. Og det er altså den politiske virkelighed.

Men ønsker du selv at beskytte dig mod smitte, er mundbindet faktisk stadig en rigtig god mulighed. Forudsat, at du bruger det rigtigt. Det vil sige ikke bare, når du handler ind. Men især når du er sammen med andre mennesker i længere tid.

Tilbage til børnene. Som sagt viser SSI, at det lige nu i høj grad er børn, der smittes:

 

 

Og som det fremgår af grafen, er det især børn i alderen 6-11 år. Altså inden de kan blive vaccinerede. Man må tage et lille forbehold her. For mange skoler tester i dag rutinemæssigt børnene, og de er dermed formentlig hyppigere testede end voksne. Og det kan selvføgelig skævvride resultatet. Men givet er det, at deltavarianten i modsætning til de to tidligere varianter smitter børn oftere. Det blev vi allerede tidligt klar over i rapporter fra England. Vi har ikke helt svaret på, hvorfor det forholder sig sådan. Men en af forklaringerne er formentlig, at man med denne variant får et større virus load. Og det kan være med til at øge risikoen for, at børn smittes. Og så naturligvis, at deltavarianten er mere smitsom end de tidligere varianter. Det anslås, at delta har en R0 på 3,5. Det kan man sammenligne med den oprindelige variant med en R0 på 2,5. Denne højere værdi gør det også yderligere vanskeligt at nå den berømte flokimmunitet, som ingen i øvrigt tror meget på længere.

Smittens vej ind i skolerne

I den sammenhæng er det væsentligt at erindre, at virus ikke kommer ind i skolerne af sig selv. Det starter altid med smitte i hjemmet. Og i den forbindelse er det selvfølgelig et ekstra problem, at vi for tiden ser så mange gennembrudsinfektioner. For vi må formode, at fuldt vaccinerede oftere er dårlige til at blive testet i tide. Det går i nogen grad imod den historie, vi får fortalt om, at det er de uvaccinerede, der driver smitten.

Jeg har i øvrigt selv måttet revidere mit syn på smittevejene. I de første bølger så vi faktisk meget lidt smitte på skolerne. Noget tyder på, det ikke forholder sig sådan længere.

Børn, der smittes, bliver ikke mere syge med deltavarianten. Faktisk vil de fleste børn opleve et helt uproblematisk forløb og ofte uden symptomer. Forskning fra Australien har vist, at to procent af børn havde behov for indlæggelse. Men ofte ikke på grund af sygdommen, men fordi deres forældre også var ramt og derfor ude af stand til at tage sig af børnene.

Problemet med at børn smittes er et helt andet. Nemlig risikoen for, at de smitter andre, og måske endda nogen i risikogruppen. Og at de i øvrigt på den måde er med til at holde epidemien i gang. Og det tyder noget da også, på at de er. Man skal blot huske, at vi for tiden ser en vækst i epidemien i alle aldersgrupper. Og det kan man ikke bare tilskrive børnene.

Så hvad gør vi så nu? Det er faktisk ikke helt let at svare på. Ingen ønsker at sende børnene hjem fra skole igen. Omkostningen er simpelthen for stor, især set i lyset af, at børn ikke bliver særligt syge. Så smittetilfældene på skolerne håndteres, om end noget anderledes, end vi tidligere var vant til. Især sendes nære kontakter ikke længere hjem i isolation. De skal dog fortsat testes tre gange. Det var en ændring, som Sundhedsstyrelsen foretog tilbage i september. Altså på et tidspunkt, hvor vi havde meget lidt smitte. Til gengæld opfordrer man stærkt til, at man ikke sender syge børn i skole, og at man i øvrigt holder god hygiejne.

Vi har også set fortalere for at lade smitten løbe blandt børnene. Det ud fra et synspunkt om, at børnene ad den vej for den bedste immunitet. Så står vi desværre bare fortsat med det problem, at børnene risikerer at smitte andre. Og børn kan også rammes af long-covid – senfølger – om end ikke nær så hyppigt som voksne. Men noget, vi stadig ved alt for lidt om.

Indenfor de næste par måneder vil de europæiske myndigheder også afgøre, om vi skal have vacciner til børn i alderen 5-11 år. Vaccination af børn har også mange fortalere. Og givet er det, at det vil have samme effekt på smitten, som vaccination af voksne har haft det. Men det kommer med et par etiske overvejelser. For hvorfor skal børn vaccineres? Skal de gøre det for at tage en for holdet? Eller er det for deres egen skyld. Det er faktisk ikke helt enkelt at svare på. Især ikke, når sygdom generelt er så uproblematisk for børn. Og bedre bliver det ikke ved udsigten til, at vaccinationen skal gentages flere gange.

Fuldt vaccineret = 3 doser?

I den forbindelse er det i øvrigt interessant at nævne, at mange er ved at ændre fundamentalt syn på vaccinerne. I stedet for at tale om en tredje booster vaccine, ser mange det nu som en vaccine, der helt grundlæggende skal gives tre gange. Og håber så, at effekten vil holde. Om det virkelig forholder sig sådan, er for tidligt at sige endnu, men det kan absolut ikke udelukkes, og vil da også være bedre end halvårlige vaccinationer i al fremtid.

For nu er der stadig et par ting, man som forældre kan overveje for at mindske risikoen for smitte. Først og fremmest skal man, hvis man selv føler sig syg, naturligvis holde sit barn hjemme som nær kontakt. Også hvis man er vaccineret. Og barnet skal selvfølgelig ikke af sted med selv de mindste symptomer – f.eks. en snotnæse. Og så kan man jo overveje, om et mundbind til brug i frikvartererne kunne være en mulighed. Vi ved reelt ikke hvornår, det er, at smitten foregår, men det er ikke en urimelig antagelse, at det ofte sker under leg.

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel