Lone Frank forsøger at finde svar på, hvorfor hun får en depression, selv om hun i mange år har været medicineret.

KULTUR:

Ny podcastserie benytter litteratur, musik og sange til at kommunikere om depressionens væsen

PODCAST. Gennem gamle og nyere kunstneriske udtryk kombineret med en lang række samtaler om videnskabelig forskning i depression forsøger videnskabsjournalist Lone Frank i en auditiv roadmovie at finde ud af, hvorfor hun og mange, mange andre mennesker rammes af depressioner.

Da den flere gange prisbelønnede videnskabsjournalist Lone Frank i foråret havde taget orlov fra sit arbejde for at lave et podcast-projekt om verdens største samling af menneskehjerner, blev hun mindre end en uge inde i sin nye frihed fra stressende deadlines ramt af depression. Men hvorfor skete dette, når hun i forvejen gennem mange år har været medicineret mod netop tilbagevendende depression?

Det svar forsøger Lone Frank at få ud af videnskaben sammen med sin producer og tilrettelægger Birgit Nissen Pedersen i en serie på fire podcasts finansieret af Luncbeckfonden og publiceret af Weekendavisen.

Sammen starter de to, Frank og Pedersen, med at drage til det nu nedlagte sindssygehospital i Risskov, hvor en hjerneforsker fra Aarhus Universitet fortæller dem om den danske samling af titusinder af hjerner fra afdøde, sindssyge danske mænd og kvinder, som døde på statshospitaler mellem 1945 og 1982, som indtil for nylig var opbevaret her.

Podcast-serien er fra start til slut ét langt, kalejdoskopisk lydbillede sat sammen i en hybrid af lydbog, radioteater, radiomontage og radiodokumentar skabt af lyd fra diverse locations, som de to kvinder besøger og enkelte gange også samtaler fra, interviews, oplæste bidder af digte og romaner, snaser fra kendte og mindre kendte sange og musikstykker, hvor nogle sætter direkte ord på depression, mens andre forsøger at understøtte og udvider den emotionelle forståelse af depressionens væsen i tonearter og komposition. Intet er tilfældigt eller lemfældigt valgt i dette forstærkende baggrundstæppe.

Lone Frank, der er tydeligt plaget af sin egen depression, håber, at samlingens mange hjernevæv på en eller anden måde kan hjælpe hende til at blive klogere på sin egen depression og identificerer sig da også i et vist omfang med én af de tilstedeværende kvindehjerner, om hvilken det fremgår, at dens ejer led af ’klimakteriel forrykthed’. En diagnose, som tydeligvis tiltaler Lone Franks humoristiske sans, men som også får først hende selv og siden en britisk forsker til sammen at reflektere over psykisk sårbarheds sammenhæng med kvinders flukturerende hormoner.

I podcast 2 møder Lone Frank blandt andet en hjerneforsker og lektor i patologi fra Syddansk Universitet, hvor hjernerne for nylig fik et nyt hjem, og finder frem til mere viden om kvinden med diagnosen ’klimakteriel forrykthed’, hvis sygehistorie hun får gravet frem. Frank forsøger at finde ud af, hvordan fordums tiders "forrykthed" er blevet til psykiske problemer op gennem psykiatriens historie. Har de to kvinder noget til fælles? Har de samme hjernevæv? Eller er Lone Franks tilbagevendende depressioner, siden hun var i begyndelsen af 30’erne, måske i virkeligheden et luksusproblem på psykiatriens overklasse?

I podcast 3 er Lone Franks depression på ingen måde lettet. Hun har ikke fået det bedre i processen og har svært ved at arbejde og er begyndt at droppe opgaver. Når hun er hjemme, kan hun lige slæbe sig fra sengen og ind i stuen, og helst sover hun sig væk. Hun opsøger blandt andet psykiater og professor Poul Videbæk på Psykiatrisk Center Glostrup for at forstå, hvorfor hun er deprimeret, og hvorfor medicinen Zetralin ikke har hjulpet hende denne gang, og hvorfor depressioner så ofte vender tilbage. Og kan hun forklare det med ’for lidt serotonin’, eller ligger årsagen i hendes måde at leve sit liv på? Eller i noget helt tredje?

I samme program opsøger Lone Frank også speciallæge i psykiatri Karin Garde fra Psykiatrisk Center Sct. Hans - og Terrie Moffitt, som er professor i psykologi ved Duke University, og som også byder ind med forslag til, hvorfor Lone Frank og så mange, mange andre mennesker i disse år får diagnosen depression eller anden form for psykisk sygdom. Terrie Moffitt gør blandt andet gældende, at 85 procent af alle mennesker vil få en diagnosticerbar psykisk sygdom i løbet af deres liv. Tanken om, at det er de skøre, der er de normale og de aldrig-syge, som er unormale, tiltaler Lone Frank, der får mange og interessante bud fra de opsøgte forskere, men som dog fortsat selv har svært ved at forstå, hvorfor hun har det så mentalt ondt.

I det fjerde og sidste program drager Frank og tilrettelægger Birgit Nissen Pedersen endnu engang til Psykiatrisk Center Sct. Hans. Denne gang møder de professor ved Københavns Universitet og leder af Institut for biologisk psykiatri, Thomas Werge, som forsker i at identificere de genetiske konstellationer og finde de biologiske årsager, der bidrager til udviklingen af ​​alvorlige psykiske lidelser for således at kunne styrke diagnosticering og behandling.

Lone Frank synes ved starten på program fire selv, at hun i løbet af sine mange samtaler er blevet klogere, men alligevel ikke helt nok. Hos Thomas Werge møder hun dog nogle forklaringer, som giver mening for hende. Han fortæller hende nemlig om P-faktoren, som vi alle har, men som slår ud forskelligt for personer og i tid. P-faktoren, der handler om gener, gør, at nogle er genetisk mere sårbare end andre. Men en sårbar P-faktor er også en pris, vi gerne vil betale i flokken, hvor mennesr er nødt til at være forskellige, for at flokken kan overleve og udvikle sig.

”Vi, der er psykisk syge, tager én for flokken,” konkluderer Frank, der pludselig ser mening i galskaben og dermed en mulighed for en smule lys forude.

Like eller del denne artikel