Kun få ord om sundhedsområdet i statsmisterens åbningstale
Sundhedsvæsenet var ikke det store emne i dagens åbningstale i Folketinget fra statsminister Mette Frederiksen (Soc.). Den handlede primært om miljø, arbejde og uddannelse.
Der blev ikke sat nye og opklarende ord på, hvad regeringen konkret forventer at komme med i et længe ventet udspil om sammenhængen i det nære sundhedsvæsen - altså samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger.
For nylig kunne et lækket notat fra Sundhedsstyrelsen afsløre, at Sundhedsstyrelsen har fået at vide, at der skal oprettes 10-20 nærhospitaler, som skal drives i samarbejde mellem region og kommune. I oplægget definerer styrelsen nærhospitaler som "en institution, der både leverer ambulante sygehusfunktioner under lægeligt ansvar og tværkommunale sundhedsindsatser". Altså ikke deciderede hospitaler, hvor man kan blive indlagt.
Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening blev i juni enige om 21 forpligtende sundhedsklynger omkring akuthospitalerne, men de planer konkretiserede statsministeren heller ikke i åbningstalen.
Lægeforeningen er også skuffet. Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, kalder det en ukonkret åbningstale fra statsministeren, når det kommer til sundhedsområdet.
”Nærhed er et omdrejningspunkt for regeringen, det er tydeligt. Men det er samtidig helt afgørende, at vi holder fast i kvaliteten i de behandlinger, vi giver i dag – uanset hvor man bor. Kvalitet og høj faglighed vægter højere end nærhed, ellers risikerer vi blot at skabe endnu mere ulighed i sundhed. Vi har en forventning om, at regeringen meget snart præsenterer, hvad den helt konkret vil på sundhedsområdet. Det gælder også i forhold til at sikre, at alle borgere kan få deres egen praktiserende læge,” siger Camilla Noelle Rathcke.
Her er, hvad statsministeren sagde om sundhed i talen:
Der er sygehusafdelinger, hvor der løbes for stærkt. Ældre, der ikke oplever en værdig alderdom. Børn, der ikke har voksenkontakt nok.
I alt for mange år var mantraet effektivisering og optimering.
Siden regeringen tiltrådte, er der i aftale efter aftale blevet tilført flere midler til både børn, ældre, uddannelse og sundhedsområdet.
Men det er tydeligvis ikke nok. Vi har brug for dybere forandringer.
Vi vil foreslå en velfærdslov, der skal sikre, at pengene følger med, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre. Der skal være såvel tid som medarbejdere nok. Både på børne- og ældreområdet. Og på sygehusene. Det betyder også flere kollegaer. Det er vigtigt.
Men det er heller ikke nok. Der skal være mere tid til kerneopgaven. Til fødslen. Til omsorgen for den ældre ramt af demens. Til relationen med barnet.
Derfor skal der frigøres tid. Fra processer, styring og papirarbejde. Til det borgernære. I dag må en sygeplejerske ansat i en kommune ikke give en ældre mand to Panodil’er, hvis han har ondt i hovedet.
Det er et eksempel på mangel på sund fornuft. Tid, der bruges forkert. Og styring i stedet for ledelse.
Vi har brug for et nært sundhedsvæsen, hvor patienten ikke bliver tabt mellem sygehuset og kommunerne. Hvor vi har tillid til medarbejdernes faglighed. Og hvor der er kollegaer nok til de opgaver, der er.
Det kræver, at vi vælger velfærd frem for skattelettelser. At vi tager yderligere skridt i en nærhedsreform. Og giver rum til, at det vigtigste også er det, der prioriteres højest. Og at andre opgaver bortfalder.
...
Det næste sted, vi tager fat, er sundhed.
I de kommende år står supersygehusene klar over hele landet. Med højtspecialiseret kræftbehandling. Hjerteoperationer.
Det er sund fornuft. Det redder liv. Det var en rigtig beslutning.
Men samtidig er den nære sundhed blevet forsømt.
Det er særlig alvorligt i en situation, hvor vi bliver flere med kroniske sygdomme, flere med psykiske lidelser og flere ældre.
I dag er der mange ældre, som har mange og lange ture til sygehuset. Måske for at få taget blodprøve den ene dag. Til samtale den anden dag. Røntgenkontrol den tredje dag.
Det er vigtigt. Men også besværligt. Ja, nogle gange helt uoverskueligt.
Som noget nyt vil vi etablere nærhospitaler. Hvor kommuner, regioner og alment praktiserende læger kan arbejde tættere sammen om patienten. Det bliver mere trygt.
Vi tager også fat på det problem, at alt for mange ikke har adgang til egen praktiserende læge.
Og der skal være adgang til hurtig akuthjælp alle steder.
Samtidig har epidemikontrollen fortsat myndighedernes fulde opmærksomhed.
For hvis corona løber fra os. Så kan alt andet hurtigt komme i baggrunden igen.
Danmark er langt i vaccinationsindsatsen, takket være danskernes opbakning.
Vi skal have endnu flere med. Vaccinerne er vores supervåben.
Og også her tager vi ansvar internationalt. Vi har fordoblet Danmarks donation af vacciner til andre lande fra 3 millioner til 6 millioner.
Vi er først sikre, når alle er sikre.