"Hvordan får vi stoppet dem, der har en begyndende demens, øjensygdom eller svækket hørelse, før det bliver så usikkert, at det bliver til trafikuheld?” spørger Gunver Lillevang.

Lægeforeningen ønsker regler evalueret: Ældre med begyndende demens kan fortsætte med at køre bil

I 2017 droppede man den rutinemæssige test af ældres køreegnethed. Lægeforeningen ønsker en evaluering af det nye system, hvor det først og fremmest er op til folk selv og deres omgivelser at opdage, når køreevnen svinder, og hvor den praktiserende læge pålægges en rolle som samfundets kontrolinstans.

Bortfaldet af de rutinemæssige tjek af ældres køreegnethed har på én gang forværret trafiksikkerheden og gjort tilværelsen sværere for såvel ældre og pårørende som praktiserende læger, vurderer Gunver Lillevang, praktiserende læge i Roskilde og formand for Lægeforeningens attestudvalg.

Ændrede kørekortregler

Fra 1. juli 2017 trådte der nye kørekortregler i kraft.

Tidligere skulle ældre - fra de var 70 år - havde et helbredstjek hos lægen, hvis de ville have forlænget retten til at føre bil. Hvis de var 75 år, skulle de til lægen hvert andet år, og når de fyldte 80, skulle lægen sige god for dem hvert år.

Helbredstjekket bestod af forskellige fysiske tests, hvor syn, hørelse, reaktionsevne og bevægelighed blev testet.

De ændrede regler i 2017 betød, at aldersloftet på kørekort blev fjernet.

Et kørekort skal nu fornyes i 15 år - uanset alder.

Andre regler for folk med diabetes

Der gælder dog andre regler for mennesker, som er i behandling for diabetes. Her gælder kørekortet kun i op til fem år.
Og efter en skærpelse af reglerne i 2017 er den generelle anbefaling, at mennesker med type 1-diabetes ikke har stort kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.

Diabetesforeningen arbejder i øjeblikket på at få reglerne ændret, da foreningen mener, at reglerne er urimelige. De senere år er der sket en markant udvikling i både medicin og teknologi, der gør det langt nemmere for personer med diabetes at holde blodsukkeret stabilt og overvåge eventuelle udsving, der skal reageres på.

 

De af os, som har overskud og selvindsigt, finder selv ud af at holde op med at køre bil, når synet, hørelsen eller opmærksomheden begynder at svigte. Men hvert år rammes knap 8.000 danskere af demens, og for mange kommer sygdommen snigende på en måde, så det først bliver tydeligt for omgivelserne, når problemerne er betydelige. For mange går sygdommen blandt andet ud over selvindsigten, og i de tilfælde hviler det på de pårørende og den praktiserende læge at opdage problemerne. Men uden rutinetjekket hvert andet år er det rimeligt at tro, at der kører mange mennesker med begyndende demens rundt i trafikken, vurderer hun:

“Dem, der har selvindsigt, holder selv op med at køre, når tid er, og det gjorde de også før. Dem, der godt kan køre bil, sparer selvfølgelig en tur til læge med de nye regler, men hvordan får vi stoppet dem, der har en begyndende demens, øjensygdom eller svækket hørelse, før det bliver så usikkert, at det bliver til trafikuheld?” spørger hun.

Samfundets kontrolperson

Lovforslaget, som førte til, at Folketinget sløjfede det rutinemæssige tjek, vakte især to bekymringer hos Lægeforeningen. Den største var for trafiksikkerheden og dernæst bekymrede det også Lægeforeningen, at det kan gå ud over patientsikkerheden, at den praktiserende læge bliver samfundets kontrolperson i forhold til borgernes køreevne. Vil mennesker, der frygter at miste kørekortet, holde sig fra lægen, lød bekymringen, og det gør den stadig. For reglerne blev ændret, uden at der blev planlagt en evaluering af de nye vilkår. 

“Det er evident, at Lægeforeningens bekymring er fuldstændig uændret, for der er jo ikke lavet en evaluering af de nye regler. Vi kender ikke patienternes adfærd i forhold til, om de går til lægen, som de plejer, eller ej, og hvad de går til lægen med. Hvis man er bekymret for, at man er ved at blive dement, lader man så være med at sige det?”

Ingen data og ingen evaluering

Lægeforeningen har flere gange efterspurgt en evaluering af de nye regler, og gør det fortsat, for kun en evaluering kan afdække, hvordan ændringen har påvirket trafiksikkerheden og patientsikkerheden, mener de. Styrelsen for Patientsikkerhed og Politiets Administrative Center (PAC) melder pas i forhold til at levere data for antallet af kørekort, der er inddraget på grund af demens både i årene før og efter 2019. Sådanne tal er ikke umiddelbart tilgængelige. Vejdirektoratet opgør antallet af trafikuheld og spøgelsesbilister på årsbasis, og umiddelbart er her ingen tegn på reduceret trafiksikkerhed siden 2019, tværtimod er antallet af ulykker og spøgelsesbilister rekordlave, men trafikken i 2020 og 2021 har været kraftigt reduceret på grund af coronapandemien, og derfor er det ingen indikator for, om den reducerede kontrol med ældres køreegnethed er gået ud over trafiksikkerheden.

“Der er jo ikke data på det, for det er ikke evalueret, men bekymringen ville jo kunne belyses, hvis man kom i gang med en evaluering,” siger Gunver Lillevang. 

Under radaren

I hendes lægepraksis i Roskilde oplever hun med egne ord ikke så sjældent, at pårørende henvender sig, fordi de er bekymrede for et familiemedlem og beklemte, fordi de nye regler lægger op til, at de skal gøre noget. 

“Det skulle de ikke på samme måde under de gamle regler, så det er blevet sværere at være pårørende. Det er også blevet sværere at være læge og løse den opgave, som samfundet tror, man bare lige kan gøre, når patienten alligevel kommer i konsultationen. Men når patienten kommer med ondt i knæet, så har man ti minutter til at se på det, og så kan man jo ikke lige nå en test af, om de er begyndende demente,” siger Gunver Lillevang.

I det hele taget er det sin sag at få øje på begyndende demens hos patienter, som kommer i klinikken af anden årsag. I mange tilfælde vil lægen ikke opdage det, før det er blevet meget grelt, og på det tidspunkt har patienten allerede være trafikusikker i et stykke tid, fortæller hun.

“Hvis ikke man laver en test af, om folk kan huske, men sidder og taler om noget helt andet, så vil der gå meget under radaren, fordi lægen ikke har en jordisk chance for at fornemme, at det vil være en god idé at teste for demens. Lægens fokus er jo et andet sted, hvis man sidder og skal finde den mest optimale behandling til en patient, der i øvrigt både har diabetes, hjertesvigt og noget tredje. Man skal være påvirket i en moderat til alvorlig grad af demens, før det bliver påfaldende, når man taler om noget andet,” siger Gunver Lillevang. 

Selv om hun måske ikke ligefrem får mange henvendelser fra mange pårørende, så fortæller de henvendelser, hun får, Gunver Lillevang, at mange flere er i problemer. 

“Når jeg får en henvendelse fra en bekymret pårørende, tænker jeg, at der måske er hundrede, der ikke er kommet frem, for det er jo ikke noget, man plejer at gøre. Problemet skal være grelt, før en pårørende blander den praktiserende læge ind i det,” siger hun.

Tilliden bliver udfordret

I de tilfælde, hvor Gunver Lillevang selv får en mistanke om begyndende demens hos en patient, tager hun emnet op, men det har været betydeligt nemmere at gøre i regi af en påkrævet rutinemæssig kontrol, end som et emne hun selv skal tage op uden varsel. 

“Vi skal jo tage samtalen, hvis vi får mistanken, og det gør vi også, selv om det også er sin sag, når patienten kommer om noget helt andet. Mister man så noget af patientens tillid, fordi man pludselig bliver en kontrolinstans? Patienten kan komme i tvivl, om lægen er hans eller hendes advokat eller samfundets? Tilliden bliver udfordret, så patienten kan føle, at de har noget at skjule,” siger hun.

Indimellem munder det ud i mærkelige samtaler, hvor man hører patienten sige ting som “jamen, jeg kører kun, når det er lyst” eller “jeg kører kun hen til Brugsen i min egen by”. Gunver Lillevang har svært ved at vurdere, om hun selv har siddet med patienter, hvor sådan en samtale har kostet på tilliden, men hun kan tydeligt mærke, at det er op ad bakke, når hun er nødt til tage emnet op med en patient, som ikke har nogen forventning om det, fordi det ikke var en kørekortskonsultation. 

“Så skal man arbejde rigtig meget for at bevare tilliden og forhindre, at det føles som et angreb, men som en hjælp i stedet. Det har jeg da oplevet kan være meget svært,” siger Gunver Lillevang. 

Uvarslede indgreb

Hun understreger samtidig, at man ikke kan tillade sig at forklejne kørekortets betydning for mange ældre mennesker. 

“Når man siger noget om deres kørekort, er det deres frihed, man begynder at pille ved, så det er ikke nogen mindre detalje. Hvis de oven i købet bor et sted, hvor der er langt til købmanden, og det måske kun er den ene ægtefælle, der stadig kører, så har man pludselig sat et helt ægtepar skakmat langt ude på landet, og så skal de til at forlade sig på en bus, der måske kører en gang om dagen. Det er et kæmpe indgreb, som kommer uvarslet, når det ikke er i et system. På den måde synes jeg faktisk, at det er blevet sværere at blive ældre,” siger hun.

Lidt samfundsnaivt

Gunver Lillevang undrer sig over, at Folketinget gik direkte fra faste kontroller til ingen kontroller overhovedet. I stedet kunne man have lempet kravet for personer, som ingen helbredsproblemer har, eller have indført en ordning, hvor kravet om rutinemæssige helbredstest bliver skærpet for personer med bestemte risikofaktorer, mener hun. I dag godkender medarbejdere i borgerservice, som ikke har viden om demens, borgeres kørekort for 15 år ad gangen, og Gunver Lillevang vurderer den nye ordning uden rutinemæssige helbredstjek af ældre, som skrøbelig. 

“Man kan jo ikke vurdere, hvem der bliver syg næste år, og når der ikke er et sikkerhedsnet, hvor man systematisk og rutinemæssigt holder øje med det, så synes jeg, det er lidt samfundsnaivt at tro, at alle enten af egen kraft eller ved hjælp af pårørende eller deres læges tilfældige observationer kan finde ud af at få lagt kørekortet på det rigtige tidspunkt. For demensen kommer snigende, og den rammer relativt mange, derfor har jeg en tung fornemmelse i maven over de nye regler,” siger Gunver Lillevang.  

 

Artiklen har været bragt i magasinet Medicinsk Tidsskrift i september

Like eller del denne artikel