Bog om sanering af medicin på vej
Om få måneder lægger to professorer sidste hånd på en håndbog om, hvordan man kan rydde op i en patients medicinforbrug - også kaldet medicinsanering. Den er ment som en hjælp til især praktiserende læger.
Ældre borgere har ikke kun behov for at få stoppet (seponeret) unødvendig medicin. Ofte har de også behov for at få opstartet ny behandling. Sådan lyder det fra professor og forskningsleder Jens Søndergaard ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved SDU. Sammen med vicecenterleder professor Frans Waldorff fra Forskningsenheden for almen praksis ved Københavns Universitet er han ved at lægge sidste hånd på en bog om medicinsanering. Bogen kommer med konkret vejledning i, hvordan f.eks. praktiserende læger kan lave en succesfuld medicinsanering hos ældre.
“Medicinsanering handler om mere end seponering. For det handler altid kun om at holde op med at tage medicin, selvom vi ved, at rigtigt mange patienter i Danmark får for lidt medicin, for meget medicin eller forkert medicin. Det gælder især, når de kommer op i de ældre aldersgrupper,” siger Jens Søndergaard, der ud over at være ansat på forskningsenheden også arbejder i almen praksis og tillige er klinisk farmakolog. Han fortæller, at bogen kommer med konkrete bud på, hvordan læger foretager en medicingennemgang, som også kan medføre, at patienterne skal have noget mere medicin.
“Nogle gange drejer det sig også om at øge medicineringen, og derfor ville vi ikke have en for ensidig tilgang i vores bog. Det essentielle er dybest set medicinsanering, eller hvis vi skal bruge det engelske ord ‘deprescribing,’ der signalerer, at det både handler om opstart af ny behandling og seponering af medicin,” siger han.
Bygger på klinisk erfaring
Med ordet seponering signalerer man set fra deres stol implicit, at patienten altid skal holde helt op med at tage et bestemt lægemiddel. Men ofte er der blot behov for, at patienten skruer ned for dosis. Det er en af de vigtige pointer, de gerne vil udtrykke i deres bog. Bogen går skridtet længere end de eksisterende værktøjer, som Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) stiller til rådighed for de praktiserende læger i form af henholdsvis seponeringsliste og behandlingsvejledninger.
“De to eksisterende værktøjer er fremragende. Vi går bare skridtet længere og dykker ned i hver enkelt lægemiddelgruppe. Så det er ikke et spørgsmål om, at det, der allerede findes, ikke er godt. Tværtimod står vi på deres skuldre,” siger Jens Søndergaard.
Bogen afspejler, at mange læger har et behov for at gå mere ned i detaljerne, fortæller de to kolleger. For når lægen skal vurdere, om der skal gives lægemiddel A til en specifik ældre patient, så er det bare ikke altid nok at vide det, der står på de laminerede ark. Bogen rummer kapitler for hvert af de store lægemiddelgrupper, hvor udvalgte klinikere og forskere kommer med hver deres bud på, hvordan en medicinsanering kan finde sted.
“Vi har været nødt til at lave denne her mellemmodel, hvor noget af det også er erfaringsbaseret, og noget er baseret på tunge, videnskabelige undersøgelser. For på nogle områder, har vi ingen eller meget få kliniske studier på området,” siger Frans Boch Waldorff. Han henviser til, at der er rigtigt gode kliniske studier om, hvordan og hvornår man starter behandling. Til gengæld er der ingen eller meget få studier, der belyser, hvordan man bedst stopper behandling.
“Mange behandlinger kan man ikke bare lige stoppe uden at få kradse eftervirkninger. Så, så længe vi ikke har gode kliniske studier for, hvornår man holder op, så må vi gøre det næstbedste, nemlig at trække på erfaringen fra gode klinikere og forskere, som hyppigt ordinerer de her lægemidler, og som har tunge videnskabelige profiler,” siger han.
Bogens indhold er ikke klappet af med Sundhedsstyrelsen eller DSAM, da de to forfattere på ingen måde føler sig på gyngende grund.
“Nu har jeg i årevis været redaktør på IRFs magasin Rationel Farmakoterapi, så jeg er ikke bange for at komme til at bryde med, hvad IRF siger. Vi har dog den disclaimer, at læseren på nogle områder måske kan opleve, at bogen er erfaringsbaseret ganske enkelt fordi, vi ikke har bedre viden. Og det er ikke fordi, at det ikke er vores ambition, at bogen skal være evidensbaseret. På nogle områder er evidensgrundlaget blot noget tyndt. Og det pointerer vi selvfølgelig overfor vores læsere,” siger Jens Søndergård.
Bogen planlægges udgivet af forlaget Moesgaard i løbet af 2022. Præcist hvornår, det kommer til at ske, er endnu uvist, dels fordi de sidste par kapitler endnu mangler at blive skrevet færdigt, dels fordi covid-pandemien stadig fylder lidt for meget. Men udgives - det skal den.
Artiklen har været bragt i magasinet Medicinsk Tidsskrift i september
Relaterede artikler
Ældre har ofte et uforholdsmæssigt stort medicinforbrug. Det synes to specialister, at der skal gø
Behandlingsvejledningerne til praktiserende læger er for rigide, når det drejer sig om at vurdere
