"Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan disse stoffer påvirker sundhed og grundvand, og jeg må sige, at vi med de nye kriterier står med en helt enorm opgave i forhold til at håndtere disse forureninger," siger Heino Knudsen.

Enorm forurening med PFAS i hele landet: Kan bl.a. være årsag til, at nogle kvinder ikke kan amme

Danske Regioner står med en enorm opgave i forhold til forurening med perfluorerede stoffer (PFAS). Af et nyt notat fremgår det, at der er udtaget prøver for PFAS på knap 1.100 lokaliteter, og på 82 pct. af disse lokaliteter påvises der et eller flere stoffer fra PFAS-gruppen. Samtidig viser ny forskning, at kvinder med perfluorerede stoffer (PFAS) i blodet er mere tilbøjelige til at måtte opgive at amme deres børn.

Forskningen kommer fra Forskningsenheden for Miljømedicin på Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet, og forskernes studie er netop publiceret i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism.

I det seneste år har der været særligt fokus på PFAS, fordi borgere i Korsør er blevet massivt eksponeret gennem forurenet kød fra køer, der har græsset nær en brandskole, hvor man i årevis har brugt brandhæmmende skum, der har indeholdt PFOS. PFOS er en blandt flere forbindelser under PFAS-gruppen. Sagen fra Korsør har nu fået sagen til brede sig til hele landet. De fem regioner har i samarbejde med kommunerne indsamlet oplysninger om, hvor der ellers har været eller er brandøvelsespladser i Danmark, og der er nu et overblik over 145 pladser, som skal undersøges.

Siden man i 2014 blev opmærksom på stofgruppen PFAS, har regionerne også analyseret for dette stof, når der blev taget prøver på forskellige lokaliteter. Af et nyt notat fremgår det, at der er udtaget prøver for PFAS på knap 1.100 lokaliteter, og på 82 pct. af disse lokaliteter påvises der et eller flere stoffer fra PFAS-gruppen. Fundene er typisk gjort på lokaliteter, som tidligere har huset eksempelvis jern- og metalvareindustri (herunder forkromning), losse- og fyldpladser, træ- og møbelindustri samt renserier. Lokaliteterne er typisk kendt i regionerne for andre forureninger.

I juli 2021 indførte Miljøstyrelsen nye markant lavere kvalitetskriterier for fire PFAS-stoffer i jord, drikkevand og overfladevand. Med de nye kriterier er der nu 32 pct. af lokaliteterne, som overskrider indholdet i grundvandet med en faktor 10. Og der er otte gange så mange lokaliteter, der overskrider det nye kriterium med en faktor 10 som for det gamle kriterium.

Det betyder, at der skal igangsættes undersøgelser og eventuelt oprensninger på mange flere lokaliteter, end man hidtil har antaget. Det betyder også, at der næsten altid skal tages affære, hvis man måler PFAS et sted i miljøet.

Danske Regioner mener derfor, at der skal langt flere ressourcer til at løse opgaven. I første omgang ønsker man 100 mio. kr. mere om året til forureningsopgaven på årets finanslov. For de 100 mio. kr. mere kan regionerne undersøge ca. 1.000 lokaliteter mere om året og frasortere ejendomme, hvor der ikke findes en risiko, samt rense de lokaliteter op, hvor det er helt nødvendigt.

"Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan disse stoffer påvirker sundhed og grundvand, og jeg må sige, at vi med de nye kriterier står med en helt enorm opgave i forhold til at håndtere disse forureninger. Det kræver flere ressourcer, hvis pengene ikke skal tages fra nogle af de andre vigtige opgaver, f.eks. pesticidforureninger," siger Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer

Perfluorerede stoffer (PFAS) er kunstigt fremstillede kemikalier og findes ikke kun i brandskum og industrien, men bruges også som fedt- og vandafvisende imprægnering i blandt andet køkkenudstyr, fødevareemballage, tøj og møbler. Stofferne er svære at nedbryde, og de ophobes derfor i miljøet. De har vist sig at have sundhedsskadelige effekter hos mennesker, hvor de blandt andet påvirker immunsystemet og stofskiftet.

Hæmmer amning

Stort set alle danskere er udsat for mindre mængder af disse kemikalier, og den nye forskning fra Forskningsenheden for Miljømedicin på Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet har nu vist, at selv relativt små mængder PFAS kan være med til at hæmme kvinders amning.

"Vores fund er vigtige, fordi vi allesammen er udsat for PFAS. Disse kemikalier ophobes i vores kroppe og har skadelige effekter på vores sundhed," fortæller Amalie Timmermann, adjunkt ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

"Mange kvinder oplever, at de ikke kan få amningen til at lykkes, og tidligt ammestop tilskrives ofte psykologiske faktorer. De er uden tvivl er vigtige, men ikke de eneste," siger hun.

Det er endnu uvist, hvordan PFAS påvirker amningen, men eksperimentelle studier i mus har vist, at PFAS kan påvirke udviklingen af brystkirtelvævet, og det er muligt at det samme gør sig gældende for mennesker. Uanset årsagen viser studiet, at jo mere PFAS, kvinderne havde i blodet, jo større tendens havde de til at opgive at amme.

"Vores forskning kan være med til at understrege, at ikke alle mødre KAN amme, selvom de har gode intentioner og støtte fra familie og sundhedspersonale. Amning er en sårbar funktion, som bliver påvirket af miljøfaktorer," siger Amalie Timmermann.

Forskerne analyserede blodprøver for PFAS blandt gravide kvinder i Odense Børnekohorte. Kvinderne gav oplysninger om amningens varighed i ugentlige sms-beskeder og i spørgeskemaer tre og atten måneder efter fødslen. Forskerne fandt, at kvinder med højere niveauer af PFAS i blodet var 20 procent mere tilbøjelige til at stoppe amningen tidligt.

"Amning er vigtig for at fremme både børns og mødres sundhed, og når amningen hæmmes, kan det derfor have langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser," siger Amalie Timmermann.

Da PFAS er i en lang række hverdagsprodukter, kan det være svært at undgå at blive eksponeret. Som forbruger kan man dog altid efterspørge sko, tøj og møbler der ikke er imprægneret.

 

Læs på Tænk: Fluorstoffer: 10 tips til at undgå dem

 

 

 

 

Tags: PFOS, PFAS

Like eller del denne artikel