Der er nu et overblik over 145 brandøvelsespladser, og hvor de har ligget. Her kan man også se, om pladserne ligger i en risikozone i forhold til boliger, grundvand eller overfladevand, men ikke hvorvidt de er forurenede. Det skal undersøges nu.

Korsør-borgere blev forgiftet: Nu skal 145 steder i landet undersøges for sundhedsskadeligt stof

Områderne omkring 145 brandøvelsespladser i Danmark skal nu undersøges for det sundhedsskadelige stof PFOS.

Flourstoffet PFOS mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, og ganske lidt kan påvirke helbredet. Kort før nytår blev der fundet meget høje koncentrationer af PFOS i det lokale spildevand i Korsør. En forurening, der stammer fra en nærliggende brandskole, hvor man i årevis har brugt brandhæmmende skum, der har indeholdt PFOS. Overfladevand fra brandskolen blev ledt direkte ud til en grøft og videre ud i en indsø.

Grøften, hvor køer fra Korsør Kogræsserforening drak vand, indeholder alarmerende høje værdier af PFOS, og der er fundet meget høje koncentrationer PFOS i kalvekød fra området. Gennem de seneste 15 år har borgere i Korsør spist kød fra kalve, der har opholdt sig på den forgiftede eng og drukket forgiftet vand fra grøften. 

Sagen fra Korsør har nu fået sagen til brede sig til hele landet. Miljømyndighederne pegede allerede i 2014 på, at der var PFOS-forureninger på op imod 27 brandskoler og øvelsespladser rundt om i landet, hvor der har været brugt brandskum med PFOS gennem årene. Men nu har de fem regioner i samarbejde med kommunerne indsamlet oplysninger om, hvor der ellers har været eller er brandøvelsespladser i Danmark. Der er nu et overblik over 145 pladser, og hvor de har ligget. Her kan man også se, om pladserne ligger i en risikozone i forhold til boliger, grundvand eller overfladevand, men ikke hvorvidt de er forurenede. Det skal undersøges nu.

Oplysningerne er fredag sendt til Miljøstyrelsen.

Forsvaret fremsender desuden en liste over egne lokaliteter.

Af overblikket kan man også se, at der mange steder allerede er sat aktiviteter i gang på lokaliteterne. På dem, hvor der ikke er sat aktiviteter i gang, skal kommunen nu for hver lokalitet tage stilling til, om der kan gives et påbud til forureneren. Det vil sige, om forureneren stadig findes og selv skal undersøge og rense op efter en eventuel forurening.

I de tilfælde, hvor der ikke kan gives påbud til forureneren, vil regionerne overtage sagerne og prioritere indsatsen på lokaliteterne. 

For at fremme processen har flere regioner dog allerede igangsat udarbejdelsen af såkaldte historiske redegørelse for brandøvelsespladserne. Det vil sige, at man ved hjælp af arkivmateriale, interview og andet undersøger, hvordan, hvornår og hvor ofte der har været anvendt PFOS-holdigt brandskum på lokaliteten. På den måde kan man vurdere, om der skal laves jordprøver og andre undersøgelser på lokaliteten.  

"Vi er nødt til at undersøge pladserne meget grundigt, før vi kan sige, om de er forurenede, og om det i så fald har en indflydelse på menneskers sundhed eller drikkevand. Jeg forstår godt, hvis nogen synes, at det burde gå hurtigere – men det er et ressourcekrævende arbejde, og det er vigtigt, at vi først prioriterer de steder, hvor risikoen er størst. Jeg kan garantere, at alle myndigheder arbejder så hurtigt som muligt," siger Heino Knudsen, fmd. for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer.

Nyere viden om PFAS-stoffernes giftighed betyder, at Miljøstyrelsen i juli 2021 sænkede grænseværdien for, hvor meget PFOS der må være i jord og grundvand, før det er et problem. Det betyder, at der nu ofte skal tages affære, så snart der findes PFOS et sted.

 

Tags: PFOS, PFAS

Like eller del denne artikel