Forskning: Visse hjertestop-patienter er mindre tilbøjelige til at modtage akut lægehjælp
ESC: Det hyppigst rapporterede symptom forud for et hjertestop er åndenød – også hyppigere end smerter i brystet. Alligevel modtager patienter med brystsmerter oftere akut hjælp.
Det viser dansk forskning præsenteret ved det virtuelle årsmøde i European Society of Cardiology (ESC).
Hvert år sker der i Danmark næsten 5000 hjertestop uden for hospitalerne, og kun omkring 16 procent overlever. Det viser tal fra Dansk Hjertestop Register. Men der findes i dag begrænset viden om advarselstegn forud for hjertestop udenfor hospitalet – og viden om de symptomer vil kunne hjælpe sundhedsfaglige visitatorer på akutlinjerne til at identificere patienter i risiko for at få et hjertestop og søge at hindre det.
Det danske studie undersøgte symptomer rapporteret af patienter, som fik hjertestop udenfor hospitalet i perioden 2016-18, og som kontaktede akuttelefonen 24 timer forud. Forskerne analyserede systematisk de optagede samtaler og noterede de symptomer, som patienterne eller deres pårørende indrapporterede. Data blev koblet med data om eksempelvis overlevelse i en national database.
Akutopkald før hjertestop
Ud af 4.071 patienter, som fik hjertestop udenfor hospitalet, ringede 481 (11,8 procent) til akutlinjen. Medianalderen var 74 år, og 59 procent var mænd. De hyppigst rapporterede symptomer var besvær med at trække vejret (59,4 procent), forvirring (23 procent), bevidstløshed (20,2 procent), brystsmerter (19,5 procent) og bleghed (19,1 procent).
Der blev sendt en ambulance ved 68,7 procent af opkaldene, hvor patienterne rapporterede om åndenød - dette sammenlignet med, at der blev sendt en ambulance i 83 procent af de tilfælde, hvor patienterne rapporterede om brystsmerter. 81 procent af patienterne, der rapporterede vejrtrækningsbesvær i et opkald før hjertestop døde inden for 30 dage sammenlignet med 47 procent af dem, der rapporterede om brystsmerter.
”Flere end ti procent af patienterne, der oplevede hjertestop uden for hospitalet, foretog et telefonopkald til akutlinjen op til 24 timer før deres hjertestop. Opkaldet blev foretaget enten af dem selv eller en pårørende. Åndenød var det mest almindelige symptom - og altså langt mere almindelig end brystsmerter. På trods af det var patienter med åndenød mindre tilbøjelige til at modtage akut lægehjælp i forhold til patienter, som oplevede brystsmerter - og mere tilbøjelige til at dø inden for 30 dage efter hjertestoppet. De fund tyder på, at åndenød er et undervurderet advarselstegn på hjertestop,” konkluderer Filip Gnesin, som er medicin- og forskningsårs-studerende ved Nordsjællands Hospital og førsteforfatter på studiet.
Da åndenød også kan være tegn på andre sundhedsmæssige forhold, håber de danske forskere bag studiet, at resultaterne vil føre til yderligere forskning for at hjælpe de sundhedsfaglige visitatorer til i højere grad at kunne skelne imellem forudgående symptomer på et hjertestop og andre medicinske tilstande.
Tags: esc21