Sygeplejersker om konflikt: Mon ikke politikerne på Christiansborg skal ind i spillet nu?

"Politikerne må have en stor interesse i, at vores sundhedsvæsen fungerer, så mon ikke politikerne på Christiansborg skal ind i spillet".

Sådan sagde formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) Grete Christensen for rullende kameraer til DR, efter at et møde med Danske Regioner onsdag formiddag endte uden resultat.

Hun afviste dog, at hun dermed opfordrer politikerne på Christiansborg til at gennemtvinge et lovindgreb.

Men at regeringen bliver nødt til at gøre det, er den sandsynlige konsekvens nu, hvor der ikke synes grundlag for videre forhandlinger mellem DSR og Danske Regioner. Danske Regioner havde inviteret DSR til et "orienteringsmøde" i formiddag, men der er ikke aftalt yderligere møder. 

”Vi har orienteret hinanden. Vi har sagt at vi er dybt bekymrede for sundhedsvæsenet, og at vi har en forventning om, at deres bekymring er den samme. Vi kan se, hvor pressede sygeplejerskerne er, og hvor hårdt arbejdsmiljøet er på hospitalerne. Derfor har vi en fælles udfordring, som vi skal have løst i regionerne. Det var tydeligt på mødet, at begge parter har rigtig svært ved at se en forhandlet løsning. Vi skal jo have fundet en løsning, for sundhedsvæsenet kalder på det, fordi konflikten har store konsekvenser for patienter og borgere. Derfor må der findes en løsning andre steder,” siger Grete Christensen i en pressemeddelelse.

"En løsning andre steder" skal altså findes hos regeringen. Et lovindgreb synes også at være eneste måde at slutte konflikten på, for den vil i de kommende uger vokse og blive et større og større problem for patienterne og sundhedsvæsenet.

Sygeplejerskerne har foreløbigt strejket i godt syv uger, men indtil videre har konsekvensen været begrænset, hvilket hænger sammen med, at sygehusene hen over sommeren har kørt i lavere gear.

Hen over sommeren har knap 5.000 sygeplejersker været i strejke, og foreløbig er ca. 50.000 behandlinger aflyst og udskudt. Men efterhånden som sommerferien afsluttes for alle, og aktiviteten på sygehusene skrues op, vil antallet af aflysninger vokse. Og samtidig vil flere og flere sygeplejersker gå i strejke. DSR har nemlig fem gange varslet, at flere vil gå i strejke, og den første varslede udvidelse trådte i kraft tirsdag 10. august, hvor ekstra 702 sygeplejersker blev udtaget til strejke. Det rammer nu specielt Region Syddanmark hårdt. Der lukkes nemlig dermed for de sidste afdelinger i Region Syddanmark, som har med planlagte operationer og kontroller efter operationer at gøre. Dermed forventes det, at en masse borgere placeres på venteliste.

Ikke kun flere behandlinger vil blive udskudt i de kommende uger. Sygehusene vil også blive mere og mere overfyldte, da visiteringspersonale har nedlagt arbejdet. Nogle patienter kan derfor ikke blive udskrevet til et visiteret sted i kommunen.

17. august, 25. august, 31. august og 5. september træder de øvrige varslede udvidelser af strejken i kraft, og 5. september vil i alt 6.500 sygeplejersker strejke.

Derfor strejker de

Sygeplejerskerne vil have mere i løn. De mener, at tjenestemandsreformen fra 1969 har skabt et lønsystem, som er skævt i forhold til traditionelle kvindefag. DSR mener, at lønefterslæbet hos sygeplejersker er på 15-20 procent.

Sygeplejerskerne forkastede ved en urafstemning i marts - med snævert flertal - den overenskomstaftale, der var blevet forhandlet på plads. Det ville betyde godt fem procent mere i lønposen over de kommende tre år. 47,3 procent stemte dengang nej og 46,5 procent stemte ja. I alt stemte 53,6 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer. 

Efter forgæves forhandlinger besluttede Dansk Sygeplejeråd så i april at varsle konflikt for 10 procent medlemmerne ansat i kommuner og regioner. Derefter blev der lavet et mæglingsforsøg i Forligsinstitutionen, hvor der blev lavet et forslag til et kompromis. Det forslag blev i juni klart afvist af 65,5 procent af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd.

Mæglingsskitsen fra forligsinstitutionen lagde op til, at sygeplejerskerne skulle omfattes af den aftale, de i første omgang stemte nej til.  Til gengæld blev der blevet tilføjet et par væsentlige ændringer. Blandt andet at parterne skulle forpligte sig til at se på et nyt introduktionsforløb for nye sygeplejersker, og at der skulle ses på sygeplejerskernes stillingsstruktur. Men vigtigst: At Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne i Danske Regioner og KL skulle tilslutte sig Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag om, at regeringen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, så der kan rettes op på mange års uligeløn.