”Alle involverede er enige om, at der er problemer, der skal løses. Derfor har vi - medarbejdere, Mef og jeg - været enige om at iværksætte et forløb, der undersøger trivslen, og hvor vi har bedt en ekstern konsulent om at gå tæt på både medarbejdere, gruppeledere og forskningschefen via individuelle interviews,” siger Jesper Fisker.

Krisemøde: Dårlig trivsel blandt forskere i Kræftens Bekæmpelse

Analyse: Trivslen blandt fire af Kræftens Bekæmpelses forskningsgrupper er så dårlig, at en konsulent er hyret ind til at finde årsagen og pege på en løsning. Konklusionen præsenteres på et krisemøde fredag, og meget tyder på, at forskerne oplever, at forskningschefen lader dem i stikken med svære juridiske problemer. Det har lammet en del forskningsprojekter.

Sygemeldinger blandt nøglemedarbejdere. Lammede forskningsprojekter. Og utilfredse og bekymrede samarbejdspartnere. Det er konsekvensen af en aktuel krise i Kræftens Bekæmpelses forskningsafdeling, som er opstået efter, at EU's dataforordning - GDPR - trådte i kraft for tre år siden, og organisationen efterfølgende både fik en ny forskningschef og ny administrerende direktør. 

Administrerende direktør Jesper Fisker erkender i dag, at der er problemer med trivsel, stress og ledelsesproblemer i fire specifikke forskergrupper. De seneste måneder har arbejdsmiljøet i de fire forskergrupper været under lup af en ekstern konsulent, der er blevet hyret ind til at undersøge, hvorfor forskerne i netop disse grupper trives så dårligt, og hvad der skal til for at få bugt med den dårlige trivsel. Konsulentens analyse, der bl.a. er baseret på interviews med hver eneste medarbejder i de fire grupper, bliver præsenteret på et krisemøde mellem de involverede parter fredag. 

Selv om konsulenten, Søren Thorup, holder kortene tæt ind til kroppen om, hvad han er nået frem til, og hvad der nu kommer til at ske, siger en stor skare af anonyme kilder i og omkring forskningsafdelingen, at den dårlige trivsel næppe alene kan forklares med de store udfordringer med at leve op til GDPR, da det jo er et problem, som alle forskningsinstitutioner i hele Danmark slås med. Men deres oplevelse er, at problemerne også udspringer af, at forskningschefen Mef Nilbert og hendes administration alt for ofte har afslået forskernes anmodning om juridisk støtte til at tackle GDPR-udfordringerne med det resultat, at deres mange forskningsprojekter enten er blevet stærkt forsinkede eller er gået fuldstændigt i stå.

Af frygt for repressalier vil disse kilder ikke stå frem med navn.

Mef Nilbert synes, at hun virkelig har prøvet at lytte til problemerne.

“Men det er svært at imødekomme alle medarbejderes ønsker, når der er så mange udfordringer på så forskellige niveauer. Her må forskerne være med til at prioritere i hvilken rækkefølge, vi skal gøre tingene. Vi når ikke alt på samme gang. Uanset hvad, så er det, at nogle forskere ikke synes, jeg er lyttende nok en vigtig feedback til mig, at jeg skal være bedre til at spørge ind til, om jeg har forstået dem korrekt. Er det denne her løsning, de ønsker, er det sådan, de ønsker at prioritere. Det tager jeg til mig,” siger Mef Nilbert.

Bekymringsskrivelser til Jesper Fisker

Kræftens Bekæmpelses flagskib “Kost, Kræft og Helbred-kohorten”, der efter en investering på 70 millioner kroner samler 59.000 danskeres sundhedsdata, og - ifølge direktør Jesper Fisker - er ‘en guldgrube af information’ for forskere over hele verden, er ikke længere tilgængelig for de eksterne samarbejdspartnere. Omkring 15 forskningsprojekter er aktuelt berørt af, at Kræftens Bekæmpelse pt. ikke kan overføre data fra netop den kohorte. 

Flere af de mange aftagere af data, deriblandt professor Kim Overvad fra Aarhus Universitet, har i deres store frustration over ikke længere at kunne tilgå kohortens unikke data sendt Jesper Fisker bekymringsskrivelser. Men det er sin sag at løse, når det ifølge anonyme kilder både handler om samarbejdsproblemer mellem fire af forskningsgrupperne og forskningschefen, en overbelastet juridisk afdeling og en stor faglig vildrede omkring, hvordan man overhovedet skal forstå persondataforordningen. Og her har Jesper Fisker i deres øjne haft en lidt for embedsmandsagtig tilgang til tingene og holdt sig for meget bag sin lukkede kontordør i en konfliktsky tro på, at forskningschefen nok før eller siden fik styr på sin afdeling. Konflikterne koblet med organisationens famlende tilgang til GDPR anser flere kilder for at være den mest alvorlige sag, Jesper Fisker har skullet løse.

Forskere tippede HR-afdelingen

Første gang, Jesper Fisker blev gjort opmærksom på, at der var problemer i forskningsafdelingen var sidste sommer, efter at forskere havde henvendt sig til HR-chefen omkring konflikter mellem forskere og forskningschefen. Konflikterne udsprang bl.a. af, at Mef Nilbert trods udtrykt bekymring og modstand fra mange ansatte havde indført en ny struktur, der gjorde op med den klassiske opbygning, hvor organisationens mangeårige professorer sad i spidsen for større forskningsenheder, der hver især også havde en skare af mellemledere. Den nye struktur var mere flad med flere, mindre grupper og egne gruppeledere, som ikke nødvendigvis var de stærke, erfarne professorer, men godt kunne være en ung forsker på vej op ad karrierestigen. 

Det officielle argument for at ændre strukturen var, at manøvren ville gøre forskningsafdelingen mere demokratisk. Og flere, typisk yngre, gruppeledere endte da også med at blive helt glade for den nye struktur, der gav dem lidt mere at skulle have sagt. Professorer derimod brød sig ikke om den, da manøvren fratog dem en betydelig del af deres magt. Det gjorde det sværere for dem at opnå indflydelse på organisationens måde at takle de store problemer som f.eks. GDPR, der rullede ind over forskningsprojekterne som en tæt, kvælende tåge.

Forkælede forskere

Da Mef Nilbert blev ansat i sommeren 2017, var der store forventninger til hende, da hun med sin meget høje faglighed og internationale anerkendelse som kræftlæge blev anset for at være noget af et scoop. Men at være fagligt stærk er ikke altid ensbetydende med, at man er en god leder. Mange siger, at hun er både dygtig og sympatisk. Ikke desto mindre deler flere af dem en irritation over, at hun lidt for hurtigt trumfer sine egne planer igennem og ikke altid har fornemmelse for sine medarbejderes ønsker og behov. 

De bliver frustrerede, når hun siger nej til deres anmodning om mere juridisk bistand til at tackle GDPR-reglerne i forhold til deres specifikke forskningsprojekter. Flere af dem har af den grund måttet sætte deres forskning på standby. Meget er på spil, eftersom at afdelingen i 2017 blev kåret som verdens bedste kræftforskningscenter. 

Lytter man til vandrørene, anser organisationens ledelse og administration forskerne for at være forkælede og have urealistiske forventninger til at blive forskånet for administrative opgaver. Forskerne kan ifølge den nye ledelse ikke forvente, at de fortsat kan bruge al deres tid på forskning, sådan som de synes at være blevet vænnet til under tidligere direktører og forskningschefer. Hvad enten det drejer sig om administrative eller juridiske spørgsmål, må forskerne lære kun at søge hjælp, når det er absolut nødvendigt frem for at stille sig i kø foran juristkontoret, hver gang de sætter et nyt forskningsprojekt i gang.

Og den tilgang er forskerne ikke just begejstrede for, fortæller en tidligere ansat:

“Den nye ledelse anser i højere grad os forskere som medarbejdere, der er ansat på linje med alle mulige andre, og det betyder, at det er slut med den høje grad af servicering. Men det er fuldstændigt åndssvagt, at forskere skal sidde og bøvle med sådan nogle ting. Deres hjerne er jo optaget af den forskning, de har gang i. Her bør ledelsen købe noget mere juristbistand.” 

Nye undersøgelser sat i værk

Siden Mef Nilbert kom til, har der således været mange konflikter i forskningsafdelingen. Og sidste sommer blev usikkerheden og utilfredsheden i forskningsafdelingen så stor, at forskere henvendte sig til HR-afdelingen, der advarede direktionen. Direktionen indledte en større leder-og kvalitetsudviklingsproces med hjælp fra eksterne konsulenter. 

“HR-afdelingen har været inde over nogle af de sager, hvor der er opstået konflikter mellem medarbejderne og Mef Nilbert. Konflikter, som hun som leder måske ikke altid har håndteret lige godt,” siger en forsker, der gerne vil være anonym.

Jesper Fisker fik dengang et indtryk af, at processen var et tilstrækkeligt afsæt for at få håndteret nogle af udfordringerne. Men da organisationens egen trivselsundersøgelse få måneder senere viste, at fire forskergrupper med ansvar for den specifikke kohorte stadig havde problemer med arbejdsmiljøet, iværksatte Jesper Fisker yderligere undersøgelser. 

“På linje med de andre afdelinger i Kræftens Bekæmpelse lå det meste af forskningsafdelingen pænt i trivselsmålingen. Men for fire specifikke forskningsgrupper var der stadig ledelsesproblemer med en oplevelse af, at ledelsen ikke var tilstrækkelig tæt på, og trivsels- og stress-problemer. Det var startskuddet til to nye særskilte analyser af hhv. trivslen og GDPR-problemerne i de fire grupper,” siger Jesper Fisker. 

Han slår fast, at de to ting hænger sammen.

“Det er vigtigt for mig at få nogle med forstand på det juridiske til at se på GDPR, fordi vi ikke skulle have et yderligere responsum på, at det var kompliceret. Det ved vi godt. Det, vi gerne vil vide, er, hvad vi kan tillade os at gøre for at løse problemerne. Og så ville vi gerne finde ud af, hvad der skal til for at løfte trivslen i de specifikke forskningsgrupper på baggrund af interviews med de forskere, der arbejder i de fire grupper med dårlig trivsel. Og det er så de to undersøgelser, der er i gang nu.” 

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Flere af jeres forskere oplever, at Mef Nilbert ikke har været tilstrækkelig lydhør over for forskernes problemer med GDPR, og at det har været en kilde til dårlig trivsel og dårligt arbejdsmiljø i forskningsafdelingen. I hvor høj grad skyldes problemerne hendes person og ledelsesstil? 

”Alle involverede er enige om, at der er problemer, der skal løses. Derfor har vi - medarbejdere, Mef og jeg - været enige om at iværksætte et forløb, der undersøger trivslen, og hvor vi har bedt en ekstern konsulent om at gå tæt på både medarbejdere, gruppeledere og forskningschefen via individuelle interviews,” siger Jesper Fisker. 

Særlig stram, dansk følgelovgivning

En væsentlig årsag til, at delingen af data er bremset så kraftigt op i de danske forskningsenheder er efter hans vurdering, at Danmark har lavet en særlig stram dansk følgelovgivning til den dataforordning, der er kommet fra EU. EU indførte GDPR-reglerne for at sikre, at følsomme oplysninger om borgerne blev beskyttet mod at havne i de forkerte hænder. De nye regler er en udfordring for alle europæiske forskningsenheder, der indsamler data om borgere gennem kliniske forsøg. Men danske organisationer som Kræftens Bekæmpelse blev særligt udfordret af, at Justitsministeriet lavede en mere striks fortolkning af GDPR-reglerne, end man gjorde i andre lande. Dertil kom, at de danske regioner, hospitaler og private forskningsenheder tolkede reglerne lidt forskelligt. Det gjorde hver sag til en ny sag og håndtering af GDPR til en ørkenvandring.

“Hvis vi ser på vores nabolande, er de ikke underlagt samme skrappe fortolkning. Det gør det særligt svært for danske forskningsenheder med mange delbare data. Og det skaber en grundlæggende frustration. Men det skal ikke være nogen undskyldning for, at vi i eget regi skal håndtere problemet på en måde, så det ikke giver anledning til trivselsproblemer uanset hvor svært det måtte være,“ siger Jesper Fisker. 

 

Relaterede artikler

Like eller del denne artikel