
Forskningschef: GDPR-reglerne bør laves om
GDPR-reglerne spænder ben for forskningen. Derfor bør de laves om. Det mener Kræftens Bekæmpelses forskningschef Mef Nilbert, hvis forskere har haft virkelig svært ved at løse deres opgaver siden, at EU satte persondataforordningen i kraft tilbage i 2017. Det har gjort det umådeligt svært for hendes afdeling at dele data med eksterne samarbejdspartnere.
“Jeg håber virkelig, at GDPR-reglerne ikke fortsætter med at være sådan, som de er formuleret i dag. Jeg håber, at politikerne indser, at de er gået for langt i forhold til at implementere reglerne i Danmark,” siger Mef Nilbert.
Hun fortæller, at de nye regler har vendt op og ned på afdelingens måde at arbejde på, og at de stiller nye krav til forskernes måde at arbejde på. Det indbefatter bl.a., at forskerne til en hvis grad bliver nødt til at forholde sig til de juridiske problemstillinger. Her har forskerne kritiseret hende for at lade dem i stikken ved ofte at afslå dem at hente juridisk rådgivning fra husets jurister til at tackle GDPR-reglerne i forhold til deres egne forskningsprojekter.
“Jeg tager imod kritikken - at jeg ikke har lyttet nok til forskernes behov. Det, jeg har prøvet at sige til dem er, at det måske ikke nødvendigvis er mere juridisk bistand, de har behov for, snarere rådgivning i forhold til contract management - det vil sige vejledning i, hvordan de bedst muligt får udarbejdet de kontrakter, der er nødvendige at indgå med både samarbejdspartnere og forsøgsdeltagere for at leve op til GDPR-reglerne,” siger Mef Nilbert.
Det er vigtigt for hende at sige, at det ikke alene er juristens eller forskerens ansvar at nå i mål med kontrakterne. En forudsætning for, at afdelingen når i mål med kontrakterne på så enkel, hurtig og effektiv måde som muligt, er, at forskerne indgår i et tæt samarbejde med juristerne og contractmanagerne frem for blot at trække på dem. Hvor forskerne kan dele ud af deres viden om, hvad hensigten er med det aktuelle studie, kan juristerne bidrage med hvilken type kontrakt, der skal udarbejdes, mens contractmanageren kan hjælpe til med at udarbejde selve kontrakten. Det kræver et meget tættere samarbejde end hidtil.
Den nye GDPR-lovgivning flytter os fra en verden, der var meget enkel, til en virkelighed, der er enormt svær, mener Med Nilbert. For hver gang, en forsker skal sende den enkelte prøve til en samarbejdspartner, så skal der nu indgås en kontrakt om det.
"Reglerne spænder ben for forskerne, fordi de ikke handler om, hvordan vi bedst deler data, men om hvordan vi minimerer og sletter data. Og det er to helt forskellige tilgange. Og det er rigtigt svært at arbejde med som forsker. Så jeg forstår godt frustrationerne i forskningsafdelingen. Vi vil jo bare vide, hvad der skal til for, at vi kan forske. Hvis vi ikke må gøre det på den måde, hvad må vi så? Det eksterne videnskabelige advisory board, der rådgiver os, råder os til at lave en workaround-solution. Gå en anden vej. Kan man anonymisere prøverne. Kan vi løse problemerne ved at ansætte forskerne hos os i et par måneder. Men det er jo nødløsninger,” siger Mef Nilbert.
Relaterede artikler