Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Første del af sundhedreform på plads: Aftale om 21 nye sundhedsklynger

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Det skal være slut med, at patienter falder ned mellem to stole i deres behandling i sundhedsvæsenet, og der skal skabes bedre sammenhæng i behandlingen af mennesker med bl.a. kroniske sygdomme og psykiske lidelser og ældre. Det mener regeringen, Danske Regioner og KL, som fredag morgen præsenterede en aftale om næste år at etablere såkaldte sundhedsklynger omkring de 21 akutsygehuse i landet. 

De nye sundhedsklynger skal danne fundamentet for en ny sundhedsaftale, fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc) på et pressemøde fredag morgen. Han var flankeret af Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, og Jacob Bundsgaard (S), formand for KL.

De såkaldte sundhedsklynger skal skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb mellem hospitaler, alment praktiserende læger og kommuner. Usammenhængende forløb har i årevis været et af sundhedsvæsenet største problemer. Bl.a. har der været rod i det for mange patienter, som blev udskrevet fra hospitalet og skulle i genoptræning i kommunen.

"Nu tager vi for alvor fat om udfordringen med manglende sammenhæng. Det har været sundhedsvæsenets akilleshæl i alt for mange år. Vi har i den grad brug for at tænke indsatsen for ældre og mennesker med bl.a. kroniske sygdomme og psykiske lidelser bedre sammen på tværs af sygehus og kommune og styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Med sundhedsklyngerne får vi en del af skelettet til de forandringer, vi ønsker for sundhedsvæsenet, og strukturen vil indgå i de kommende forhandlinger med partierne om en samlet sundhedsaftale," siger sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc).

Konkret skal de 21 sundhedsklynger kobles på landets 21 akutafdelinger. Og fem udvalg i regionerne skal stå for at koordinere og sætte retningen i klyngerne. 

Aftalen er nærmest identisk med de pejlemærker, som Danske Regioner og KL i fællesskab kom med 23. september 2020, hvor de talte om "formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler."

I den nye aftale skal den nuværende politiske struktur i hver region forenkles og styrkes. De nye sundhedsklynger vil både have et fagligt og et politisk niveau og indeholde repræsentanter fra region, kommuner og almen praksis.

Samtidig etableres fem overordnede sundhedssamarbejdsudvalg – ét i hver region – som står for at koordinere og sætte retningen for arbejdet i hver af regionens egne sundhedsklynger. Det indebærer en forenkling i hver region i forhold til i dag, da de eksisterende sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg bliver slået sammen til et nyt ”sundhedssamarbejdsudvalg”.

"Det her er første skridt på vej mod den sundhedsreform, som vi har kæmpet for i 10 år," siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard.

"Flere ældre, flere borgere med kroniske sygdomme og flere med psykiske lidelser er den virkelighed, vi kigger ind. Sundhedsklyngerne vil give os rammerne til at skabe mere tryghed for borgerne og tilrettelægge et godt patientforløb, hvor sundhedsvæsnets parter taler bedre sammen. For klyngerne giver os det stærke samarbejde på tværs af sektorer, som vi har efterspurgt. Men aftalen kan ikke stå alene, og der ligger stadig en stor diskussion forude om det faglige indhold i en national sundhedsreform, som vi ser frem til at tage med regeringen til efteråret," siger Jacob Bundsgaard.

Regeringen vil afsætte 80 mio. kr. frem mod 2022 til at få projektet gjort flyveklart. Pengene skal fordeles fifty-fifty mellem regioner og kommuner.

Ideen om sundhedsklynger omkring akuthospitalerne blev oprindeligt fremsat af professor, fhv. forskningsleder ved Institut for Folkesundhed, Frede Olesen, tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen og professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen i foråret 2018. Trioen foreslog at etablere sundhedsklynger organiseret med afsæt i (akut)hospitalerne, og ledet af en praktiserende læge, en stærk hjemmesygeplejerske og en person fra hospitalsledelsen. Klyngeledelsen skulle ifølge forslaget referere til regionen og have stor indflydelse på klyngens hospital.

deen blev så adopteret af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, som i en sundhedsplan ville lægge op til en nedlæggelse af regionerne, og hvor han i stedet ville oprette sundhedsklynger forankret omkring de nuværende 21 akuthospitaler for at få bedre styr på patienternes forløb.

I den nye aftale er der dog ingen planer om nedlæggelse af regionerne. Myndighedsansvaret for sundhedsklyngerne er fortsat placeret i regioner og kommuner.

 

Kommentarer til planerne

Klaus Lunding, formand for Danske Patienter:

"En fælles aftale og sundhedsklynger kan blive vigtige faktorer i forhold til at få bundet sundhedssektorerne tættere sammen. Patienter oplever alt for ofte, at behandlingsforløbet ikke hænger sammen på tværs af sundhedsvæsenets siloer, og derfor er det nødvendigt at sikre et tættere samarbejde mellem sektorerne.

Problemet bliver dog næppe løst med en aftale, der primært rykker rundt på de politiske strukturer. Selvom den overordnede organisering er også vigtig, så skal vi et spadestik dybere, hvis det skal gøre en forskel og skabe bedre sammenhæng for den enkelte patient.

Uden forpligtende initiativer, der ændrer ved patientforløbene, frygter Danske Patienter, at man laver en masse ændringer, som ikke for alvor løser de udfordringer med dårlig sammenhæng, vi har i dag."

Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO): 

”PLO har længe bakket op om tankerne om sundhedsfællesskaber eller sundhedsklynger. Det har vi gjort, fordi samarbejdet om patienter med tværgående forløb kan forbedres ved, at der etableres faglige fora med deltagelse af driftsansvarlige fagpersoner fra kommuner og sygehuse samt repræsentanter fra almen praksis. Der er behov for at styrke koordinationen og samarbejdet på tværs af sektorer til glæde for patienterne. 

Vi vil i den kommende tid sætte os nærmere ind i detaljerne, og vi forventer, at PLO vil blive inddraget i den nærmere udformning og organisering af de 21 sundhedsklynger.

Det er vigtigt, at sundhedsfællesskaberne sammensættes på en måde, hvor de er beslutningsdygtige, og at lægefagligheden er stærkt repræsenteret. Og det er vigtigt, at vi undgår en udvikling af sundhedsvæsenet på 21 forskellige måder. Vi har brug for, at snitflader og store linjer fortsat bliver lagt nationalt.”

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen:

"Det er meget positivt, at regeringen, regioner og kommuner er blevet enige om at etablere sundhedsklynger i forbindelse med de 21 akutsygehuse. Lægeforeningen bakker op om tanken bag sundhedsklyngerne og har gennem nogen tid presset på for, at de skulle til virkelighed.

De rammer, klyngerne giver, kan blive begyndelsen på, at læger og andre fagfolk i samarbejde kan løfte kvaliteten i behandlingen af blandt andet kronisk syge, patienter med psykiske lidelser og multisyge. Det er godt for patienterne."

Anders Kühnau (Soc), formand for Region Midtjylland:

"Jeg glæder mig til et styrket samarbejde på sundhedsområdet. Meget går godt i dag ved overgange fra hospital til kommune. Men det skal blive bedre, for vi oplever desværre huller i sammenhængen, f.eks. at borgere udskrives til et tomt køleskab, eller at genoptræningen ikke bliver planlagt."

Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen: 

"Mange patienter oplever, at deres forløb på tværs af primærsektoren, kommunerne og sygehusene ikke er koordineret godt nok. Det øger risiko for fejl og utilstrækkelig behandling. Hvis klyngerne designes rigtigt, vil de kunne bidrage til vigtige forbedringer i hele landet. Men den konkrete udformning er afgørende for, om klyngerne kan blive en succes."

”Det er helt afgørende, at sygehusenes faglige ekspertise inden for udredning og behandling bliver stærkt repræsenteret i klyngerne. Hvis det ikke sker, risikerer vi at sætte kvaliteten i sundhedsvæsenet under pres.”