Endelig nyt lægemiddel mod demens: Men godkendelsen er kontroversiel

Patienter, pårørende og læger har ventet i årevis, og udviklingen af flere hundrede præparater er mislykkedes - men nu er det endelig sket. Et nyt lægemiddel til behandling af Alzheimer er blevet godkendt til brug for første gang siden 2003. Men beslutningen er kontroversiel.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse US Food and Drug Administrations (FDA) beslutning møder både glæde og modstand efter, at FDA’s rådgivende komite i november 2020 med stort flertal gentagne gange vendte tommelfingeren ned af overfor præparatet. Medlemmerne fandt det ikke bevist, at aducanumab, med produktnavnet Aduhelm, var effektiv som behandling af Alzheimers sygdom. 

Selv om FDA ikke er forpligtet til at følge henstillingen fra deres rådgivende udvalg, gør de det normalt. Men ikke i mandags, hvor FDA valgte at give lægemiddelfabrikanten Biogen en accelereret godkendelse, som kan gives til alvorlige eller livstruende sygdomme, hvis en ny medicin vurderes til måske at have en bedre terapeutisk effekt end allerede eksisterende behandlinger - også selv om der fortsat kan herske usikkerhed om præparatets kliniske fordele.

"Vi er udmærket klare over opmærksomheden omkring denne godkendelse," skrev FDA i en erklæring, der forklarede beslutningen:

"Vi forstår, at Aduhelm har vakt opmærksomhed fra pressen, patientforeninger for Alzheimer, vores valgte embedsmænd og andre interessenter. Når det er en behandling for en alvorlig, livstruende sygdom, som er på spil, er det fornuftigt, at så mange mennesker har fulgt udkommet af dette review. Men i sidste ende har vi fulgt vi vores sædvanlige fremgangsmåde, når vi træffer lovgivningsmæssige beslutninger i situationer, hvor dataene ikke er ligetil."

Aducanumab bygger på hypotesen om, at fjernelse af amyloidaflejringer, en type plak, fra hjernen hos patienter i de tidlige stadier af sygdommen, kan udskyde patienternes symptomerne, som inkluderer hukommelsestab, sprogtab og manglende evne til at tage hånd om sig selv i hverdagen. Der er i dag ingen nyere godkendte behandlinger til hverken profylaktiske, forsinkende eller helbredende behandlinger til det globale samfunds cirka 40 millioner patienter med Alzheimers sygdom eller demens.

Men eksperter advarer dog alligevel nu igen mod godkendelsen af aducanumab, hvis effekt de tvivler på:  

”Reduktion af amyloid er ikke det samme som at bremse symptomer på demens. Mere end to årtier med kliniske forsøg med amyloidreducerende lægemidler har ikke vist at kunne behandle symptomerne,” lyder kritikken.

Flere amerikanske Alzheimers læger kritiserede at etiske årsager mandag godkendelsen, fordi den tvinger læger til at tilbyde patienter medicinen trods dens spinkle godkendelsesgrundlag, for når FDA har godkendt den, stoler patienterne herpå:

”Jeg havde en samtale med en patient, der var meget interesseret i den,” udtaler klinisk neurolog, Mayo Clinic, David Knopman, der har været primær investigator på et af Biogens studier, og som også senere var medforfatter på en artikel, som konkluderede, at evidensen var for utilstrækkelig til at vise positiv effekt. Han siger til New York Times:

”Jeg præsenterede dataene for patienten og hendes mand, og de hørte ikke et ord af, hvad jeg sagde om mine bekymringer. Alt, hvad de hørte, var, at der kunne være fordel.”

En anden som også har været med til at teste aducanumab, Lon Schneider, direktør for Alzheimers Centeret ved University of Southern California siger til New York Times:

”Der er så lidt evidens for effektivitet. Jeg aner ikke, hvad der greb FDA i denne sag."

Dramatisk forløb

Aducunumab, som er det første og eneste nye middel mod Alzheimers i løbet af de seneste 20 år, har i det hele taget haft et kontroversielt og dramatisk forløb. Allerede i marts 2019, altså halvandet år inden, at FDA’s rådgivende komite for medicin mod de perifere og centrale nervesystemer havde stemt nej, meddelte Biogen pludseligt, at man havde planer om at afslutte sine igangværende globale kliniske fase III-forsøg ENGAGE og EMERGE med aducanumab til patienter med let kognitiv svækkelse af Alzheimers og mild Alzheimers demens. Selskabet afbrød også sit EVOLVE fase II-forsøget samt fase Ib-forsøget PRIME. Et uafhængigt dataovervågningsudvalg oplyste nemlig, at det var usandsynligt, at Biogen ville nå sine primære endpoints. 

Beslutningerne om at stoppe forsøget så ud til at være det sidste søm i amyloidteorien om Alzheimers sygdom. Men i oktober 2019 annoncerede Biogen så overraskende nye planer om ikke desto mindre at ville forsøge at opnå FDA’s godkendelse af lægemidlet. Forklaringen var, at fase III EMERGE-forsøget alligevel havde opfyldt sit primære mål og således viste et signifikant fald i klinisk tilbagegang for patienterne.

Biogen præsenterede herefter de nye resultater i den endelige dataanalyse på en konference i december 2019, og virksomheden oplyste, at den planlagde at indgive en ansøgning i andet kvartal af 2020 eftersom, at data fra en delmængde af patienter, der modtog en tilstrækkelig høj dosis af lægemidlet, havde betydelige fordele ved måling af kognition og funktion, herunder hukommelse, orientering og sprog samt styrkede evner i forhold til daglige hverdagsaktiviteter.

Biogen mente herefter at have et stærkt nok produkt til alligevel at forelægge det for FDA, og i august 2020 indsendte man så sin endelige ansøgning til FDA, som nu også inkluderede data fra fase III EMERGE- og ENGAGE-forsøg samt fase Ib PRIME-undersøgelsen. En ansøgning som FDA’s rådgivningskomite afviste næsten ensstemmigt. 10 medlemmer sagde nej, og en undlod at stemme. Det store flertal mente, at de positive resultater set i et af de to fase 3 forsøg ikke kunne betragtes alene, men skulle vurderes sammen med dets tvilling, hvilket klart var negativt.

Men FDA-komiteen’ afslag i november 2020 fik ikke Biogen til at trække sin ansøgning tilbage. Firmaet satte i stedet gang i et samarbejde med FDA med henblik på den godkendelse, om hvilken FDA nu siger, at den vil kunne blive trukket tilbage igen, hvis et kommende fase 4 forsøg ikke viser behandlingseffekt. Det nye studie skal være afleveret inden for en 9-årig tidsperiode.

Ifølge Reuters analytikere vurrderes adudanumab til at ville kunne indbringe 27 milliarder kroner i årlig omsætning inden for få år efter godkendelsen. Men præparatet er bivirkningstungt, og for 40 procent af patienterne viser studierne bivirkninger i form af blandt andet blødninger og hævelser hjernen.

Like eller del denne artikel