Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Medicinrådet: Sagsbehandlingstiden stiger, og rådet har afgjort færre sager

Sagsbehandlingstiden i Medicinrådet er steget siden 2. kvartal af 2019, og har siden da ligget et stykke over de maksimale 12 uger, som Danske Regioner har fastlagt. Samtidig er der sket et fald i antallet af sager, rådet har afgjort, og i andelen af lægemidler, der har opnået anbefaling.

Det er hovedkonklusionerne i en ny rapport, som Videnscenter for Life Science netop har offentliggjort.

”Videncenteret har med rapporten ønsket at skabe et overblik over udviklingen i Medicinrådets sagsbehandlinger og anbefalinger. Samtidig giver rapporten en status og en benchmark på Medicinrådets arbejde indtil 1. januar 2021, hvor rådet gik over til at benytte kvalitetsjusterede leveår, QALY, i evalueringen af lægemidlerne. Det giver et godt udgangspunkt for læring i forhold til det fremtidige setup,” forklarer chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Louise Broe, den ene af forfatterne bag rapporten.

Videnscenteret har samtidig lanceret en realtidsoversigt, hvor man på centerets hjemmeside løbende kan følge sagsbehandlingstiderne og få et overblik over afgørelserne.

Sagsbehandlingstiden er ifølge rapporten steget støt siden 2. kvartal af 2019, og lå i 2020 i gennemsnit på 139 dage. Samme år faldt antallet af afgørelser, ligesom også antallet af anbefalinger faldt markant.

Coronapandemien har ifølge rapporten en væsentlig del af skylden for den forlængede sagsbehandlingstid og på det faldende antal sager og anbefalinger i Medicinrådet i 2020. Men det er ikke hele forklaringen.

”Vi kan konstatere, at sagsbehandlingstiden begyndte at stige allerede fra 2. kvartal af 2019. Samtidig viser vores beregninger, at sandsynligheden for en anbefaling til standardbehandling lå tæt på 20 procentpoint lavere i 2020 end tidligere år. Det hænger altså ikke kun sammen med et lavere antal afgørelser i 2020,” siger Louise Broe.

Færre lægemidler anbefalet til ibrugtagning

I årene 2018, 2019 og 2020 har Medicinrådet 110 gange taget beslutning om enten at anbefale, delvist anbefale eller afvise ibrugtagning af nye lægemidler til standardbehandling. Det svarer til 36,7 beslutninger pr. år.

Kigger man på mønstrene for Medicinrådets anbefalinger, ses også et markant fald i antallet af lægemidler, der er anbefalet til standardbehandling i 2020. I absolutte tal kan det umiddelbart relateres direkte til faldet i antallet af behandlede ansøgninger samme år, men en nærmere granskning viser, at også den procentvise andel af anbefalede lægemidler er markant lavere i 2020 end tidligere år, fremgår det af rapporten. Der er altså en umiddelbart større tilbageholdenhed over for at anbefale lægemidler til brug som standardbehandling.

I 2019 blev således 60 procent af de behandlede ansøgninger anbefalet som standardbehandling, men det i 2020 kun skete i 42 procent af sagerne.

Medicinrådet fremhæver i deres årsrapport for 2020, at især de mere komplekse sager har været sværere at drøfte til bunds, når man ikke kunne mødes ansigt til ansigt. Dette kan muligvis have haft indvirkning på antallet og andelen af anbefalinger til standardbehandling.

Længere sagsbehandlingstid

Medicinrådet har af Danske Regioner fået fastlagt en maksimal behandlingstid på 12 uger, svarende til 84 dage, hvilket rådet var tæt på at overholde i slutningen af 2018 og starten af 2019. I første kvartal af 2019 var behandlingstiden helt nede på 74 dage for de lægemidler, der blev vurderet på dette tidspunkt. Medicinrådet har ikke efterfølgende vurderet nye lægemidler under 100 dage.

Sagsbehandlingstiden var 95 dage i 2018, 113 dage i 2019 og 139 dage i 2020.

Denne opgørelse varierer fra Medicinrådets egen opgørelse af sagsbehandlingstider, fordi de såkaldte ”clock-stops”, som giver Medicinrådet mulighed for at sætte behandlingen af en ansøgning på pause, er fratrukket Medicinrådets egen opgørelse af behandlingstiden.

Nye kræftlægemidler fylder meget

Ud af de 110 ansøgninger, som Medicinrådet har behandlet de seneste tre år, tegner cancerlægemidler sig for 61 af lægemidlerne. Blandt de sygdomsområder, hvor der er færrest lægemidler, der er vurderet, ligger hjerte-og kredsløbssygdomme, immundefekter, transplantation, nyresygdomme og psykiatrien, hvor ingen eller kun en enkelt ansøgning har været til behandling i Medicinrådet.

Lægemidler til behandling af kræft udgør samlet set mere end halvdelen af de lægemidler, som Medicinrådet træffer beslutning om. Alene i 2019 var to tredjedele af de lægemidler, Medicinrådet traf beslutning om, målrettet behandling af kræft.

Denne tendens kommer også til udtryk i de lægemidler, der ikke er anbefalet til standardbehandling. For hele Medicinrådets levetid er knap 70 procent af de lægemidler, der ikke er blevet anbefalet, lægemidler målrettet kræft. Set i forhold til hvor meget kræftlægemidler udgør af det samlede antal ansøgninger, så viser data, at der en overrepræsentation af kræftlægemidler, der ikke anbefales.

Tags: Medicinrådet

Del artikler