Peter Lommer Kristensen er normalt optimistisk anlagt, fortæller han, men efter en oplevelse som vejleder for en ph.d.-studerende, der måtte kaste håndklædet i ringen efter at have brugt mange måneder forgæves på at opbygge et forskningssamarbejde, har han følt en vis afmagt overfor det danske bureaukrati.

Læger i fælles opråb: ”Jura spænder ben for bedre behandlinger”

Adgang til anonyme sundhedsdata er efterhånden omgærdet af så mange juridiske benspænd, at det tæt på umuliggør faglige samarbejder om forskning på tværs af landet, der vil kunne løfte vores sundhedsvæsen, melder læger i fællesskab. Lægeforeningen efterlyser hurtig handling fra Danske Regioner.

”Det føles lidt meningsløst,” siger Peter Lommer Kristensen, der er specialeansvarlig overlæge på Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. 

Han er normalt optimistisk anlagt, fortæller han, men efter en oplevelse som vejleder for en ph.d.-studerende, der måtte kaste håndklædet i ringen efter at have brugt mange måneder forgæves på at opbygge et forskningssamarbejde, har han følt en vis afmagt overfor det danske bureaukrati.   

Ph.d.-projektet involverede samarbejde med forskere fra flere afdelinger rundt om i landet – specialister i hvert deres område – og havde til mål at gøre os klogere på, hvorfor nogle mennesker, der behandles med binyrebarkhormon, udvikler diabetes. 

For at samarbejdet skulle lykkes krævede det, at forskerne kunne indblik i nogle af de samme sundhedsdata, men de mødte det ene benspænd efter det andet, fortæller han.    

Juristerne i de forskellige regioner og afdelinger var, ifølge Peter Lommer Kristensen, ikke altid enige om, hvordan reglerne omkring brugen af pseudo-anonymiseret sundhedsdata i forskningssamarbejder skulle fortolkes. Juristerne var uenige om, hvem af forskerne i samarbejdet, der måtte se hvilke data og hvornår – selvom data var pseudo-anonymiseret, og selvom de arbejdede på samme projekt. 

At data er pseudo-anonymiseret betyder, at navn, adresse, og cpr-nummer er lagt i et datasæt for sig, så den forsker, som arbejder med tallene, ikke risikerer umiddelbart at genkende en nabo.

Uden adgang til sundhedsdata hjælper vi ikke patienterne

Selv efter at have løst de første juridiske udfordringer, dukkede der nye op. Efter mange måneders kommunikation med de juridiske afdelinger rundt om i landet måtte Peter Lommer Kristensen og den ph.d.-studerende se sig nødsaget til at omdefinere ph.d.-projektet på grund af tidsmangel og således kassere en væsentlig del af projektet.

”Det har haft ret stor konsekvenser for hende. Hun har spildt meget tid i løbet af sit treårige projekt og kan ikke længere kan lave det projekt, som var planlagt. Det er virkeligt nedslående, for det giver absolut ingen mening, at det skal være så svært at lave forskning på danske sundhedsdata. Det hjælper på ingen måde patienterne,” siger Peter Lommer Kristensen, der mener, at vi bør skele til Englands system, som han selv har oplevet som værende langt mere effektivt.

I definitionen af det nye ph.d.-projekt indgår der altså ikke længere et samarbejde med afdelinger udenfor Nordsjællands Hospital. Men sådan bliver det også med andre projekter, hvis problemet ikke løses, frygter Peter Lommer Kristensen. 

”Normalt er jeg meget optimistisk anlagt, men jeg må sige, at jeg fremover kraftigt vil overveje at holde mine forskningssamarbejder i eget hus, så vi ikke ender med at blive sendt rundt i en karrusel af jura. Det er ærgerligt, for det er fuldstændigt afgørende for forskningskvaliteten, at specialister et bestemt sted i landet kan bidrage med deres kompetencer,” siger Peter Lommer Kristensen, som sammen med en række kolleger fra Nordsjællands Hospital har skrevet en klumme om problemet til Berlingske.

Danske regioner vil se på at løse problemet

Problematikken har egentlig stået på i en årrække, fortæller kilder til Sundhedspolitisk Tidsskrift, men at det er svært at opspore, hvornår problematikken præcist startede. En ny analyse, lavet for Danske Regioner, bekræfter, at der er store problemer omkring at få adgang til sundhedsdata til forskning. Danske Regioner og Sundhedsministeriet har på den baggrund meldt ud, at de ønsker at løse problemerne med en fælles indgang til sundhedsdata:

”Desværre oplever forskere og virksomheder, at det kan være vanskeligt at få overblik over sundhedsdata og gennemskue krav og processer for adgang. Derfor etableres en fælles indgang til sundhedsdata til brug for forskning,” skriver Danske Regioner på deres hjemmeside. 

Den fælles indgang vil bestå af tre funktioner, som tilgås via en samlet hjemmeside, skriver Danske Regioner. De tre funktioner vil kort fortalt bestå af et ’datalandkort’, der giver et overblik over, hvor data findes, og hvem der har ansvar for dem, en vejledningsfunktion om rammerne for brug af sundhedsdata og en ansøgningsportal til at søge om adgang til bestemte sundhedsdata til forskning. 

Den første version af hjemmesiden (én fælles indgang til sundhedsdata) er allerede blevet lanceret og på sigt skal den samle funktionerne, som beskrevet ovenfor.  

Lægeforeningen er skeptiske over løsningens udførsel.

Lægeforeningen er ikke overbeviste om, at myndighedernes udspil løser problemet, og foreningen opfordrer regionerne at sætte foden på speederen. Lægeforeningen skriver på Twitter:

”Fint med fokus på overblik og fælles indgang til forskningsbrug af sundhedsdata, men høje ambitioner er ikke nok (og vi har vi hørt dem før). Det skal omsættes til reel forenkling og hurtigere sagsbehandling for forskerne. ASAP (’as soon as possible’, red.).” 

Formand for Lægeforeningens Forskningsudvalg, Sanne Thysen, uddyber foreningens syn på sagen over e-mail: 

”Tanken om én indgang til data er slet ikke ny – vi har hørt intentionen mange gange, men det er ikke blevet til noget. Og det hjælper altså først forskerne – og dermed patienterne – når det bliver til noget. Indtil nu har der været mange fugle på taget, men ikke så mange i forskernes hænder.  Der er gode intentioner om én indgang til data, men udsigterne synes noget lange. Vi er meget glade for, at der er fokus på problemerne, og at der arbejdes for at finde løsninger. Det er vigtigt, at man fokuserer på problemernes kerne, og ikke bruger for meget tid på lappeløsninger.” 

Problematikkens konkrete kerne

Lægeforeningen mener ikke, at myndighedernes løsning omfavner hele problematikken med en fællesindgang. 

”Der er desværre ikke kun én kerne – Det er den samlede mængde af benspænd, der er det store problem,” skriver Sanne Thysen i e-mailen og ridser kerneproblemerne op: 

  • Alt for lang ventetid til adgang til data fra nationale registre – ventetiden er yderligere steget det seneste års tid.
  • Alt for lang ventetid ved videnskabsetisk godkendelse – dette gælder særligt i Region Hovedstaden.
  • Alt for komplicerede processer, når de skal etableres databehandleraftaler og lignende.
  • Forskelligartede juridiske vurderinger hos forskellige dataejere. F.eks. forskellige juridiske vurderinger af hvilke tilladelser, der skal til for samme projekt, som skal bruge data fra flere forskellige regioner. 

”Forskerne drukner i bureaukrati og spilder forskningsmidler på at vente og tale med jurister. Det er dybt frustrerende, og det bremser den forskning, som er grundlaget for at vi kan behandle patienterne sikkert og effektivt,” skriver Sanne Thysen, der selv forsker som postdoc på Frederiksberg Hospitals Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.  

Lægeforeningen: ”Gør adgangen til data langt mere simpel”

Myndighedernes tanke om én fællesindgang til sundhedsdata er god, men det er afgørende, at det bliver en simpel og effektiv adgang til alle de vigtige register, skriver Sanne Thysen. 

”Der bør være ét sted, hvor man kan søge om adgang til data fra de største offentlige datakilder – f.eks. sundhedsdatastyrelsens nationale registre, regionale registre, Danmarks Statistik og data fra Statens Serum Institut.”

For det andet, skal det være langt mere effektivt at få de juridiske rammer på plads, skriver Sanne Thysen.

Hun uddyber: 

”Ventetiden hos de videnskabsetiske komiteer – specielt i Region Hovedstaden – skal reduceres væsentligt. det har været et problem i årevis, og det skal løses nu.” Hun refererer til NVKs årsrapporter, der dokumentere ventetiden for forskere.

Derudover skal etableringen af databehandleraftaler og lignende blive meget simplere, end det er i dag, skriver hun. 

”Det må være muligt at give nogle klare retningslinjer for disse dataaftaler, så den dybe tallerken ikke skal opfindes ved hvert eneste projekt.” 

”Det duer ikke, at jurister rundt omkring i landet, hver især skal give deres egen fortolkning af, hvordan EU-forordningen og Databeskyttelseslov mv. skal læses. Det er ineffektivt og skaber usikkerhed og træghed i systemet,” skriver Sanne Thysen. 

Danske Regioner svarer på kritik

I en e-mail fra Danske Regioner skriver de, at de godt er med på, at der er problemer med adgang til sundhedsdata, men at første skridt på vejen til en løsning er udviklingen af hjemmesiden ’én indgang til sundhedsdata’. 

”Der er erkendt, at der problemer med adgang til data, fortolkninger af lovgivning og godkendelsesprocesser, og regionerne samarbejder med staten om at smidiggøre arbejdsgangene. Første skridt på vejen er udviklingen af den nye portal 'én indgang til sundhedsdata', og der arbejdes fortsat på udvide funktionerne i portalen og generelt på at forbedre vilkårene for forskerne, uden at det går ud over sikkerheden i omgang med sundhedsdata”.

Tags: sundhedsdata

Like eller del denne artikel