Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Dansk forskning: Bestemt blodtryksmedicin kan give hudkræft

250.000 danskere tager en bestemt medicin mod forhøjet blodtryk, som viser en sammenhæng med kræft i huden, viser ny forskning. 250 ville undgå kræft, hvis de droppede medicinen.

Det er danske forskere, som i dag får offentliggjort de nye opsigtsvækkende resultater i det videnskabelige tidsskrift for hudsygdomme, Journal of the American Academy of Dermatology.

Forskerne undersøgte forskellige store populære lægemiddelgrupper mod forhøjet blodtryk. Ved alle grupper på nær en fandt de ingen sammenhæng mellem brug og forekomst af kræft - gruppen, hvor de fandt en sammenhæng, var præparater, der indholder stoffet hydrochlorthiazid. Forskernes konklusion er, at længere tids brug af hydrochlorthiazid øger risikoen for at få den særlige kræftform pladecellekræft i huden med op til syv gange. Kræfttypen er en af de mildere former for kræft med lav dødelighed.

"Man ved, at hydrochlorthiazid gør huden mere sårbar i forhold til UV-skader fra solen, men det er nyt og også overraskende, at blodtryksmedicinen ved længere tids brug medfører så markant en øget risiko for hudcancer," siger lektor, ph.d. Anton Pottegård fra Syddansk Universitet, som er initiativtager til undersøgelsen.

Undersøgelsen er baseret på ca. 80.000 danske hudkræfttilfælde.

Studiet bør ikke få patienter til selv at stoppe deres behandling med medicinen, fastslår Lægemiddelstyrelsen.

»Studiet dokumenterer ikke en egentlig årsagssammenhæng, men en association (sammenhæng, red.). Det ser bagud og påviser, at de, der får pladecellehudkræft, ofte også har fået hydrochlorthiazid. Derfor skal vi først drage konsekvenser, når vi ved, hvad der er det rigtige at gøre«, siger Nikolai Bruun fra Lægemiddelstyrelsen til Politiken.

Lægemiddelstyrelsen har allerede rejst et advarselsflag hos kollegerne i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der nu skal undersøge lægemidlet nærmere.

Professor i almen medicin, Bo Christensen, der rådgiver Sundhedsstyrelsen, advarer mod panik.

»Alligevel skal vi nok revurdere brugen af disse kombinationspræparater samt dosis. Og de, der kan undvære hydrochlorthiazid, bør nok trappes ud«, siger han til Politiken.

Bo Christensen afventer nu EMA´s afgørelse. Først derefter kan man justere på de praktiserende lægers behandlingsvejledning.

 

Præparater med hydrochlorthiazid kan ses på Pro.medicin HER.

 

Fakta:

Om hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid er et hyppigt brugt lægemiddel mod forhøjet blodtryk, som typisk bruges i kombination med andre blodtrykssænkende lægemidler. Midlet blev også tidligere brugt mod ophobning af væske (ødem) og hjerteproblemer.

Det er alene lægemidler, der indeholder stoffet hydrochlorthiazid, som er fundet at øge risikoen for kræft. Visse andre lægemidler indeholder ”hydrochlor”, som ikke er kemisk beslægtet med hydrochlorthiazid og ikke øger risikoen for hudkræft.

Sollys giver skader
Når hydrochlorthiazid er kræftfremkaldende, skyldes det, at hydrochlorthiazid hører til gruppen af lægemidler med såkaldt fotosensibiliserende effekt. Det betyder, at hydrochlorthiazid forstærker de skadelige effekter af sollys i huden og i læberne, og det kan øge risikoen for hudkræft.

Hydrochlorthiazid og hudkræft

Hydrochlorthiazid øgede risikoen for såvel hudkræft af typen basalcellekræft, som er den mindst alvorlige form af hudkræft, og for pladecellekræft i huden, som er mere aggressiv, og i visse tilfælde formår at sprede sig til andre dele af kroppen. Risikoen for hudkræft stiger, jo mere hydrochlorthiazid man har indtaget gennem livet, og risikoen for hudkræft af pladecelletypen var syv gange større for dem, der havde indtaget hydrochlorthiazid i en mængde svarende til fem til ti års brug.

Forskerne samarbejder

Den nye forskning er udført i et samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet, Kræftens Bekæmpelse, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital. Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse og Det Frie Forskningsråd.

Tags: Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, hudkræft, blodtryksmedicin, Nikolai Bruun, Bo Christensen

Del artikler