“Jeg synes, det er klogt, at SST nu lytter. For det er en massiv kritik fra alle dem, der har en lægefaglig baggrund for at sige noget. Og i øvrigt - hvad skal vi så uddanne lægerne til, hvis ikke de skal være speciallæger?,” siger Gunver Lillevang.

Sundhedsstyrelsen tilbagetrækker plan for nye speciallæger

Sundhedsstyrelsen (SST) dropper sit udspil til en ny dimensioneringsplan, der skulle fastlægge antallet af introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen for samtlige 39 lægelige specialer i 2022-2025. Det meldte styrelsen ud på onsdagens møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. 

Tilbagetrækningen kommer efter at en lang række læge- og patientforeninger i skarpe vendinger kritiserede udspillet for at være alt for nærigt i sin dimensionering af hoveduddannelsesstillinger. Udspillet lagde op til 1.041 årlige hoveduddannelsesstillinger - men det er alt for lidt, når landets universiteter årligt uddanner væsentligt flere kandidater i medicin end det, og der i øvrigt er brug for væsentligt flere speciallæger, lyder kritikken. Vurderingen er, at der er behov for 1.250 årlige hoveduddannelsesstillinger. Gunver Lillevang, der er medlem af PLO´s bestyrelse og formand for dets rekrutteringsudvalg er tilfreds med, at Sundhedsstyrelsen lytter til kritikken.

“Jeg synes, det er klogt, at SST nu lytter. For det er en massiv kritik fra alle dem, der har en lægefaglig baggrund for at sige noget. Og i øvrigt - hvad skal vi så uddanne lægerne til, hvis ikke de skal være speciallæger?,” siger Gunver Lillevang. Hun ved ikke, hvad der drev Sundhedsstyrelsen til at komme med sit udspil.

“Det kan jeg ikke svare på. Men det virker, som om styrelsen i første omgang i højere grad har lagt vægt på  den rådgivning, de har fået fra Danske Regioner, end den, de har fået fra alle de lægevidenskabelige selskaber, Lægeforeningen og andre faglige organisationer. Den har valgt at basere sin rådgivning meget tæt på, hvad Danske Regioner synes, de har råd til at ønske sig,” siger hun. 

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Så det er et spørgsmål om økonomi? 

“Det ved jeg ikke - men det er mit gæt. Og jeg gætter på det ud fra, at Anders Kühnau - formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner - for nylig har sagt, nemlig, at de forskellige lægeforeninger skal være opmærksomme på, at det koster penge at uddanne,” siger Gunver Lillevang. 

Skruer ned for almen praksis 

Hun pointerer, at hun ikke ved, hvad der ligger til grund for Sundhedsstyrelsens vurdering af de forskellige indkomne ønsker. Men hun kan konstatere, at den ikke i særlig høj grad har lyttet til de lægefaglige organisationer. 

“PLO og Lægeforeningen har f.eks. sagt, at almen praksis skal bruge 400 pladser til almen medicin, hvilket er en stigning i forhold til de nuværende 350 pladser. Men det tal skruer Sundhedsstyrelsen ned til 332. Det giver ingen mening,” siger hun og nævner, at psykiatrien i udspillet stod til en tilsvarende beskeden øgning til 60 pladser i forhold til det fagligt estimerede behov på 84 pladser. 

“Styrelsen har efter min mening ikke i første omgang i tilstrækkelig grad taget de faglige indspark til efterretning, nemlig at sundhedsvæsenet lige nu og det kommende årti har brug for flere speciallæger inden for en lang række specialer,” siger hun. Især inden for almen medicin synes hun, at manglen på speciallæger er til at tage og føle på. 

“Sundhedsvæsenet mangler allerede nu speciallæger, og vi vil komme til at mangle endnu flere, især i almen medicin, der allerede fylder meget, men som har behov for at vækste. For vi ved, at der kommer flere opgaver i almen praksis. Vi ved, at der kommer flere ældre, flere med kroniske sygdomme, flere kræftoverlevere og mange andre ting, vi skal tage os af. Og det gør vi gerne, men det kræver flere læger,” siger hun.

Sætter sig op mod Folketinget

Psykiatrien er et andet område, der aktuelt lider under mangel på speciallæger - en mangel, der bliver mere udtalt efterhånden som det store antal ældre psykiatere går på pension. Og lignende mønstre tegner sig hos geriatere, lungemedicinere og radiologer. Og det tog styrelsens forkastede udspil efter hendes vurdering ikke tilstrækkeligt højde for. 

“At Sundhedsstyrelsen i så ringe grad med sit udspil skruer op for dimensioneringerne strider imod, at Folketinget af flere gange har skruet op for antallet af medicinstuderende. Hver gang fordi der mangler speciallæger. Men det batter jo kun noget, hvis styrelsen samtidigt skruer op for speciallægeuddannelsen. I sidste uge udtalte sundhedsstyrelsen, at Sundhedsstyrelsen ikke har fået til opgave at lukke det gab. Danske Regioner støttede op ved at sige, at der ej heller var penge dertil. Men det er jo borgerne, der kommer til at betale prisen i sidste ende.”

Sundhedspolitisk Tidsskrift har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvorfor den har trukket udspillet til en ny dimensioneringsplan tilbage. Men det svarer styrelsen ikke på. 

“Ved mødet i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (NRLV) i går eftermiddag blev Dimensioneringsplanen for 2022-2025 drøftet. Det blev her besluttet, at Sundhedsstyrelsen ser på planen igen med henblik på en senere fremlæggelse for NRLV;” skriver Steen Dalsgård Jespersen, enhedschef i Enheden for Uddannelse, i en mail.  

Sundhedsøkonom ser ikke noget behov

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter ved VIVE, tvivler på, at de små tal kun udspringer af en begrænset økonomi.

“Alene det, at man laver en dimensioneringsplan er et udtryk for, at vi har et offentligt sundhedsvæsen. Det offentlige sætter nogle rammer for, hvad skal vi bruge, og hvad skal vi ikke bruge, og hvad har vi af økonomi. Dermed adskiller det danske sundhedsvæsen og uddannelsessystem sig fra en mere liberal tilgang, hvor folk selv betaler deres uddannelse og hvor arbejdsløshed er den enkelte borgers eget problem,” siger han og pointerer, at det er en fundamentalt anden måde at styre sundhedsvæsenet på. Han slår fast, at det herhjemme er Sundhedsstyrelsen, der har et planlægningsansvar, mens Danske Regioner har et driftsansvar. Det er Sundhedsstyrelsens opgave at kortlægge det aktuelle og fremtidige behov for læger og finde ud af, hvordan det passer det sammen med den aktuelle dimensionering af uddannelsespladserne inden for de forskellige specialer. 

Men alle specialer skriger på flere læger? 

“Nej. Det er rigtigt, at vi i en lang periode har manglet speciallæger. Og nu er vi på vej ind i en periode, hvor vi efter alt at dømme får et overskud inden for nogle specialer, fordi vi har uddannet så mange flere,” siger Jakob Kjellberg. 

Grunden til, at sundhedsvæsenet endnu ikke nyder gavn af det, er efter hans vurdering, at der et tidsmæssigt lack mellem, hvornår man uddanner, og hvornår man kan træde til. 

“Det tager jo lang tid at uddanne en speciallæge. Sammenligner man, hvor mange læger, der er på vej gennem uddannelsessystemet, og hvor mange, sundhedsvæsenet regner med at skulle bruge på sigt, ser det ud til, at der i hvert fald på nogle områder fremadrettet kan blive et overskud af læger. Danske Regioner har ikke et stort ønske om at uddanne folk, som de ikke regner med at kunne ansætte på sigt. At lægerne så har nogle andre ønsker om, hvad de gerne vil være, er jo også helt legitimt,” siger han.

 

Like eller del denne artikel