Rasmus Køster-Rasmussen kalder anbefalingerne ”et sørgeligt dokument”.

Efter virak lander Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til svær overvægt - "sørgeligt dokument", mener kritiker

I dag offentliggør Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger ”Livsstilsintervention ved svær overvægt”.

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

Anbefalingerne er tænkt som en hjælp til kommuner og regioner i forhold til at kvalificere og løfte de tilbud, man har til børn og voksne med svær overvægt. Tilbuddene er i dag meget forskellige på tværs af geografi, og anbefalingerne beskriver de elementer, tilbud skal indeholde, hvis voksne skal have en sundere vægt og børn en sundere vægtudvikling.

Men inden anbefalingerne kom så langt, har arbejdet med dem dog været igennem en tumultarisk proces, hvor en repræsentant for Dansk Selskab for Almen Medicin, Rasmus Køster-Rasmussen, der er postdoc, ph.d ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet i foråret 2020, forlod arbejdsgruppen. Siden har andre fagpersoner også udtalt kritik af udkastet til anbefalinger. Generelt gik kritikken på, at man ved at bruge ord som fx opsporing og fokusere på vægttab ikke ville opnå et positivt resultat, men tværtimod være med til at øge stigmatiseringen af borgere med svær overvægt. Publicering af anbefalingerne blev udsat. Men nu står en enig arbejdsgruppe ifølge chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Tatjana Hejgaard bag resultatet.

”Vi har lyttet til kritikken, men det er vigtigt at understrege, at anbefalingerne ikke skal ses som en rettesnor for enkeltpersoner, men som en hjælp til at styrke kvaliteten i de tilbud, kommunerne og regionerne har,” siger hun.

Et forkert sigte

Rasmus Køster-Rasmussen, der også er en af ophavsmændene til initiativet ”Ligevægt”, er dog stadig kritisk overfor et resultat, som han mener, har et helt forkert sigte, og han kalder anbefalingerne ”et sørgeligt dokument”:

”Ordet opsporing optræder stadig mindst 40 gange. For det første er det selvmodsigende, at man vil opspore og samtidig understreger, at folk selv skal henvende sig. For det andet viser den evidens, som anbefalingerne hviler på, at de livsstilsinterventioner, der tilbydes, ikke virker. Der er mange studier, der viser, at de allerfleste mennesker med svær overvægt efter en vægttabsindsats ender med at veje det samme som før. Den stigmatisering, som disse mennesker oplever fra omverdenen, og som er så ødelæggende, ender de derfor ofte med at udsætte sig selv for, når resultaterne - igen - udebliver og ”de åbenbart ikke kan finde ud af at tabe sig”. Det mener jeg er usundt, siger han.

Har lyttet til kritikken

Ifølge Tatjana Hejgaard har både kritikken og andre løbende tilbagemeldinger betydet, at man har gennemgået anbefalingerne og foretaget ændringer.

”Vi har lyttet til kritikken f.eks. af opsporing i jobcentre og på bosteder, som ikke længere er en del af anbefalingerne,” siger hun.

”Tværtimod understreges det, at det skal være medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund, der tager emnet svær overvægt op i de samtaler, de i kraft af deres job alligevel har med personer i målgruppen. I anbefalingerne understreges det også, at det er vigtigt at sætte realistiske og ikke mindst individuelle mål. Vi har diskuteret ordet ”opsporing”, som er faldet en del fra brystet, men vi har ikke fundet et mere dækkende ord, og det er en bredt anvendt term for almindelig gældende faglig praksis. Til gengæld har vi i anbefalingerne understreget, at begrebet dækker over den samtale, man kan tage, hvis borgeren vel at mærke er åben for det. Samtalen handler om at oplyse om kommunens eller regionenes tilbud om livsstilsændring og således ikke om at presse noget ned over hovedet på folk. Målet er at styrke den kommunale og regionale indsats for at hjælpe borgere med svær overvægt til sundere vaner og eventuelt vægttab og derigennem være med til at forebygge de mange trivsels- og helbredsproblemer, der kan følge med svær overvægt.”

 

 

Tags: overvægt

Like eller del denne artikel