Åbnes udvalgsvarebutikker vil smitten stige ubetydeligt. Christian Heibøll-Nielsen undrer sig over, at der på intet tidspunkt tidligere er lavet konkrete beregninger for betydningen af at lukke detailhandlen.

Ekspertgruppes beregninger viser, at vi kunne have undgået den omfattende nedlukning

ANALYSE/BLOG. Christian Heibøll-Nielsen ser nærmere på de beregninger for mulig genåbning af landet, som i går blev præsenteret af ekspertgruppen. Han undrer sig bl.a. over, at der på intet tidspunkt tidligere er lavet konkrete beregninger for betydningen af at lukke detailhandlen. "Vi kunne med andre ord have undgået den omfattende nedlukning, som tilsyneladende ikke gør nogen stor forskel," skriver han.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Ekspertgruppen for matematisk modellering, som den så smukt hedder, er udkommet med deres længe ventede beregninger for en mulig genåbning af landet. Og lad os tage det positive først. Udvalgsvarebutikker og udendørs kultur og idræt kan genåbne uden nogen væsentlige konsekvenser. Det kommer ikke som nogen overraskelse for faste læsere af denne blog. For som vi tidligere har set, har netop de områder en helt marginal betydning for smitteudbredelsen. Rapporten er en ganske grundig beregning, der er nødt til at tage mange forskellige forhold i betragtning. Ikke mindst udrulning af vaccinationerne.

Ekspertgruppen har valgt at kigge på 10 forskellige scenarier for genåbning – det første scanarie er en fastholdelse af de nuværende restriktioner, og de øvrige handler om tilbagevenden af grundskolens afgangsklasseelever, ungdoms- og voksenuddannelser og et par andre samt som sagt genåbning af udendørs kultur og idræt og detailhandlen.

Opgaven for ekspertgruppen var at komme med vurderinger af, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan arbejde med en gradvis og kontrolleret genåbning og læner sig dermed op ad den rapport, som udkom i januar. Man må antage, at de valgte scenarier i en vis grad er defineret i opgaven. Og netop denne (politiske) styring kan være svær helt at identificere i arbejdet. Men valget af scenarier indebærer jo også et fravalg af andre scenarier. For hvorfor ikke også kigge på indendørs idræts- og kulturaktiviteter eller på at lade mellemtrinene i skolen komme tilbage? 

Lad os først kigge på, hvad beregningerne siger om de forskellige scenarier. Her deler rapporten scenarierne op i tre grupper. Afgangsklasser, udvalgsvarebutikker og kultur- og idrætsaktiviteter.

Afgangsklasserne

Hvad angår afgangsklasserne er konklusionen, at en tilbagevenden vil have en relativ stor betydning for smittetrykket. I de fire scenarier, der handler om uddannelse, vil smitten stige til ca. 1.200-5.000 dagligt smittede.

I det laveste skøn er forudsat et 50 procent fremmøde svarende til, at man undervises hver anden uge på skift. Endvidere er indregnet en 25 procent reduktion af smitten som følge af brug af gentagen antigentest (kviktest). I det højeste skøn er forudsat fuldt fremmøde for alle afgangselever.

Samme scenarier vil også betyde, at daglige indlæggelser stiger fra 36 i scenariet med fastholdelse af nuværende restriktioner til 66-230. 

Og lad os lige slå det fast. 5.000 daglige smittede og 230 daglige indlæggelser betyder en regulær tredje bølge. Det er der nok ikke mange, der har lyst til, at vi skal igennem, hvis vi kan undgå det.

Scenarie 0 – det med fastholdelse af nuværende restriktioner – forudser i øvrigt, at smitten vil stige til 645 – 1.751 dagligt smittede. Forskellen handler om, at der er en vis usikkerhed omkring det, som ekspertgruppen kalder referencekontakttallet, nemlig kontakttallet for den gamle virusvariant. Og vi taler om en forskel på, om det er 0,75 eller 0,80. Det er et interessant bud givet, at vi står overfor den britiske mutation B.1.1.7. Og må siges absolut at være i den optimistiske ende.

Smittetallene er i øvrigt beregnet for 15. april. Lige for tiden ser det ud til, at andelen af B.1.1.7-smittede stiger med ca tre procent om dagen – et tal behæftet med en vis usikkerhed. Men står det tal til troende, vil man ramme over 1.100 smittede om dagen 15. april.

Udendørs kultur- og idrætsliv og detailhandel

I de to scenarier med genåbning af udendørs kultur- og idrætsliv, antages det, at smitten vil stige til 660 – 1.758 dagligt smittede – igen alt efter hvilket referencekontakttal, der anvendes. Og dermed vil smitten kun stige helt marginalt i forhold til de nuværende restriktioner. Åbnes udvalgsvarebutikker vil smitten stige til 780-2.100. Igen en helt ubetydelig stigning i forhold til udgangspunktet.

Ekspertgruppen ender derfor også med at pege på, at meget taler for en national genåbning af kultur- og idræt og udvalgsvarebutikker. Skal man genåbne i forhold til afgangsklasserne, skal det derimod ske regionalt. Vi skal altså kun have elever tilbage i de områder, hvor der er lavest smitte. Det er igen interessant, at samme ekspertgruppe tilbage i januar sagde, at tilbagevenden af skoleelever og åbning af liberale erhverv ville have samme betydning for smitteudbredelsen – nemlig, som det hed, lavest til middel betydning.

Idræts- og foreningsaktiviteter vurderedes dengang til at have middel betydning – altså højere. Heldigvis er det jo ikke forbudt at blive klogere. Men man må gentage den undren, vi også tidligere har beskrevet, over de manglende beregninger tilbage i januar. Man må ligeledes undre sig over, at der på intet tidspunkt tidligere er lavet konkrete beregninger for betydningen af at lukke detailhandlen. For der er ingen grund til at tro, at analysen nu er anderledes, end den havde været tilbage i december. Vi kunne med andre ord sagtens have undgået den omfattende nedlukning, som tilsyneladende ikke gør nogen stor forskel.

Politikerne står dermed nu med en rapport i hånden, der ret entydigt siger, at vi sagtens kan genåbne detailhandlen og få gang i udendørs aktiviteter. Det må man derfor antage ret hurtigt bliver en del af genåbningen. Men hvad skal de stille op i forhold til afgangseleverne? Som nævnt er der ingen, der ønsker en tredje bølge. Det er derfor rimeligt at antage, at en tilbagevenden for afgangselever dels kommer til at forløbe regionalt, og dels vil ske ganske forsigtigt med en del restriktioner. Specifikt, at de kun skal komme i skole hver anden uge.

Hvad med alt det, som ikke nævnes?

Så langt så godt. For hvad så med alt det, som rapporten ikke kigger på. Hvad skal der ske for eleverne på mellemtrinene? Med indendørs kultur- og idræt? Med restauranterne? Det er alt sammen scenarier, der ikke er regnet på. Og det må man ærgre sig over, når nu der ser ud til, at regeringen ikke tør foretage sig noget uden at have ekspertgruppen i ryggen. For er der virkelig grund til, at vi fortsat skal aflyse badminton, håndbold og ishockey for poderne, og at vi ikke kan komme ud og spise en frokost? Eller komme til frisøren?

Test-test-test er ingen garanti

Vi skal også lige omkring det med test. Som nævnt har man fra ekspertgruppens side lagt den antagelse ind, at omfattende brug af test kan begrænse smitteudbredelsen med ca. 25 procent.

Desværre argumenterer man overhovedet ikke for den antagelse. Der ligger ingen beregninger bag, og vi ved ikke, hvad omfattende test betyder. Her er det relevant at kigge på, at vi i Danmark allerede tester mere end seks (6) gange så meget som lande, vi ellers sammenligner os med, som f.eks. Holland, Tyskland og Sverige. Og ganske interessant ser det ud til, at udviklingen i smitte i disse lande ligner udviklingen i Danmark til forveksling.

Meget tyder derfor på, at værdien af vore mange ekstra test er helt marginal. Eller det vil sige, en af fordelene er, at vi har bedre hånd i hanke med udbredelsen af nye varianter. Men i forhold til smitteudbredelsen ser det ikke ud til at spille nogen nævneværdig rolle. 

Der er da også vidt forskellig tilgang til teststrategier i de forskellige lande. I mange lande tester man udelukkende personer med symptomer, ligesom vi selv gjorde i starten. Og resultatet ser ikke ud til at ændre sig væsentligt. Der er derfor al mulig grund til at bevare en vis skepsis i forhold til det meget omfattende testsystem, som er på tegnebrættet. For der er ingen garantier for, at det overhovedet vil hjælpe os. Ligeledes må man begræde, at man ikke kigger på andre løsningsmodeller overhovedet. Her tænker jeg især på en ændret smittesporing med mere fokus på det, vi tidligere har kaldt upstream sporing. Ligeledes kunne man med fordel have kigget på, hvad man kunne vinde ved at sætte ind i forhold til at sikre, at smittede og nære konktakter overholder deres isolation.

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel