Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Patientforening: Opret B12-klinik i Aarhus

Patienter med mangel på B12-vitamin oplever at blive kastet rundt i et system, der ikke er gearet til at behandle dem. Derfor foreslår Patientforeningen en specialklinik i Aarhus. Specialist foretrækker B12-afdelinger på landets hospitaler.

Bettina Buhl er talsmand for Patientforeningen Danmark og bioanalytiker. Og så lider hun af B12-mangel, ligesom over 100.000 andre danskere. Et vitamin, der især kommer fra kød, fisk, æg og mælk. Hun foreslår nu, at man opretter en decideret B12-klinik i Danmark af samme slags, som man f.eks. har i Holland.

Antallet af patienter er nemlig mere end tredoblet på 20 år, og antallet er stadig stigende. Symptomer er f.eks. udtalt træthed, blodmangel, mave- og tarmproblemer og/eller hukommelsesbesvær. På sigt vil man kunne udvikle alvorlige nerveskader som følge af B12-vitaminmangel.

Mangler hjælp

Mange B12-patienter oplever at blive kastet rundt i systemet, hvilket Propatienter har beskrevet i en række artikler (se i bunden af denne artikel). Artikler, som er blevet flittigt delt på de sociale medier. Tilstanden kan nemlig være svær at diagnosticere, og det skaber ofte en konflikt mellem læge og patient.

”Patienter med B12-mangel oplever at blive kastebold i sundhedsvæsenet i ofte lange udrednings- og behandlingsforløb fra praktiserende læge til forskellige speciallæger, som ikke har erfaring med eller opdateret viden om B12-mangel,” forklarer Bettina Buhl og uddyber:

”Konsekvenserne er en forsinket diagnose eller ikke optimal behandling, og dermed er der stor risiko for udvikling af invaliderende permanente neurologiske skader hos B12-patienten.”

Brug for handling

På den baggrund ønsker Patientforeningen Danmark, at man opretter en særlig B12-klinik.

”Der er brug for handling nu. Set fra patientens optik er der brug for en klar ansvarsplacering for B12-området for at sikre tidssvarende diagnostik og behandling samt forskning,” siger Bettine Buhl og uddyber:

”Et entydigt tilhørsforhold og specialetilknytning kan man imødekomme ved at etablere en B12-klinik i Danmark, som man kan henvise ’problem-patienter’ til. Afdeling for Blodprøver og Biokemi ved Aarhus Universitetshospital vil være en oplagt afdeling til det formål, da de allerede har en højt specialiseret funktion indenfor B12-laboratorieanalyser samt mangeårig forskningserfaring i B12,” forklarer Bettina Buhl sin pointe. Hun pointerer, at den praktiserende læge som udgangspunkt bør konsulteres, men at man - i Patientforeningens optik - bør henvise særlige patienter til klinikken.

”Blodprøver og Biokemi i Aarhus kan tildeles specialeansvar for både rådgivning, undervisning, diagnostik, behandling og forskning indenfor B12-området,” siger hun.

Specialist foretrækker anden model

Holland er som nævnt et eksempel på et land, hvor de faktisk har en sådan klinik, dog i privat regi, hvor man mod en større betaling kan bestille tid og få undersøgt, om man lider af B12-mangel og dernæst modtage råd og behandling. Men en sådan klinik passer ikke rigtig ind i det offentlige danske sundhedssystem, mener læge og forsker på Aarhus Universitetshospital, Johan Arendt. Han arbejder netop som forsker på den afdeling, Bettina Buhl henviser til.  

”I vores system vil vi gerne have patienterne omkring den praktiserende læge. Her er problemet snarere, at den praktiserende læge ikke har ekspertisen og ikke har nogle nationale retningslinjer at forholde sig til,” mener Johan Arendt og uddyber:

”I første omgang synes jeg derfor, at man skal lave nogle gode, kliniske retningslinjer. Og når de praktiserende læger er i tvivl, jamen, så må man henvise til eksperter på sygehusene. Lige nu er det lidt uklart for de praktiserende læger, hvor de skal rette henvendelse til, og her er det er svært at forestille sig, at en enkelt afdeling i Aarhus kan hjælpe hele landet. Ansvaret skal efter min opfattelse placeres på en række sygehuse,” siger Johan Arendt.

Johan Arendt fremhæver, at der i forhold til B12-mangel er et antalsmæssigt meget højt antal patienter, så en enkel klinik vil få travlt. 

”Man kan imidlertid forestille sig en opgradering som ved f.eks. type 2 diabetes. Hvis det er en kompleks patient, kan lægerne så henvise til en sygehusafdeling. Her skal systemet blive bedre til at hjælpe de praktiserende læger,” mener specialisten.

En folkesygdom

B12-magel har efter den markante stigning de seneste årtier efterhånden en karakter, hvor den nærmer sig status af folkesygdom.

”I bedste fald kunne jeg godt tænke mig, at man behandler B12 efter samme model, som man behandler de andre store folkesygdomme – at hospitalerne har en afdeling med specialiserede læger, f.eks. dem der har forstand på blodsygdomme og gerne også andre, og som patienterne kan henvises til,” siger Johan Arendt og kommer med en særskilt bøn:

”Jeg vil gerne opfordre til, at alle dem indenfor sundhedsvæsenet, som har en aktie i det her, nu bliver enige om, hvordan vi gør. Hvordan vi stiller diagnosen, hvordan vi behandler, og hvordan vi sender de særligt svære patienter videre i systemet. Ligesom man har gjort med alle mulige andre områder, hvor man har mange patienter,” siger Johan Arendt.

Han mener, at de nuværende retningslinjer er forældede.

”De altså nogle år gamle, og der er kommet ny viden til siden. Og når mange patienter oplever at blive kastet rundt i systemet, bør man gøre noget. Jeg tror, at det lige skal vække genklang, og så tror jeg også, at der på et tidspunkt sker noget fagligt, og at vi ser en politisk prioritering. Jeg er optimist,” siger Johan Arendt.



LÆS OGSÅ:

 

 

Del artikler