"Vores forskning viser bl.a., at især mennesker med et prædiabetisk fasteblodsukker kan få stor sundhedseffekt af at spise flere fibre og mere fuldkorn," siger Mads Fiil Hjorth. Foto: Københavns Universitet

Forskere har fokus på fasteblodsukker til forbedring af vægttab

Når kure som f.eks. low-cab/high fat, 2:5 eller andre lignende er i vælten som universalløsninger til vægttab, er det bestemt ikke alle, der kan få gavn af dem. For mennesker er ikke ens, og vejene til vægttab er forskellige og kringlede. Fasteblodsukkerniveauet er blot en af flere biomarkører, som illustrerer forskelligheden, og som kan fortælle noget om, hvem der kan tabe sig mest på hvilken kost.

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

Der er efterhånden evidens for, at de bedste resultater i forhold til både vægtreduktion og forebyggelse af diabetes opnås, hvis kosten er individualiseret i forhold til den enkeltes blodsukker ved en faste-blodprøve. Specielt den store ukendte gruppe af mennesker med prædiabetes kan høste substantielle gevinster af en individuel tilgang til vægttab.

Forskere fra Institut Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har gennem de seneste år på baggrund af flere internationale studier analyseret sammenhængene mellem kosttyper og fasteblodsukkerniveauer.

"Vores forskning viser bl.a., at især mennesker med et prædiabetisk fasteblodsukker kan få stor sundhedseffekt af at spise flere fibre og mere fuldkorn," siger lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet Mads Fiil Hjorth, der er medforfatter til en lang række studier om fasteglukose som biomarkør.

"Og det står også klart, at hvis befolkningen som helhed spiste flere fibre og mere fuldkorn, som anbefalet i kostrådene, ville det have en mærkbar effekt på andelen af mennesker med overvægt og dermed også type 2-diabetes og andre vægtrelaterede sygdomme," siger han.

Tre grupper – tre veje til vægttab

Når man sammenligner den eksisterende forskning, tyder det på, at man overordnet kan inddele individer i tre grupper på baggrund af fasteglukosekoncentrationen i blodet. De raske (med normoglykæmisk blodsukker,red.) med en fasteglukosekoncentration under 5,6 mmol/l, hos mennesker med prædiabetes ligger fasteglukosekoncentration mellem 5,6 og 6,9, og personer, som ofte også har diabetes, er koncentrationen over 7,0 mmol/l.

"De syv studier, vi indtil videre har analyseret, viser nogenlunde entydigt, at personer med et normoglykæmisk blodsukker oplever størst vægttab på en low fat/high carb kost, mens personer med prædiabetes taber sig mest på en fiberrig kost, hvor kulhydraterne har et lavere glykæmisk indeks, mens individer med en højt fasteglukosekoncentration opnår størst vægttab på en kost med high fat/low carb diæt," siger Mads Fiil Hjorth.

I forskning, der blev publiceret i Nutrients i 2019, blev deltagerne fulgt i 24 måneder. Det viser, at det generelt var deltagere med det højeste indtag af kostfibre, der tabte sig mest i perioden. Studiet understregede desuden, at især deltagere med et prædiabetisk fasteglukoseniveau profiterer mest af en fiberrig kost med en forskel på 5,6 kilo mellem de deltagere, der lå over og under det gennemsnitlige indtag af fibre.

Lovende biomarkør

Udover kostens sammensætning spiller en lang række kendte og ukendte faktorer store rolle i succesfuld og ikke mindst vedvarende vægttab. Det gælder f.eks. insulintolerance, bakteriesammensætningen i tarmen, genetik, sanser, fysisk bevægelse, psyke etc.

"De mennesker, der vil tabe sig og gøre en indsats, har stor sikkerhed for et succesfuldt resultat, og de studier, vi udfører her på instituttet, viser, at vægttab i størrelsesordenen 8-10% i løbet af 8 uger er muligt for op mod 90 procent ved hjælp af pulverkure. Udfordringen er fastholdelse af dette vægttab," siger Mads Fiil Hjorth.

"Grundlæggende taber man sig, hvis man bruger mere energi, end man indtager, Men skal vægttabet bibeholdes, kræver det, at man ikke sulter. Derfor er det vigtigt at vælge den kost, der giver mest mæthed pr. kalorie. Denne ligning er som nævnt individuel, og derfor er det ikke de samme kostemner, der virker mættende og dermed har en vægtreducerende effekt på den lange bane for alle. Som forsker ser jeg det som min opgave at finde frem til effektive biomarkører, som kan hjælpe med at optimere vægttab. Og i de studier, vi har set på, kan vi se, at fasteblodsukkeret under hensynstagen til diverse grader af insulinfølsomhed, som fintuner det, giver et godt fingerpeg om, hvilken kost der virker bedst for den enkelte. Sideløbende arbejder vi på at forfine dette ved at inkludere bakteriesammensætningen i tarmen samt vores gener. "   

Fibre til alle

Et af de mest markante fund, der er kommet ud af de eksisterende undersøgelser af kostsammensætningens betydning for vægttab med brug af fasteblodsukker som biomarkør, er, at det som nævnt især er mennesker med prædiabetes, der med den rigtige fiberholdige diæt, har bedst mulighed for at tabe sig mest og også at fastholde vægttabet. Det understreges også i et review som blev publiceret i Nature Reviews Endocrinologi i juli 2020. Det viser blandt andet, at mennesker med prædiabetes sammenlignet med de øvrige to grupper kan få et større vægttab og samtidig bedre kan vedligeholde det på en fiberrig kost.

I USA anslår man, at op mod 35 procent af den voksne befolkningen har prædiabetes. Men af gode grunde er disse tal behæftet med stor usikkerhed.

"Vi ved ikke præcis, hvor mange mennesker, der går rundt med en prædiabetes og dermed har en øget risiko for at udviklet type 2-diabetes," siger Mads Fiil Hjorth.

"Men hvis man skal sammenligne Danmark med USA, er der herhjemme nok i omegnen af 20-25 procent af den voksne befolkning, der har en prædiabetisk fasteglukosekoncentration, så det er mange mennesker, der er tale om."

Mere sundhed for pengene

Ifølge Diabetesforeningen vil 30-40 procent af mennesker med prædiabetes udvikle type 2-diabetes inden for 3,5 år. På baggrund af den tilgængelige forskning er det ifølge Mads Fiil Hjorth derfor oplagt at fokusere en indsats for mennesker med prædiabetes både generelt men også i almen praksis, hvor biomarkører som fasteglukosekoncentration hidtil ikke har været anvendt i forbindelse med personlig ernæringsvejledning.

"Det er en superspændende gruppe, som dog kan være svær at nå," siger Mads Fiil Hjorth.

"For det første ved folk ikke selv, at de har prædiabetes og dermed er i meget stor risiko for at udvikle type 2-diabetes. For det andet ser mange praktiserende læger ikke et fasteblodsukker på prædiabetisk niveau som noget, der kan eller skal behandles med kost. Men med en målrettet indsats, hvor man anbefaler disse patienter en diæt, som vi ved medfører vægttab og forbedringer i glukosestofskiftet, vil man også mere effektivt kunne forhindre flere tilfælde af type 2 diabetes og dermed få mere sundhed for pengene."

 

Tags: overvægt

Like eller del denne artikel