”Der er 38 forskellige overenskomster på hospitaler med for eksempel 5.000 ansatte. Det er jo bindegalt og gør det svært bare at lægge vagtplaner, og der er ingen god grund til disse 38 forskellige overenskomster,” sagde Mads Koch Hansen.

Mads Koch Hansen: 38 overenskomster på et hospital er jo bindegalt

Bedre samarbejde internt på hospitaler og mellem sektorer samt styrket organisering omkring den enkelte patients behov er blandt de vigtige input til en ny sundhedsreform, lyder det blandt andet fra medlemmerne i et nyt Løsningslaboratorium, som skal bringe læring fra coronakrisen med videre ind i den kommende reform.

Løsningslaboratoriets ekspertgruppe skal efter en række virtuelle sessioner, hvori danske sundhedseksperter har drøftet bidrag til sundhedsreformen efter corona, i løbet af sommerferien samle sessionernes indspil i et løsningskatalog, der kan bidrage til, at sundhedsreformen også kommer til at afspejle krisens læringsmuligheder på godt og ondt.

Løsningslaboratoriet, som er nedsat af Sundhedspolitisk Tidsskrift, der også har stået for de virtuelle sessioner, består af Bente Klarlund, professor og overlæge på Rigshospitalet og speciallæge i infektionsmedicin og intern medicin, Leif Vestergaard, medlem af Medicinrådet og Etisk Råd og tidl. direktør for Kræftens Bekæmpelse, Beth Lilja, overlæge i gynækologi og obstetrik og tidl. direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og tidl. vicedirektør på Sjællands Universitetshospital og Mads Koch Hansen, overlæge, anæstesiolog, tidl. direktør Sygehus Lillebælt og formand for Lægeforeningen.

De fire eksperter kom i fredagens session, styret af moderatorerne Nynne Bjerre og Elisabeth Tissot Ludvig, med deres umiddelbare bud på, hvor de ser behov for forbedringer i sundhedsvæsnet:

Blandt take aways fra dagens debat var:

Coronakrisen har vist, at det danske sundhedsvæsen kan meget mere, end vi troede.

Fleksibiliteten og forandringsvilligheden har været imponerende – men krisen har også afsløret mangler og behov for at finde nye løsninger.

Hvilke af de nye initiativer skal vi beholde, og hvor skal vi videreudvikle det, vi nu har lært?

Det er udgangspunktet for en serie af virtuelle sesssioner, der udgør konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen? 

De virtuelle debatter kan ses live på video, hvornår man ønsker det.

Se eller gense 1. session: De store visioner 

 
 
 
 
 
 

Øget samarbejde internt på hospitaler

Mads Koch Hansen fandt, at hospitalernes overenskomster spænder ben for glidende samarbejder og planlægning:

”Der er 38 forskellige overenskomster på hospitaler med for eksempel 5.000 ansatte. Det er jo bindegalt og gør det svært bare at lægge vagtplaner, og der er ingen god grund til disse 38 forskellige overenskomster,” sagde Mads Koch Hansen, der også ytrede undring over, at opgaveglidning ikke glider nemmere mellem sygeplejersker og sosu’ere:

”Det er jo ikke fordi, at nogen af faggrupperne mangler jobs,” sagde han.

Leif Vestergaard erindrede om, at corona-krisen var noget helt særligt:

”Vi skal huske på, at under corona var der en klar fjende, så vi skal tilbage til, hvad der er vigtigt for patienterne. Men også tilbage til kernen i at være sygeplejerske eller læge, for så er det jo sværere at protestere mod noget, som er til patienternes gavn.”

Beth Lilja opfordrede hospitaler til at prioritere et bedre samarbejde med pårørende:

”Jeg er ked af retorikken omkring pårørende her under corona, hvor det har fremstået som om, at det er det meget uheldige fravær af pårørende var det, som gav arbejdsro. Det er muligt, at der er 10 procent pårørende, som det er blevet sagt, som er irriterende. Men vi skal fokusere på alle de andre, som hjælper patienter," sagde hun, der også opfordrede til en større opløsning af faggrænser mellem læger:

”Vi så under corona, hvordan gynækologer pludselig arbejdede på intensivafdelingerne, og når jeg ser hvordan, at de medicinske afdelinger hvert år overmandes af blandt andet influenza, kunne det være godt at have den fleksibilitet, for jeg tror aldrig, at vi får ressourcer til at klare spidsbelastninger.”  

Styrkelse af samarbejder over sektorer

Bente Klarlund fortalte om et projekt på Rigshospitalet, hvor 400 ansatte arbejder sammen med kommuner om de enkelte patienter. Et projekt, som hun håber kan føre til nationale nye måder at arbejde sammen på, men hun så også behov for en kulturforandring:

”Vi skal væk fra en kultur, hvor en færdigskrevet epikrise betyder, at patienten ikke længere er lægens bord.” 

Leif Vestergaard mente, at det først og fremmest var samarbejdet mellem hospitaler og almen praksis, som skal styrkes, og han efterlyste en større forståelse for hinandens faglighed i de to faggrupper:

”Det afgørende er, at man respekterer hinanden. Man siger, at praktiserende læger ved lidt om alting, mens specialister ved meget om lidt. Det er i mødet i de to forståelser, at potentialet ligger,” sagde Vestergaard, der også mente, at mange fremskridt kvæles i forhandlinger:

”Vi har forhandlet fem-syv år, inden intravenøsbehandling i hjemmet kom på plads. Jeg tror, vi er nødt til at udpege nogle personer, som kan skære igennem og træffe beslutninger. Og så handler det om at tilrettelægge forløb med udgangspunkt omkring den enkelte patient.

Mads Koch Hansen fortalte om, hvordan hans hospital under coronakrisen havde haft et dagligt samarbejde med almen praksis og kommunerne. Blandt andet i form af daglig koordinering og delte data. Og opfordrede til en kommende struktur, der understøtter samarbejder på tværs af sektorerne:

”Jeg tror ikke på, at man bare kan læsse opgaver fra én sektor over i en anden, og jeg tror heller ikke, at det nytter blot at tage udgangspunkt i økonomien,” lød det fra Koch, der dog ikke troede på ideen om at udpege særligt beslutningsdygtige personer:

”Jeg ved ikke, hvem det skulle være, som ikke ville blive opfattet som biased. I stedet kunne jeg tænke mig, at det blev drevet af data,” sagde han og opfordrede til, at Sundhedsstyrelsen blev udpeget til at stille opgaverne, altså hvilke tilbud der skal være tilgængelige for patienter i hele landet, men ikke måden hvorpå opgaverne løses.

Beth Lilja mente ikke nødvendigvis, at reformer var så afgørende nødvendige:

”Vi ved, at tingene fungerer godt nogle steder. Hvor der er vilje, er der en vej, så har vi viljen, tror jeg, at vi kan gøre rigtigt meget med det, vi har allerede nu.”

Hygiejne og forebyggelse

Bente Klarlund efterlyste strukturel tænkning omkring hygiejne i alle samfundets institutioner – også på hospitaler.:

”Jeg er meget optaget af, at hvis man er rask og rig, så klarer man corona. Corona har sat på spidsen, at vi skal sørge for at være sundere. Jeg håber, det meget snart står klart, at løsningen ikke blot er en vaccine, men forebyggelse i forhold til KRAM. Altså at forandringer i kost, motion, rygning og alkohol, er det, som kan gøre, at vi overlever også almindelig influenza og andre infektionssygdomme,” sagde Klarlund, der for eksempel pegede på, at ud af de 48.000 danskere, som hvert år får lungebetændelse, dør de 8 procent tidligt i forløbet og 13 procent indenfor en måned.  

Også Beth Lilja var meget optaget af hygiejnens betydning for patienter, hospitaler og samfund:

”Corona har vist betydningen af det ansvar, som er blevet taget for hygiejne ude i samfundet. Det har betydet mindre dødelighed, færre infektionssygdomme og andre sygdomme inde på hospitalerne,” sagde Lilja, som opfordrede til en samfundskontrakt, hvor en høj hygiejne både hos borgere og andre aktører bliver en ny normal.

Også Mads Koch Hansen var enig i, at en højere hygiejne er påkrævet:

”Det er jo ikke ny viden, men handler om implementering af gammel viden, og det er helt sikkert, at vi skruer kravene optil rengøring. For eksempel er det også enormt vigtigt, at man ikke går syg på arbejde, som sammenlignede eftergivenhed overfor ringe hygiejne med fordoms tiders accept af spritkørsel.”  

 

 

Løsningslaboratoriet - fra venstre Beth Lilja, Mads Koch Hansen, Bente Klarlund og Leif Vestergaard.

Tags: hvadnusundhedsvæsen

Like eller del denne artikel