Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Jeg håber, at det efter krisen bliver legalt at erkende fejl, lære af og handle på dem

Hvad har politikerne lært af coronakrisen? "Krisen har sat fokus på vigtigheden af offentligt finansieret medicinsk forskning," siger Stinus Lindgren, sundhedsordfører for Radikale Venstre. I forbindelse med den virtuelle konference Hvad nu sundhedsvæsen?, som Sundhedspolitisk Tidsskrift afholder fra den 11. juni, har vi spurgt sundhedsordførere fra forskellige partier, hvilken læring de indtil videre har høstet af den krise, som COVID-19 i marts kastede landet og sundhedsvæsenet ud i. Er der erfaringer, der kan være med til at bygge et mere hensigtsmæssigt og effektivt sundhedsvæsen. Hvad peger fremad?

1. Hvad kommer coronakrisen til at betyde for synet på og ressourcerne til national forskning og infrastruktur?

Vær med til den virtuelle konference HVAD NU SUNHEDSVÆSEN fra starten - det er gratis. De virtuelle debatter kan ses live på video eller senere, hvornår man ønsker det.

MELD DIG TIL HER: Hvad nu, sundhedsvæsen

”Vi har lært, at kapacitet i form af værnemidler, tests, respiratorer etc. er afgørende for vores handlemuligheder, og at vi skal være bedre forberedt fremover. Krisen har desuden sat fokus på vigtigheden af offentligt finansieret medicinsk forskning. Udfordringen lige nu er, at de midler, der afsættes på Finansloven til forskning, er knyttet til og udgør en procent af BNP. Som følge af krisen vil BNP falde, og den beløbsgrænse skal vi derfor have kigget på. Det har været glædeligt at se, hvor hurtigt forskerne har delt deres viden på tværs af landegrænser. Åbenheden om data og resultater har været fantastisk, og det håber jeg bliver styrket. Mange har desuden lært, hvorfor evidens er vigtigt, at forskning tager tid, og at man ikke bruge det første og bedste forslag til en behandling.”

2. Skal privathospitalerne spille nye roller i et fremtidigt sundhedsberedskab? På kort sigt for at klare puklen af udsatte behandlinger – på langt sigt for at spille en mere permanent rolle?

”Coronakrisen har rettet opmærksomheden mod behandlingsgarantien, fordi den midlertidig har været sat ud af drift. Jeg synes, det åbner for en stor diskussion om, hvorvidt det er fornuftigt med en flad garanti til alle, eller om pengene er bedre brugt med en udredningsgaranti kombineret med en mere differentieret garanti for behandling, som f.eks. bygger på en lægefaglig vurdering.”

3. Får erfaringerne fra coronakrisen betydning for indførelsen af private sundhedsforsikringer?

”Nej, det tror jeg ikke får nogen betydning. Jeg ville være bekymret, hvis vi havde et samfund, hvor vi delte mennesker, der har brug for behandling, op i et A- og et B-hold. Tværtimod oplever jeg, at vi med coronakrisen har set, hvor vigtigt det er, at vi har et velfungerende, offentligt sundhedssystem med lige adgang for alle.”

4. Har coronakrisen åbnet for større fleksibilitet i kerneopgaverne generelt? Hvordan drager vi konkret nytte af de nye erfaringer?

”Da vi pludselig stod midt i en alvorlig krise, blev det tydeligt, hvor stor fleksibiliteten var hos de mange forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet. Vi så en hurtig og effektiv omstilling til det, der var brug for. Det har været imponerende at opleve et sundhedspersonale, der lægger deres egne specialer til side og løfter i flok. Det er meget vigtigt at huske fremover. Det er en kæmpestyrke.”

5. Har corona ændret ved vores syn på organisering og arbejdsgange i sundhedsvæsenet?

”Man kan håbe på, at den måde, man i løbet af de seneste måneder har arbejdet hurtigt og på tværs i sundhedssystemet, også vil fjerne den defensive dokumentation, som der har været for meget af i sundhedsvæsenet. Dokumentation er naturligvis vigtigt. Patientrettigheder er vigtige. Men selvfølgelig begås der fejl, og jeg tror, at krisen har været med til at understrege, at målet ikke er en nul-fejls-kultur. Jeg håber, at den åbenhed kan bevares, når krisen er klinget af, og at det bliver være legalt at erkende fejl, lære af og handle på dem.”

6. En af krumtapperne i bekæmpelse af COVID-19 har været, at prisen for et menneskeliv ikke kan være for høj. Men er der en grænse, når vi er tilbage til normaltilstand? Hvor går den?

”Selvfølgelig er der økonomiske grænser for behandling, at tro andet er naivt. At prisen ikke kan være for høj giver ikke mening. Selvfølgelig kan den det. De økonomiske midler er begrænsede, og vilkårene vil altid være en afvejning af effekt og omkostninger. Hvis man bruger alle ressourcerne på én sygdom, vil der være andre, der ikke er råd til. Man kan kun bruge pengene en gang. Derfor er det også vigtigt fremover at styrke fokus på forebyggelse, hvor man får meget mere for en krone end ved at bruge den på behandling. ”

7. Hvad betyder erfaringerne fra coronakrisen for fremtidens infektionsforebyggelse i både sundheds- og ældresektoren?

”Vi er alle blevet klogere og meget glemt lærdom er kommet til ære og værdighed. Vi har lært at vaske hænder og blive hjemme, når vi er syge, så vi ikke smitter andre. Antallet af borgere, der er blevet syge af almindelig influenza, forkølelse etc. er faldet drastisk, og vi har alle fået en forståelse af, at børn ikke behøver at være smittemotorer i daginstitutionerne, og at sygdomme ikke er uundgåelige sæsonbegivenheder. Jeg tror, at det kommer til at betyde meget for forebyggelsen, at vi med corona har strammet vores adfærd op og lært at benytte værnemidler til beskyttelse af både borgere og personale. Det skal vi holde fast i.”

8. Der er skåret på basisvelfærd som rengøring i mange runder op gennem dette årtusinde. Vil coronakrisen ændre disse prioriteringer i forhold til hygiejne og rengøring. Hvordan?

”Med corona har vi fået øjnene op for betydningen af god hygiejne. Professionel rengøring efter standarder, som har fokus på kontaktpunkterne, hvor bakterier og virus er, er helt afgørende. Det statusløft, som rengøringspersonalet har fået, håber jeg holder og også vil afspejle sig i, hvordan vi fremover prioriterer økonomisk. At skære ned på noget så vigtigt som hygiejne, har ikke været klogt."

9. Hovedparten af de patienter, der har været indlagt med corona, har været overvægtige. Fremskynder denne erfaring om særlig udsathed forbundet med fedme behovet for at handle på fedmepandemien?

”Der er stadig meget, vi ikke ved om corona. Først anså man den for at være en luftvejssygdom, men nu er der noget, der tyder på, at der er en sammenhæng med kredsløbsproblemer. Begge dele kan måske være en del af forklaringen på, at så mange af dem, der rammes hårdt, også har overvægt. Overvægt er et stort samfundsproblem, som vi skal tale om, men på en ordentlig måde og uden at udskamme de mennesker, der slås med vægten. Politikerne har et ansvar i forhold til en forebyggelsesstrategi og for at lægge en national handleplan med særligt fokus på børn og unge.”

10. Hvad er den vigtigste erfaring om sundhedsvæsenet, du som menneske og politiker tager med dig fra coronakrisen?

”For mig har den allervigtigste oplevelse været at se, hvor dygtige og kompetente medarbejderne i sundhedsvæsnet er. Det samarbejde, der har været på tværs af discipliner og fag, har været hurtigt og effektivt. Det er fantastisk.”

Tags: corona, hvadnusundhedsvæsen

Del artikler