Endelig beslutning om DANNOAC på vej
Om tommelen skal vendes opad eller nedad for det stort anlagte DANNOAC-projekt nærmer sig nu en endelig afklaring. Den kommer efter al sandsynlighed inden fire uger.
”Vi arbejder på højtryk med at få løst de sidste problemer og regner med en afklaring i løbet af den næste måneds tid. Vi håber meget, det lykkes. Og vi arbejder stadig på at få hele landet med,” lyder det fra Casper Bang, læge og ph.d., Kardiologisk Afd. på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og primær investigator på DANNOAC.
Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad det er for udestående problemstillinger, der forsøges løst.
DANNOAC er igangsat af Hjerteforeningen i samarbejde med Dansk Cardiologisk Selskab, DCS. Formand for DCS er Lene Holmvang, der også forsikrer, at man stadig arbejder på at få projektet op at stå, om end hun tilføjer, at processen er kompliceret – også uden at gå i detaljer.
Det ambitiøse formål med DANNOAC er at sammenligne antikoagulerende behandling med NOAK-midler til behandling af patienter med atrieflimmer og venøs tromboemboli. Studiets design er unikt, da man i stedet for individuel randomisering af patienter vil anvende cluster-randomisering, hvor landets 25 kardiologiske afdelinger bliver randomiseret til i seks måneder ad gangen at give patienter behandlinger med de fire forskellige NOAK-midler på markedet: Pradaxa, Eliquis og Xarelto og Lixiana.
Etiske og økonomiske problemer
Projektet, der har været under udarbejdelse i tre år, skulle oprindelig være begyndt 1. oktober sidste år, men rendte ind i store problemer. For især fire af de fem regioner strittede imod, fordi de mente, at projektet rummede både etiske og økonomiske udfordringer.
Det etiske handlede om, at det var uklart, hvorvidt studiets særlige design gjorde det nødvendigt med patienternes samtykke til deltagelse eller ej. Projektmagerne kaldte selv DANNOAC for et kvalitetssikringsprojekt og fik derefter grønt lys fra Lægemiddelstyrelsen, mens De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden vurderede, at de som sådan ikke kunne tage stilling til projektet. Derefter besluttede Region Hovedstaden at sætte projektet i gang pr. 1. maj i år, uanset at de øvrige regioner ikke var med. Men allerede fem dage efter måtte regionen dog sætte proppen i igen, fordi National Videnskabsetisk Komité nu bad om at få det sat i bero, indtil den havde taget stilling til spørgsmålet om patientsamtykke.
De økonomiske problemstillinger gik på, at der ville opstå ulighed i prisen for patienterne, idet de nyeste NOAK-midler er dyrere end de gamle, og at regionerne derfor ville få udgifter til at udligne differencen. De gik også på, at DANNOAC ville nulstille en priskonkurrence, som ellers ville opstå, fordi de fire NOAK-midler i projektperioden ville få samme markedsandel. Og endnu en indvending hang sammen med fastlåsningen af anvendelsen af lægemidlerne, som ville være et problem for kardiologerne, fordi de på den måde ville blive tvunget til at anvende lægemidler, som de anså for ikke at være de rette i situationen.
Hvor mange af disse problemstillinger, der nu er løst, og om de overhovedet har kunnet eller kan løses, kommer der altså et svar på i løbet af den næste måneds tid.