"Katten er så at sige sluppet ud af sækken - og offentligheden er forberedt på og har forståelse for, at prioritering er en nødvendighed også i fremtidens sundhedsvæsen," siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Formand for Etisk Råd: ”Manglende evidens er ikke det samme som manglende effekt”

I fremtidens sundhedsvæsen vil forskelsbehandling mellem patientgrupper være en risiko, fordi prioritering af midler i stigende grad bliver en nødvendighed. Der bliver ikke råd til det hele. Etisk Råd har øje på risikoen og har blandt andet foreslået etableringen af det nu kommende Behandlingsråd, som på lige fod med Medicinrådet kan vurdere nye behandlingsformer og ny teknologi.

Coronakrisen har vist, at det danske sundhedsvæsen kan meget mere, end vi troede.

Fleksibiliteten og forandringsvilligheden har været imponerende – men krisen har også afsløret mangler og behov for at finde nye løsninger.

Hvilke af de nye initiativer skal vi beholde, og hvor skal vi videreudvikle det, vi nu har lært?

Det er udgangspunktet for en serie af virtuelle sesssioner, der udgør konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen?

Det skydes i gang 11. juni kl. 11.00-12.00 med en debatsession om De store linjer i arbejdet med at udvikle et bedre sundhedsvæsen.

Vær med fra starten - det er gratis. De virtuelle debatter kan ses live på video eller senere, hvornår man ønsker det.

Meld dig til her: Hvad nu, sundhedsvæsen

Vi står på tærsklen til en ny periode i det danske sundhedsvæsen – en tid, hvor vi bliver flere ældre og også mere komplekst syge patienter. Som følge af den virkelighed vil der komme stigende udgifter til ny, dyr sygehusmedicin, til nye behandlingsformer og avancerede teknologier. Vi skuer dermed ind i en fremtid, hvor driften af sundhedsvæsenet vil kræve flere økonomiske ressourcer end hidtil – og hvor det derfor også bliver mere og mere nødvendigt at foretage prioriteringer.

Blandt bidragyderne til visionerne vil være politikere og sundhedsfaglige eksperter, men også erhvervslivet, herunder ikke mindst medicinalbranchen, har jo holdninger til, hvordan vores sundhedsvæsen skal udvikle sig.

Anne-Marie Axø Gerdes er ledende overlæge på Rigshospitalets Klinisk Genetiske Klinik og formand for Etisk Råd. I Etisk Råd definerede man i 2018 i rapporten ”Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen”, hvad et retfærdigt sundhedsvæsen er eller burde være. Det skete ud fra en bevidsthed om, at der selv i et velfærdssamfund forekommer betydelig og uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper, forklarer Anne-Marie Axø Gerdes:

”I Etisk Råd er vores opgave ikke at være enige, hvilket vi i øvrigt stort set heller aldrig er. Vores opgave er at tilvejebringe etiske overvejelser eller synspunkter, som gerne skal hjælpe politikerne med at træffe beslutninger ud fra et etisk grundlag. I ét tilfælde var vi dog alle uden undtagelse enige: Når man bliver syg, så er der en ikke-transparent ulighed mellem de ressourcer, der tildeles de forskellige patientgrupper. Det vil vi gerne i Etisk Råd være med til at modgå ved at pege på problemets eksistens og alvor - derfor udarbejdede vi rapporten, hvor vi peger på fire cases (svær KOL, lungekræft, SMA og skizofreni.)”

Hvem skal behandles nu, og hvem kan vente? Hvem får den største pose penge, og hvem må nøjes med få eller måske endda ingen ressourcer?

Anledningen til dette interview er konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen, som Sundhedspolitisk Tidsskrift arrangerer i juni. Her bidrager mange parter til en konstruktiv debat om sundhedsvæsenet efter corona. Fokus vil bl.a. være på, hvad vi har lært af krisen og hvad vi må ændre på fremover. Her kommer spørgsmålet ind om, hvordan vi bruger ressourcerne bedre.

Evidens kan ikke stå alene

I sundhedsvæsenet følger pengene i reglen evidens. Én konsekvens af det stigende behov for prioritering af ressourcer kan derfor blive, at mindre patientgrupper, hvor der er færre data og evidens for behandlingseffekt til rådighed, bliver helt overset, pointerer Anne-Marie Axø Gerdes:

”Evidens er naturligvis vigtigt – men det kan ikke stå alene. Manglende evidens er nemlig ikke det samme som manglende effekt, og måske bør vi ud fra den betragtning overveje at supplere med andre vurderingskriterier.”

I det hele taget mener Anne-Marie Axø Gerdes, at sundhedsvæsenet mangler overordnet styring, der kan fremme retfærdig prioritering mellem patientgrupper:

”Medicinrådet er et vellykket første skridt hen imod en mere retfærdig og transparent prioriteringspraksis, men det kunne med fordel suppleres af et Behandlingsråd, hvor man vurderer ikke-medicinsk behandling og ny teknologi, således at der ikke opstår yderligere asymmetri imellem indførslen af nye behandlinger og ny medicin. Dertil kommer, at ny teknologi ofte er meget bekosteligt og derfor bør det undergå samme vurdering, inden sundhedsvæsenet investerer i det. Det vil et behandlingsråd kunne være med til at sikre.”

Katten er sluppet ud af sækken

Anne-Marie Axø Gerdes mener dog også, at man i befolkningen i højere grad skal vænne sig til, at man i sundhedsvæsenet er nødt til at foretage prioriteringer både nu og i fremtiden:

”Under Corona-krisen har befolkningen set, hvordan vi på ganske få dage kunne omstille sundhedsvæsenet – at nogen måtte vente, fordi andre skulle hurtigt til. Der er blevet udvist tolerance og forståelse for eksempelvis en midlertidig suspendering af behandlingsgarantien. Jeg tror, at politikerne lige nu med den forståelse og tolerance har en gylden chance for at udnytte og udbygge den tillid og forståelse, som befolkningen har vist dem. Katten er så at sige sluppet ud af sækken - og offentligheden er forberedt på og har forståelse for, at prioritering er en nødvendighed også i fremtidens sundhedsvæsen”

Der er ingen nemme løsninger

Presset på sundhedsvæsenet forventes altså at øges over de kommende år – og jo større presset bliver på ressorucerne, jo mere udfordrende bliver det at opretholde en prioritering, der lever op til de etiske minimumskrav og til borgernes forventninger, opsummerer Anne-Marie Axø Gerdes:

”Jo flere ressourcer vi bruger på dyre behandlinger med begrænset effekt, jo større bliver presset på andre og herunder basale ydelser med større effekt. En mulighed er i højere grad at spare på de behandlinger, der giver mindst udbytte for pengene, men det vil uvilkårligt føre til utryghed og svigtende tillid til principperne om en velfærdsstat med lige adgang til sundhed for alle. Endelig kan man prioritere, at de sygeste altid får den virksomme medicin, der findes, uanset at prisen er høj i forhold til effekten, men det kan føre til et uacceptabelt fald i behandlingsstandard andre steder i sundhedsvæsenet – ligesom det kan føre til større udbud i behandlingsmuligheder uden for det offentlige sundhedsvæsen, hvilket kan være ensbetydende med en endnu mere ulige adgang til sundhedsvæsenet. Der er med andre ord ingen nemme løsninger,” siger hun.

 

Tags: hvadnusundhedsvæsen

Like eller del denne artikel