Digital ekspert: Jeg tror, at vi efter corona falder tilbage til gamle vaner og rutiner

Er den digitale teknologi ikke god nok – eller er vi blot for langsomme til at implementere den? Set i coronakrisens bakspejl er det et spørgsmål, som vi bør stille os selv, mener specialist i digitale løsninger i sundhedsvæsenet. Under krisen er det nemlig blevet krystalklart, at ny teknologi med fordel kan understøtte ’smartere’ arbejdsgange og samtidig skabe øget værdi for både læger og patienter.

Hvis vi skal, så kan vi. På få dage omlagde man et helt sundhedsvæsens arbejdsgange og procedurer, vaner og rutiner for at kunne håndtere patienter med COVID-19. Et sundhedsvæsen, som man ellers ofte har skudt i skoene er lidet omstillingsparat - stort, tungt og svært at rokke ud af stedet.

Anledningen til dette interview er konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen, som Sundhedspolitisk Tidsskrift arrangerer i juni. Her bidrager mange parter til en konstruktiv debat om sundhedsvæsenet efter corona. Fokus vil bl.a. være på, hvad vi har lært af krisen og hvad vi må ændre på i fremtiden. 

Thomas Riisgaard Hansen, direktør i virksomheden Kite Invent, som arbejder med digitale løsninger i sundhedsvæsenet, er ikke i tvivl om, at fremtiden rummer markante forandringer for sundhedsvæsenet – forandringer, som frigiver mere af lægens tid til de mest syge patienter, og som giver patienterne mere indflydelse på deres egen behandling. Spørgsmålet er nu, hvor hurtigt eller hvor langsomt, det kommer til at gå:

”Sundhedsvæsenet har vist en uventet og stor omstillingsparathed under coronakrisen. Det handlede især i begyndelsen af krisen om liv og død, og der var og er en ’sense of urgency’ over hele situationen. Men når det er sagt, så er min fornemmelse, at man også har været mindre komfortabel med at tage beslutninger i det tempo, og mit gæt er derfor, at vi relativt hurtigt vil se, at vi falder tilbage til gamle vaner og rutiner. Jeg vil gerne overraskes positivt i forhold til innovations-agilitet, men jeg er endnu ikke overbevist om, at det bliver tilfældet.”

Forudsætninger ændres med ny teknologi

Under alle omstændigheder har vi lige nu et slags ’Window of Opportunity,’ som det kan betale sig at handle på, mener Thomas Riisgaard Hansen. Coronakrisen har sat skub i processer, som tidligere har taget utroligt lang tid.

”Hos lægen og på sygehuset er al diagnostik og behandling hidtil foregået primært på de præmisser, der var gældende før digitaliseringen af samfundet. Lægen er en begrænset resurse, og udstyr er kun tilgængeligt dér. Men med ny teknologi kan forudsætningerne ændres. På netop det punkt tror jeg faktisk ikke, at vi vil se, at vi vender tilbage til tidligere tilstande. Der vil også fremadrettet være ukomplicerede tilfælde, som kommer til at foregå på video eller telefon. Selvfølgelig vil der være en gruppe af patienter og tilfælde, hvor det er helt nødvendigt, at lægen undersøger patienten fysisk – men der vil også være en mellemgruppe, hvor video-konsultationer kan suppleres med, at patienten løbende samler data op hjemme, for eksempel måler blodtryk, hjerterytme eller vægt og indberetter de oplysninger til lægen ved eksempelvis en video-konsultation i stedet for at møde fysisk op i klinikken.”

Lægen skal blive bedre til at diagnosticere ’mellem linjerne’

Skelnen mellem de tre grupper af konsultationer og patienternes behov kræver naturligvis nogle klare forudsætninger, pointerer Thomas Riisgaard Hansen:

”Lægen skal så at sige blive bedre til at diagnosticere ’mellem linjerne’ – og dertil har lægen brug for mere raffineret, intelligent teknologi end, den vi ser i dag. Der vil være behov for algoritmer og digitale værktøjer, som kan give en 360 graders vurdering af patienten – det kunne være spørgeskemaer, som patienten vil blive bedt om at udfylde inden en konsultation eller opsamling af patientens data ved hjælp af sundheds-apps og apparater. Risikoen vil ellers være, at vi alvorlige lidelser og følgesygdomme ikke bliver opdaget i tide, når patienten ikke møder fysisk op hos lægen.”

Utænkelige løsninger i en anden form

Kigger man ud over Danmarks grænser ser man løsninger, som virker utænkelige i en dansk kontekst. Men ifølge Thomas Riisgaard Hansen vil vi inden for en årrække utvivlsomt se nogle af løsninger, dog måske i en lidt anden form.

”I USA har man såkaldte ’Pharmacies’, som er en blanding af apoteker og sundhedsklinikker. Her kan man både blive undersøgt og få udleveret medicin. I Kina har man visse steder indført aflåste ’bokse’ på offentlige steder, hvorfra man kan have video-konsultationer med sin læge. Der findes forskelligt måleudstyr i boksene, så borgerne selv kan foretage simple målinger af eksempelvis blodtryk – og er der behov for medicinering, er der i eller udenfor boksene en slags ’medicinskab’, som kan spytte det præparat ud, som lægen måtte foreskrive. Jeg tror ikke, at det bliver hverdag i Danmark, men man kan sagtens forestille sig andre måder at få leveret medicin på for eksempel at få det leveret hjemme.”

I det hele taget mener Thomas Riisgaard Hansen, at apotekerne i fremtiden vil have behov for at genopfinde deres relevans:

”Apotekernes standardprodukt, udover at udlevere medicin, er rådgivning. Den form for rådgivning vil man givetvis kunne få digitalt indenfor ganske få år. Udlevering af medicin kan lige så godt ske fra en maskine hos lægen eller på sygehuset - eller blive leveret til hjemmet. Apotekerne vil derfor blive presset i værdikæden og være nødt til at gentænke deres rolle.”