Claus Ziegler Simonsen mener, at det er helt sandsynligt, at udvikling af blodpropper kan være en følgevirkning til infektion med COVID-19.

Blodpropper sandsynlig følge af COVID-19

I USA rapporterer man om et antal patienter – også unge og raske – som udvikler blodpropper som følge af infektion med COVID-19.

Den 25. april kunne man under den skræmmende overskrift ”Unge og midaldrende, kun lidt syge af Covid-19, dør af blodpropper” læse en artikel i Washington Post. Her beretter læger på hospitaler i New York og Atlanta om, hvordan de modtager COVID-19-poisitive patienter i 30’erne og 40’erne uden underliggende sygdomme, men med store eller adskillige små blodpropper i hjernen formentlig relateret til infektion med coronavirus.

I artiklen angives, at mellem 20 og 40 procent af de indlagte patienter udvikler blodpropper. Data, som få dage efter fandt vej til The New England Journal of Medicine. 

Der ser i det hele taget ud til at være adskillige alvorlige følgevirkninger af COVID-19 – og mange af dem ligner ikke noget, som videnskaben har set tidligere. Én af dem er således udviklingen af blodpropper. Obduktion af patienter viser eksempelvis, at deres lunger kan være fulde af små blodpropper. Propperne kan vriste sig fri og bevæge sig gennem blodbanerne til hjertet eller hjernen og forårsage livstruende hjerteanfald eller hjerneblødning.

”Vi ser rigtig mange kar-skader og både mikro- og makroembolier i et omfang, som adskiller sig fra, hvad vi normalt ser hos andre selv meget syge infektionspatienter," siger overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi, Næstved Sygehus, Kenneth Jensen i en anden artikel på Sundhedspolitisk Tidsskrift.

"COVID-19 patienterne er så atypiske på det her område, at det giver mening at begynde at overveje, om COVID-19 måske i virkeligheden er ligeså meget en vaskulær sygdom (en kredsløbssygdom, red.) som en respiratorisk sygdom. Eller om den måske ligefrem simpelthen er en vaskulær sygdom, hvor coronavirusset retter sit angreb direkte mod ACE2 receptorerne i karvæg og lungevæg, hvorefter det er ACE2 receptorerne, som åbner døren til hele det vaskulære system og derfra til kroppens øvrige organer," siger han.

For tidligt at tale om et mønster

De danske læger, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har talt med, har også læst artiklen i Washington Post og de data, som de amerikanske læger har fået publiceret i New England Journal of Medicine, men både i Region Midtjylland og i Region Hovedstaden, hvor koncentrationen af COVID-19-patienter er højest, mener man,  at det er alt for tidligt, at tale om tendenser og et mønster på baggrund af den eksisterende ret sparsomme erfaring.

På Aarhus Universitetshospital har man endnu ikke modtaget COVID-19-patienter uden øvrige risikofaktorer som enten har præsenteret sig med eller har udviklet blodpropper. Det fortæller overlæge ved Neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Claus Ziegler Simonsen.

Han mener dog alligevel, at det er helt sandsynligt, at udvikling af blodpropper kan være en følgevirkning til infektion med COVID-19:

”Vi ser, akkurat som ved andre infektioner, at der hos intensiv-patienter med svær COVID-19-infektion er en øget tendens til at udvikle blodpropper. Men vi har ikke set patienter, som har præsenteret sig med blodprop som første symptom på COVID-19 – heller ikke raske og unge patienter – som det er beskrevet i artiklen i Washington Post. Det ville være både usædvanligt – men bestemt også stærkt foruroligende.”

Claus Ziegler Simonsen refererer til et kinesisk studie. Her har forskerne set på 214 patienter – og blodpropper sås kun hos to af patienterne som første symptom, hvor COVID-19 præsenterede sig senere, imens der dog var neurologiske symptomer hos 36,4 procent af patienterne – og af mest alvorlig karakter hos de hårdest ramte patienter.

I et andet studie fra Strasbourg, som medtager 58 patienter blev strokes opdaget ved et tilfælde hos tre ud af 13 uden stroke-symptomer.

”Det viser os altså, at stroke er en sandsynlig følgevirkning til COVID-19, men jeg kan ikke genkende de tendenser, som beskrives fra USA. Vi har dog naturligvis også færre patienter at basere vores antagelser på end lægerne i New York og Atlanta. Hvis vi får en yngre patient ind med et stroke, så giver det naturligvis god mening at teste for COVID-19, men nu skal alle testes alligevel,” siger han.

En del af de overlevende risikerer kroniske følger, herunder formentlig vedvarende påvirkning af kognitive funktioner. Én årsag kan være, at kroppen er hårdt belastet efter et svært intensivt forløb, hvor patienten har været lagt i respirator. 

”Det er også sandsynligt, at patienter i respirator udvikler flere små blodpropper i systemet og i hjernen, som vi ikke umiddelbart er i stand til at se, og de kan resultere i kognitive skader,” forklarer Claus Ziegler Simonsen.

Mange overhører symptomer og bliver væk

Faktisk har man under COVID-19 faktisk modtaget færre patienter med blodpropper end tidligere – det gælder både i Øst- og Vestdanmark. Noget som Claus Ziegler Simonsen kalder foruroligende:

”Mange kommer ikke ind på hospitalet, måske fordi de er bange for at belaste systemet eller er bange for at blive smittet. De overhører eller slår symptomerne hen fremfor at søge hjælp.” Det sidste er en tendens, som professor i neurologi ved Herlev Hospital, Christina Rostrup Kruuse kan nikke genkendende til:

”Vi modtager påfaldende få patienter med stroke i forhold til, at der er lige nu er en virus i omløb. Under en normal influenza-sæson ville vi modtage langt flere. Faktisk modtager vi kun halvdelen af de patienter, som vi plejer at modtage. Det kan være fordi, folk underlader at reagere på symptomerne. Det er stærkt bekymrende, at de som har mindre og forbigående strokes overhører symptomer og bliver væk. De risikerer derved at få større og langt mere alvorlige strokes på et senere tidspunkt.”

På Rigshospitalet har man modtaget færre patienter med blodprop i hjernen end vanligt – men har dog ikke haft nogen væsentlig nedgang i antal patienter, som har modtaget revaskulariserende behandling – medicinsk med trombolyse eller mekanisk fjernelse af blodprop i hjernen.

Det pointerer Helle Klingenbeg Iversen, som er overlæge på Rigshospitalets Neurologiske klinik og formand for Dansk Selskab for Apopleksi:

”Der kan være mange årsager til blodprop i hjernen. Ældre patienter har ofte risikofaktorer som hypertension, atrieflimren, eller diabetes, hvilket man relativt sjældent ser hos de yngre patienter.”

Helle Klingenberg Iversen tilføjer, at de i litteraturen beskrevne patienter med COVID-19 og blodprop i hjernen næsten alle har haft blodprop i de store hjernepulsårer:

”I det amerikanske studie, kom to af de fem patienter for sent på hospitalet, fordi de var bange for at få COVID-19. En patient kom ikke tids nok til at få revaskulariserende behandling. Der kommer heldigvis hastigt ny viden om COVID-19 - men under alle omstændigheder er det vigtigt, at patienter der får symptomer på blodprop i hjernen, vurderes straks efter gældende retningslinjer, fordi effekten af den revaskulariserende behandling er tidsafhængig.”

 

 

Relaterede artikler

 

Dagens tal og vigtigste nyheder om coronavirus:

Tags: corona

Like eller del denne artikel