Modelfoto

Coronabloggen: Hvorfor rammer COVID-19 kvinder og børn mindre hårdt end gamle mænd?

BLOG. Mange spørger, hvorfor kvinder og børn slipper lettere igennem COVID-19 end især ældre mænd. Og det er faktisk et godt spørgsmål, som ikke er helt enkelt at svare på. I dag skal vi gøre forsøget.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Lad os starte med det helt åbenlyse. Ældre mænd er mere syge, end både jævnaldrende kvinder og særligt end børn er. Det har helt åbenlyst en betydning for, hvordan det går. Og det er ikke så forskelligt fra, hvad vi ser med andre infektionssygdomme.

Og så alligevel. Mest kendt er selvfølgelig 1918 influenzaen – den spanske syge, om du vil – der er berømt for især at slå unge mænd ihjel. Faktisk var halvdelen af de døde under epidemien i aldersgruppen 20-40 år, og 92 procent af alle dødsfald var i aldersgruppen under 65 år. Og særligt gravide kvinder blev hårdt ramt.

Men var den så særlig farlig for denne aldersgruppe? Nej, det var nok andre faktorer, der spillede ind. Helt særligt i 1918 havde vi som følge af krigen store grupper af unge mænd samlet, hvor infektionen kunne sprede sig. Vores egen epidemiolog Lone Simonsen har sammenlignet 1918-epidemien med efterfølgende epidemier med samme influenza type – H1N1 – og kan se, at i de efterfølgende epidemier ændrer billedet sig[1], og nu rammes ældre hårdest. Det kan spille ind, at de yngre grupper har opnået en højere grad af immunitet, og derfor efterfølgende rammes mindre.

Med COVID ser billedet markant anderledes ud. Kigger vi på de danske tal, kan vi se, at det først og fremmest er kvinder, der tester positive. Men det er mændene, der dør. Særligt i intervallet 70-79 år er der en overhyppighed blandt mænd. Denne falder med stigende alder, hvad der er udtryk for, at der her er mange flere kvinder end mænd. Og vi kan se, at mere end 80 procent af dem, der dør, har anden komorbiditet. For nylig var der et stor undersøgelse i amerikanske JAMA, hvor man havde kigget på 5700 patienter, der havde været indlagt med COVID[2]. Når vi har så stort et tal, kan vi lære meget om komorbiditeten blandt patienterne. Og nogle tal springer straks i øjnene. 57 procent havde hypertension (for højt blodtryk), 42 procent var svært overvægtige med et BMI over 30, og 34 procent havde diabetes. Og selvfølgelig er der et vist overlap blandt disse. Og her får vi allerede noget af svaret. Alle tre er hyppigere forekommende blandt mænd end blandt kvinder - og selvfølgelig børn.

Flere har også forsøgt at forklare forskellen mellem mænd, kvinder og børn ud fra fysiologiske faktorer. Og det kan der såmænd også være god grund til at undersøge. For eksempel ved vi, at mænd har højere risiko for at få både tuberkulose og hepatitis B end kvinder. Og vi ved, at kvinder reagerer stærkere på antigener end mænd. Det kan vi f.eks. se ved vaccinationer, hvor kvinder oplever flere bivirkninger. Helt generelt kan man sige, at kvinder har et mere robust respons overfor udefrakommende patogener, og tilsvarende dårligere tolerance overfor autoimmune lidelser[3].

En af forklaringerne på dette er, at der er en højere ekspression af gener med en funktion i immunsystemet på X-kromosomet. Og der er også tegn på, at østrogen kan påvirke immunresponset og på den måde mindske risikoen for den såkaldte cytokinstorm. Omvendt er der tegn på, at testosteron dæmper immunresponsen, og at mangel på testosteron er forbundet med øget cytokinniveau. Der er også væsentlige forskelle mellem kønnene i responsen til virale infektioner. F.eks. producerer kvinder mere inteferon, når viral RNA detekteres end mænd. Betydningen af dette er til gengæld ikke helt klar. Men det tyder på, at kvinder har en øget adaptiv respons på virale infektioner.

Kvinder har betydeligt højere niveauer af ACEII

En anden interessant hypotese handler om enzymet ACEII, som er det enzym, som coronavirus binder sig til, for at trænge ind i kroppen. Enzymet er relativt nyopdaget, og vi har kun kendt det i knap 20 år. Det er et enzym, som blandt andet har til formål at balancere effekten af det bedre kendte ACE enzym, der spiller en væsentlig rolle i forhold til blandt andet hypertension. Kort fortalt omdanner ACE stoffet angiotensin1 til Angiotensin2, der er med til at øge blodtrykket. ACEII omdanner angiotensin1 til det inaktive agiotensin1-7 og modvirker på den måde blodtryksstigningen. Men der er stadig meget, vi ikke ved om det nye enzym. Ganske interessant har man i dyreforsøg set, at såkaldte ACEII knockout mus udvikler ARDS – altså samme lungelidelse, som vi ser ved COVID19. Det vil føre for vidt at gå i detaljer med disse forsøg her, men måske vi skal gemme det til en anden gang.

Ny forskning peger på, at forskellen i dødelighed langt hen ad vejen kan forklares ved forskellen i variationen af ACEII enzymet[4]. En del af forklaringen handler om, at enzymet går til grunde, når immunforsvaret bekæmper inficerede celler. Og jo flere celler, der er inficerede, desto mere vil gå til grunde. Og ganske interessant har kvinder betydeligt højere niveauer af ACEII end mænd[5]. Og rygere har ligeledes øget ekspression af enzymet. Børn har i øvrigt generelt højere niveauer af ACEII end voksne og især ældre[6]

Et andet interessant fænomen omkring ACEII er, at der tilsyneladende er en vis form for polymorfisme. Der findes med andre ord forskellige udgaver af genet, og virus binder ikke lige godt til dem alle. Vi ved til gengæld ikke så meget endnu om, hvordan denne polymorfisme fordeler sig geografisk. Men det vil afgjort kunne bidrage til vores forståelse af forskellen i dødelighed mellem landene.

Kvinder bliver. hurtigere raske

Vi har også observeret, at kvinder tilsyneladende kommer af med infektionen hurtigere end mænd. Og det har også afstedkommet nogle interessante hypoteser. F.eks. har man kunne konstatere, at mænd har særlig høj forekomst af ACEII i testiklerne. Der spekuleres derfor over, om disse kan fungere som en slags reservoir for virus og dermed medvirke til at forlænge infektionstiden. Det har allerede afstedkommet flere fine clickbait-artikler i dagbladene.

Så hvordan kan vi sammenfatte alt dette? Jo, det vigtigste i forhold til hvor farlig virus er, synes stadig at være den gennerelle helbredstilstand. Især er virus mere farlig, hvis man har hypertension, diabetes eller er stærkt overvægtig. Og det gælder oftere for mænd end for kvinder, og sjældent for børn. Og så kan vi se, at en lang række fysiologiske mekanismer kan være med til at forstærke disse forskelle. Men der mangler stadig meget forskning på området.

 

  1. Simonsen L, Clarke MJ, Schonberger LB, Arden NH, Cox NJ, Fukuda K (1998) Pandemic versus Epidemic Influenza Mortality: A Pattern of Changing Age Distribution. J Infect Dis 178:53–60
  2. Richardson S, Hirsch JS, Narasimhan M, et al (2020) Presenting Characteristics, Comorbidities, and Outcomes Among 5700 Patients Hospitalized With COVID-19 in the New York City Area. JAMA. doi: 10.1001/jama.2020.6775
  3. Peckham H, de Gruijter NM, Raine C, Radziszewska A, Ciurtin C, Wedderburn LR, Rosser EC, Deakin CT, Webb K (2020) Sex-Bias in COVID-19: A Meta-Analysis and Review of Sex Differences in Disease and Immunity. SSRN Electron J. doi: 10.2139/ssrn.3572881
  4. Bastolla U (2020) Hypothesis: The differential expression of the ACE2 receptor across ages and gender explains the differential lethality of SARS-Cov-2 and suggests possible therapy.
  5. Bandyopadhyay AR, Chatterjee D, Ghosh K, Sarkar P (2020) COVID 19: An Epidemiological and Host Genetics Appraisal. Asian J Med Sci 11:71–76
  6. Ciaglia E, Vecchione C, Puca AA (2020) COVID-19 Infection and Circulating ACE2 Levels: Protective Role in Women and Children. Front Pediatr. doi: 10.3389/fped.2020.00206

 

 

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel