Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Søvnapnø koster Danmark mindst tre milliarder om året

Mennesker med sygdommen kan falde i søvn på møder og bag rattet, de søger oftere læge, er mere syge og bruger mere medicin end andre, er hyppigere indlagt på hospital, er oftere arbejdsløse og tjener mindre end raske menneske. Obstruktiv søvnapnø koster samfundet svimlende summer, og mere end selv fagfolk vil tro.

Udover den stribe sygdomme, der følger i kølvandet på obstruktiv søvnapnø oplever patienter desuden, at deres livskvalitet forringes og at det går ud over deres arbejde og dagligliv.

Nyere opfølgning på et studie fra 2011 viser, at problemet er voksende.

”Vi har overvældende sikre data, der viser, at godt 300.000 personer i Danmark lider af obstruktiv søvnapnø, og de direkte og indirekte omkostninger løber op imellem tre og fire milliarder kr. om året,” siger Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet.

Obstruktiv søvnapnø er en alvorlig lidelse, der har store konsekvenser for patientens livskvalitet og som medfører betydelige direkte og indirekte omkostninger for samfundet, ikke mindst på grund af en række følgesygdomme  som højt blodtryk, apopleksi, hjertesygdom, diabetes og nedsat kognitiv funktion.

”Folk, der snorker voldsomt, men især de, der lider af søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær, går oftere til læge, bruger mere medicin, er oftere arbejdsløse og tjener ca. 30 procent mindre end raske mennesker,” siger Poul Jennum.

Han og sundhedsøkonom, professor Jakob Kjellberg står bag et studie fra 2011, der ser på de sundhedsmæssige, sociale og økonomiske omkostninger ved søvnapnø. Det omfatter 32.238 danske mænd og kvinder fra hele landet.

Omkostningerne ses otte år før diagnosen

Studiet demonstrerer, at de socioøkonomiske omkostninger er store og øges, jo alvorligere sygdommen er.

Ikke nok med det: Studiet viser også, at de socioøkonomiske konsekvenser er til stede op til otte år, før diagnosen bliver stillet for patienter med obstruktiv søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær.

Studiet, der er publiceret i Thorax, er fra 2011, ’men de gamle data er meget robuste’, siger Poul Jennum:

”Undersøgelsen er fulgt op med flere patienter og viser samme resultater. Yderligere undersøgelser har vist, at prognosen var forværret, hvis patienterne også brugte sovemedicin eller psykofarmaka.  Der findes dog behandling, der afhjælper disse forhold og nedsætter dødeligheden ved sygdommen. For eksempel viste de danske data, at de patienter, der blev sat i behandling med CPAP, havde en bedre prognose, selv om de ofte havde andre sygdomme.”

Stort medicinsk dilemma

Dog er problemets omfang vokset:

”Screenings-metoderne er relativt gode, og vi har fundet godt 90.000-100.000 patienter, som er blevet screenet for obstruktiv søvnapnø ved at henvende sig til lægen. Det kører. Men det, der ikke kører så godt er, at patienterne ikke bliver fulgt op, når de er sat i behandling.”

Den mest brugte behandling af patienter med obstruktiv søvnapnø er CPAP (Continous Positive Airway Pressure), en ansigtsmaske, der holder luftvejene åbne, mens man sover, ved hjælp af en overtryksbehandling med luft.

Man ved, at mange patienter har overordentlig svært ved at vænne sig til at bruge masken, nogle giver op, men ifølge Poul Jennum følger man heller ikke op på, om patienten overhovedet bruger sin CPAP.

“Det er mærkeligt og et stort medicinsk dilemma,” siger han. 

”Men det kendes også fra medicinske behandlinger af andre lidelser, for eksempel psykiatriske, neurologiske eller medicinske sygdomme. Vi ved, at vedvarende kontroller har betydning for behandlingseffektiviteten, og derfor er det beklageligt, at der er ringe fokus på opfølgning og i særdeleshed på kvaliteten af behandlingen,” siger han. 

Skulle man screene?

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Når der nu er så stor komorbiditet, og når patienternes livskvalitet falder, når de blandt andet kan risikere at miste deres arbejde, ville det så ikke være en gevinst mere systematisk at screene folk?

”Her på Dansk Center for Søvnmedicin screener vi helt systematisk apopleksi-patienter for obstruktiv søvnapnø. Og det kunne være en god idé også at screene hjertepatienter, fordi risikoen for hjertesygdom falder, hvis søvnapnøen diagnosticeres og behandles.”

Men hvis man opdagede obstruktiv søvnapnø tidligt, ville samfundet spare store beløb til behandling af de mange, dyre følgesygdomme. Alligevel screener man ikke?

”Der er formentlig en stor fordel ved at screene risikopatienter. Vi har i årtier kendt problemet med diagnostik og behandling af obstruktiv søvnapnø; det er en skyggesygdom – den forekommer om natten, og det forhold, at andre ofte betragter symptomerne med ringeagt og fordømmelse, virker negativt, og den kliniske opmærksomhed og forskning er beskeden. Det har jeg, og andre der kender området, gjort opmærksom på i mange år,” siger Poul Jennum.

Del artikler