Læger: Ny måde at opdage lungekræft bør undersøges hurtigt

En ny metode til kræftscanning har fordoblet antallet af tidlige lungekræftdiagnoser i Silkeborg. Metoden bør undersøges videnskabeligt, så det hurtigt kan afklares, om den kan anvendes landet over. Det mener Lægeforeningen, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og Dansk Lunge Cancer Gruppe.

Jyllands-Posten kunne i går, søndag, fortælle om en ny scanningsmetode, som har været anvendt på Regionshospitalet Silkeborg siden januar 2016. Metoden har vist sig at kunne opdage lungekræft meget tidligt, og lægerne på Regionshospitalet Silkeborg har siden forsøgets start fordoblet antallet af tidlige diagnosticeringer af lungekræft. Lungekræft kommer ofte snigende og har i den første lange tid ingen eller meget svage symptomer og bliver først opdaget, når det er meget svært at operere. Den nye metode går ud på, at man kan henvise patienter med så vage symptomer, at de ikke sendes i kræftpakkeforløb, til en såkaldt lavdosis CT-skanning. Den scanning kan afsløre selv små kræftknuder.

I Jyllands-Posten opfordrede forskningsprofessor Peter Vedsted samt Kræftens Bekæmpelse på baggrund af de foreløbige resultater hospitaler landet over til at tage metoden i brug nu. Også sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener ifølge Jyllands-Posten, at andre hospitaler bør tage metoden til sig.

Torben Riis Rasmussen, overlæge og formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe, vil nu have kortlagt, hvordan lungekræft bedst bliver opdaget - om det sker ved en røntgenundersøgelse eller en ct-scanning med højdosis eller lavdosis-stråling,

»Hvis en kortlægning viser den samme trend, som er set i Silkeborg, så har man i mine øjne tilstrækkelig dokumentation til at anbefale at bruge en model som eller lignende den fra Silkeborg. Og hvis tallene fra Silkeborg holder, så indebærer det, at vi kan finde flere patienter med lungekræft i tidligt stadie, som kan helbredes,« siger Torben Riis Rasmussen til Jyllands-Posten.

I Aarhus, hvor Torben Riis Rasmussen arbejder, har de praktiserende læger mulighed for at henvise patienter direkte til fuld ct-skanning ved mistanke om lungekræft, hvor man i Silkeborg har valgt at give de praktiserende læger mulighed for at henvise direkte til en lavdosis ct-skanning, men så til gengæld også ved mere diffuse og uklare symptomer, som ikke direkte giver mistanke om netop lungekræft. Region Midtjylland foretrækker ifølge Jyllands-Posten, at Aarhus-modellen bliver indført i hele regionen - ikke Silkeborg-modellen.

Torben Riis Rasmussen kalder tallene fra Silkeborg interessante, men de er for små til at kunne drage en konklusion om, at det er vejen frem på landsplan, og han havde forventet højere tal i Silkeborg, fordi tilbuddet om lavdosis ct-skanning i 2016 kom oven i ct-skanningerne med høj dosis, som man samtidig gennemførte.

»Inspireret af resultaterne fra Silkeborg vil vi gerne have efterprøvet andre steder i landet, om man kan genfinde de samme resultater som i Silkeborg. Men samtidig vil vi gerne have belyst på landsplan, om de praktiserende læger selv har adgang til at henvise til ct-skanning eller lavdosis ct-skanning, og hvornår de er begyndt på det, for den information foreligger ikke noget sted på nuværende tidspunkt,« siger Torben Riis Rasmussen til Jyllands-Posten.

»Vi vil så sammenholde denne information med, hvor mange tilfælde af lungekræft i tidligt stadie, som man finder rundt om i landet,« siger han.

Han nævner samtidig muligheden for at lave en registerundersøgelse af hver regions samlede brug af ct-skanninger målt i forhold til antallet af borgere i hver region.

»For det kan også være et spørgsmål om, at jo flere ct-scanninger, man laver totalt set i en region, desto flere kræfttilfælde finder du i et tidligt stadie,« siger Torben Riis Rasmussen.

Lars Henrik Jensen, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, siger til Ritzau, at han mener, at man andre steder i landet med fordel kan skele til Silkeborg, men understreger også, at man ikke 'bare kan kopiere metoden' alle steder.

»Eksemplet i Silkeborg viser, at man skal sætte sig ned med de praktiserende læger og finde ud af, hvordan man i sit eget område kan finde nogle smarte måder at håndtere problemet på«, siger Lars Henrik Jensen., der mener, at metoden kan være en fordel for patienter, hvor lægen har en mistanke om lungekræft, men som ikke opfylder kravene for at gå ind i en kræftpakke.

Mads Skipper, formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning, mener, at man generelt bør følge de videnskabelige processer.

»Selvfølgelig skal vi lytte grundigt, når en anerkendt professor siger, at metodens resultater er så signifikante, at man straks bør gå videre«, siger Mads Skipper til Ritzau.

Derfor bør der hurtigst muligt sættes fart i en proces, hvor andre forskere godkender resultaterne fra Silkeborg, forklarer han.

En sådan proces er simpelthen 'god videnskabelig praksis', og på den måde kan man få et overblik over fordele og ulemper ved metoden, siger Mads Skipper.

At forskningsprofessor Peter Vedsted og lægerne fra Silkeborg har offentliggjort resultaterne af brugen af metoden og sammen med Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at den straks bliver indført på landets øvrige hospitaler er stik imod hospitalsdirektionen og regionens ønske.

Ifølge Region Midtjylland vendte Region Midtjylland i marts 2016 tommelfingeren nedad til metoden, men Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg fortsatte ikke desto mindre med at bruge den. Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør på bl.a. hospitalet i Silkeborg, finder det »problematisk« af centerledelsen at offentliggøre resultaterne uden at have undersøgt kendte problemer ved metoden.

»Jeg kan etisk og moralsk ikke holde til at sidde inde med den viden, vi nu har fået, indtil vi er klar med en videnskabelig undersøgelse af Silkeborg-metoden om to-tre år. Resultaterne er signifikante, og det skal offentligheden vide nu, så resultaterne straks kan komme patienterne i resten af landet til gode,« sagde Peter Vedsted til Jyllands-Posten i går.