Nationalt Center for Cancer Immunterapi har regnet ud, at centret kan fremstille en CD19-rettet CAR T-celleterapi for cirka 300.000 kr., hvilket er næsten en tiendedel af det, CAR T-lægemidlet Kymriah koster. Professor Inge Marie Svane regner med, at forsøgene med CAR T skydes i gang til sommer.

Udvikling af teknologi til kræftbehandling sluppet løs: Firma dropper patent

Lægemiddelvirksomheden Novartis har tilbagetrukket et patent for præparatet Kymriah (tisagenlecleucel), som handler om selve metoden bag CAR T-cellebehandling.

Professor Inge Marie Svane, som er leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT), er lettet over, at det ikke lykkedes Novartis at beholde patentet, da det så ville gå ud over muligheden for at udvikle konkurrerende behandlinger til Kymriah, som for produktet alene koster cirka 2,5 mio. kr. per patient.

”Hvis Novartis havde taget patent på hele teknologien, var der ikke nogen, der kunne lave nogen form for CAR T-cellebehandling uden, at det gik ind under Novartis’ patent. Det er helt urimeligt, det svarer til at tage patent på et helt terapiområde indenfor kræftmedicin. Så jeg forstår godt, at der er blevet protesteret imod det,” siger Inge Marie Svane og fortsætter:

”Hvis Novartis havde opnået patentet, havde det lukket ned for udviklingen, så mange ikke ville kunne se noget potentiale i at udvikle såvel konkurrerende produkter som CAR T-behandlinger mod nye mål og nye kræftformer.”

Novartis’ beslutning om at trække sin ansøgning om patent på CAR T-teknologien tilbage er truffet efter pres fra den schweizisk-baserede NGO Public Eye og den fransk-baserede Médecins du Monde, som i juli 2019 over for Den Europæiske Patentmyndighed satte spørgsmålstegn ved patentet, fordi det ikke er noget, Novartis kan siges at have opfundet. NGO’ernes anke lød, at patentet ville bane vejen for, at Novartis kunne kræve brede, eksklusive rettigheder, ikke kun over Kymriah, men over andre CAR T-celleteknologier på det europæiske marked.

I et brev til Den Europæiske Patentmyndighed 29. november 2019 indgav repræsentanter for Novartis, som har den eksklusive patentbevilling for Kymriah, og University of Pennsylvania, som ejer patentet, så en anmodning om at trække patentet tilbage, inden indsigelsesproceduren overhovedet var begyndt.

Det uventede træk blev hilst særdeles velkommen af ​​Public Eye og Médicines du Monde, og som svar på tilbagekaldelsen af patentet skrev Public Eye i en erklæring:

”Dette bekræfter, at patentet aldrig burde have været tildelt i første omgang, i betragtning af at den underliggende teknologi ikke er ny.”

Novartis skriver i en mail til Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Hæmatologisk Tidsskrift, at virksomheden fortsat er den eneste organisation, som har tilladelse til at producere og sælge Kymriah i hele verden. Tilbagetrækningen af ét patent fra University of Pennsylvania har ingen effekt på tilgængeligheden af Kymriah eller på, hvorvidt Novartis er i stand til fortsat at udbyde og udvikle produktet, understreger Novartis.

”Både University of Pennsylvania og Novartis lægger stor vægt på vigtigheden af intellektuelle ejendomsrettigheder, som er helt afgørende for udviklingen af banebrydende innovation såsom Kymriah. Begge parter er imidlertid enige om, at dette specifikke patent ikke er afgørende for den fremadrettede udvikling og markedsføring af Kymriah, og der er derfor truffet beslutning om at trække det anfægtede patent tilbage,” skriver Novartis.

Håb om billigere behandling

CAR T-cellebehandling baserer sig på, at man høster patientens egne hvide blodlegemer (T-celler). Cellerne bliver genmodificeret i et laboratorium og tilført en form for virus, der ændrer på deres evne til at genkende overfladestrukturer, som er særegne for kræftceller. På den måde kan T-cellerne rette et frontalt angreb mod kræftcellerne.

Public Eye forventer, at Novartis’ tilbagekaldelse af patentet fører til, at en række førende universitetshospitaler kan udvikle lignende, men betydeligt billigere kræftbehandlinger. Det håb deler Kræftens Bekæmpelse, som ikke har været direkte involveret i arbejdet med at få patentet trukket tilbage, men har fulgt processen tæt, fortæller områdechef i Kræftens Bekæmpelse, Linda Aagaard Thomsen. Den danske organisation har sammen med adskillige andre europæiske foreninger, udtrykt bekymring over CAR T-cellebehandlingernes høje pris. Den pris håber Linda Aagaard Thomsen nu vil blive mere spiselig, hvis hospitalerne selv kan fremstille produkterne.

”Kymriah bruges indtil videre hos et begrænset antal hæmatologiske patienter, men den underliggende teknologi kan bruges på mange andre kræftformer også. Derfor har det været bekymrende, at det var så dyr en behandling, for det sætter en begrænsning for, hvad man kan rumme inden for hospitalernes budgetter. Mit håb vil være, at det nu bliver billigere, fordi hospitalerne selv kan styre produktionen,” siger Linda Aagaard Thomsen.

I februar 2019 afviste Medicinrådet at ibrugtage Kymriah som standardbehandling til voksne patienter med tilbagefald eller refraktær diffust storcellet B-celle-lymfom (DLBCL), efter mindst to linjer af systemisk behandling, fordi rådet ikke mente, at der var et rimeligt forhold mellem behandlingernes kliniske merværdi og omkostningerne ved behandlingerne, sammenlignet med bedste tilgængelige behandling.

I maj 2019 afviste Medicinrådet det lignende præparat Yescarta (axicabtagene ciloleucel) som standardbehandling til samme indikation, hvilket fik både Dansk Lymfom Gruppe og patientforeningen LyLe op af stolen.

Vil udvikle billigere alternativer

På Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er man ved at sætte et forsøg op med en CAR T-cellebehandling, der som Kymriah retter sig mod CD19-genet, men adskiller sig lidt fra Kymriah. På sigt stiler man også mod at deltage i udviklingen af helt nye CAR T-behandlinger til nogle af de patientgrupper, hvor der endnu ikke ligger en markedsføringstilladelse

”Vi står lige nu med et CD19-rettet produkt, som er så dyrt, at det er udover al rimelighed. Derfor er der på akademiske centre rundt omkring i verden initiativer til at lave noget tilsvarende, der er billigere,” siger Inge Marie Svane.

CCIT har regnet ud, at centret kan fremstille en CD19-rettet CAR T-celleterapi for cirka 300.000 kr., hvilket er næsten en tiendedel af det, Kymriah koster. Flere medicinalfirmaer er desuden på vej med deres egne CD19-rettede CAR T-produkter, og Inge Marie Svane forventer, at den konkurrence, det vil medføre, vil få prisen på CAR T-cellebehandling til at falde.

Udover et ønske om at sænke prisen er et af formålene med selv at fremstille CAR T-cellebehandlinger at få noget mere erfaring med teknologien, påpeger Inge Marie Svane.

”Teknologien indebærer genmodificering af T-celler. Den teknologi skal man lære at håndtere, og det lærer man ikke af at bruge medicinalfirmaets produkt. Her sender man nogle immunceller afsted fra patienten til firmaet, og så kommer cellerne tilbage med CAR19-genet indeni i en pose, vi skal hænge op i et drop,” siger Inge Marie Svane og fortsætter:

”Med den protokol, vi er i gang med at sætte op, får vi en lidt bredere indikation og et bredere panel af patienter, som kan modtage behandlingen. Samtidig kan vi lave noget mere udvidet forskning, når det ikke bare er en standardbehandling, vi ikke ved, hvad indeholder. F.eks. kan vi se på, hvilke patienter som får bivirkninger, og vi kan måle på forskellige parametre i patienternes CART-celler og blod.”

Hun regner med, at forsøgene med CAR T skydes i gang til sommer. Det har været en længerevarende proces, hvor man blandt andet har skullet skaffe midler til det rette udstyr og få aftaler på plads med de canadiere, som har produceret det CAR T-gen, CCIT skal bruge, non-kommercielt. Nu skal der køres valideringsforsøg, hvor man dokumenterer, at man fremstiller det, man regner med, og at det fungerer som forventet. Derefter skal det hele godkendes af myndighederne.

Kvaliteten skal sikres

Det er vigtigt at sørge for, at kvaliteten er i orden, når hospitalerne selv skal fremstille CAR T-behandlinger, understreger Inge Marie Svane.

”Hvis vi skal bruge de her behandlinger i hospitalsregi uden for firmaerne, skal vi også sikre, at vi har den kvalitet og effekt, som vi regner med, vi har. Der skal en masse kvalitetssikring til, og derfor har vi valgt at gøre det i rammerne af kliniske forsøg i første omgang,” siger hun.

Selvom egenproducerede CAR T-behandlinger vil kunne give en stor besparelse for sundhedsvæsnet, understreger Inge Marie Svane, at medicinalindustrien ikke bør skubbes helt ud af området.

”Der er en mening i, at industrien er om bord, fordi de har mere økonomi til at drive udvikling. Hvis man fjerner deres mulighed for indtjening, vil de aldrig investere i videreudvikling på feltet,” siger hun og tilføjer:

”Men man er nødt til at finde en balance, hvor prisen er rimelig i forhold til, hvad samfundet kan bære af udgifter.”

I den sammenhæng kunne det være en god ide at indføre licenser på CAR T-behandling, mener Inge Marie Svane.

”I stedet for at sende patienternes blod afsted og få det tilbage uden at vide, hvad der er gjort ved det, har jeg længe været fortaler for, at det er smartere, hvis de hospitaler, der kan, får licensen til at lave produkterne selv. Det kan både give økonomiske besparelser og spare tid – det tager flere uger ekstra at have det afsted på den måde,” siger hun.

 

 

 

Fakta: En af ​​de første CAR T-cellebehandlinger

Ved CAR-T celleterapi får man taget T-celler ud direkte fra blodbanen. T-cellerne får ved hjælp af genteknologi tilført evnen til at genkende kræftceller. Herefter får man T-cellerne tilbage i blodbanen.

Denne metode har i forsøg vist sig meget effektiv til behandling af visse former for lymfe- og blodkræft. Her benytter lægen en CAR-T, der genkender proteinet CD19, som udtrykkes på immunsystemets B-celler, og de kræftceller, der opstår fra B-cellerne.

Kymriah er en af ​​de første CAR T-cellebehandlinger, der har modtaget markedsføringstilladelse i Europa, og er specifikt designet til behandling af recidiverende eller behandlingsresistente former af akut lymfatisk leukæmi (ALL) samt relaps eller refraktær diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL). Behandlingen er udviklet af University of Pennsylvania og senere licenseret af Novartis.

Kymriah fremstilles ved hjælp af patientens egne hvide blodlegemer, der ekstraheres fra blodet og genetisk modificeres i laboratoriet. Behandlingen gives som en enkelt infusion i en vene og må kun gives til den patient, hvis celler blev brugt til at fremstille den.

Inden patienten får Kymriah, skal vedkommende have kortvarig kemoterapi for at udrydde de hvide blodlegemer, og lige før infusionen får patienten paracetamol og antihistamin for at reducere risikoen for reaktioner på infusionen.

Tags: CAR T

Like eller del denne artikel