“Vi er ikke altid nødt til at have kogebøger for at kunne fungere som læger i almen praksis. Gode kokke laver heller ikke mad efter kogebøger”

Selvom de internationale astmavejledninger er opdateret, har Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) fravalgt at lave en ny, dansk vejledning. Formand for DSAM, Anders Beich, mener, at de praktiserende læger selv kan finde den nyeste viden.

De danske praktiserende læger har ikke egne retningslinjer, der vejleder dem i behandling af deres astmapatienter. I Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har man ikke prioriteret at lave retningslinjer for astmabehandling – heller ikke selv om de internationale astmavejledninger tidligere i år blev ændret markant.

På trods af radikale ændringer i de internationale astmaguidelines samt efterspørgsel på en national astmavejledning, forventer Anders Beich, formand for DSAM og praktiserende læge på Nørrebro, ikke, at de praktiserende lægers selskab laver en vejledning til behandling af patienter med astma, der er målrettet deres medlemmer. Han mener ikke, at astma er et område, hvor det er kritisk, at de praktiserende læger bliver ført ajour med en ny vejledning.

”Selvfølgelig er det noget, vi har overvejet. Det gør vi hver gang, der sker ændringer på et område, vi arbejder med i praksis, eller når der sker en opgaveforflytning til almen praksis,” siger Anders Beich og peger på, at man i DSAM har besluttet at fokusere på det, der har særlig tyngde og på områder, hvor det er meget kritisk, at alle praktiserende læger er opdateret på nogenlunde samme måde. 

”Men den enkelte læge sørger selv for at holde sig ajour på mange områder. Der er mange kilder, der kan sikre, man er opdateret. Der er mange områder, hvor vi bruger andre fagselskabers vejledninger. Vi læser internationale vejledninger, fagskrifter og originallitteratur. Nogle tager kurser, og alle skal på systematisk efteruddannelse. Vores medlemmer opdaterer sig på forskellige måder, og der er mange kilder til at holde sig opdateret på den nyeste evidens i almen praksis,” understreger Anders Beich, som mener, at det er vigtigt med vejledninger, men bestemt også vigtigt ikke at have alt for mange anbefalinger, der sommertider peger i forskellige retninger. 

”Man skal huske, at det ikke er sådan, at vi er altid er nødt til at have kogebøger for at kunne fungere som læger i almen praksis. Gode kokke laver heller ikke mad efter kogebøger, og lægerne opdaterer sig på forskellige måder.” 

Måske er der basis for et faktaark

Anders Beich er ikke afvisende over for, at der kan blive tale om at sende et faktaark til klinikkerne med informationer om de seneste ændringer i den internationale behandlingsvejledning.

”Et faktaark fra DSAM er typisk en til to sider langt, og sådan et ark kan sommetider gøre en langt større forskel, end en vejledning på 75 sider om behandling af astma kan. Vejledningen er der reelt få, der får læst grundigt igennem, mens de fleste hurtigt læser et par sider om astma og har det ved hånden. Så det er muligvis den måde, vi fortrinsvis vil komme med anbefalinger på i fremtiden,” lyder der fra Anders Beich, der understreger, at dét at lave en vejledning er et kæmpe arbejde, der kræver endnu flere ressourcer, end et faktaark gør.

”Men hvis de folk, vi rådfører os med om astma, skønner, at det er en god idé at lave et faktaark om de sidste behandlingsprincipper for astma - så vil vi bestemt overveje det,” siger Beich og peger på, at man i DSAM´s bestyrelse løbende diskuterer hvilke vejledninger og faktaark, der skal prioriteres. Begge dele involverer processer, der koster meget tid for de kolleger, som laver arbejdet. 

”Og ja, det kunne godt være, der kunne laves et faktaark om astma på basis af de nye, ændrede anbefalinger fra GINA – men det er jo ikke fordi, vi ikke har set eller hørt om dem,” pointerer Beich.

Astmapatienter er velbehandlede i almen praksis

Ifølge formanden for DSAM har de fleste astmapatienter, der bliver behandlet af deres praktiserende læge, det faktisk ret godt. 

”Der er jo altid et forbedringspotentiale, det er et spørgsmål om, hvor mange kræfter man skal allokere til én sygdom frem for andre. Man kan sige, at indtrykket blandt de praktiserende læger er, at astmapatienter ikke har så dårlig adhærens, som nogle fremfører,” slår Beich fast og peger samtidigt på, at han mener, at de praktiserende læger i hans netværk allerede har taget GINA´s ændringer til sig. Ja, faktisk har lægernes behandling af de lettere astmatilfælde lænet sig op ad de nye principper længe inden, de blev nedfældet i GINA´s seneste rapport.

”Det er klart, at nu bliver det stadfæstet, at det er sådan, man ser på det internationalt. Faktisk er det ikke så længe siden, vi diskuterede astmaproblematikken i DSAM, og der forlød det også, at der er rigtigt mange patienter, der er velbehandlede - også med inhalationssteroider,” siger Beich, som mener, at det med at give inhalationssteroider – også til de milde tilfælde - er en udvikling, der er sket over flere år.

”Vi er nok blevet ”smittet” at børnelægerne, som har præget os til at give inhalationssteroid i et større omfang,” forklarer Beich og gør opmærksom på, at sommetider bliver principper, der allerede er i omløb, ophøjet til retningslinjer.

Radikale ændringer i GINA- vejledning

For første gang nogensinde bevæger GINA (Det globale initiativ for astma) sig i en fuldstændig ny retning i deres vejledninger for behandling af patienter med astma.