Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Forskere har designet lægemiddel, som kun skal bruges til én patient

Et nyt, amerikansk lægemiddel skubber grænserne for, hvor skræddersyet medicin kan være. I otte-årige Mila Vitarellos tilfælde er den personlige medicin ultrapersonlig: Forskerne har nemlig designet et lægemiddel, kun til hende. Det sætter en lavine i gang af håb og desperation hos andre patienter med genetiske sygdomme - og etiske spørgsmål om ulighed og sikkerhed. Men mere om det senere.

Lægemidlet, som netop er blevet beskevet i det videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine, hedder Milasen og er en genterapi, fremstillet af forskere på Boston Children’s Hospital i USA til den nu otte-årige pige Mila Vitarello fra Colorado, som lider af Battens Sygdom.

I Milas første leveår var hun en livlig og velfungerende pige, men ved tre års-alderen begyndte hun få problemer med balancen og sine muskler. Det blev værre og værre, og da hun var næsten seks år havde hun mistet sit syn og sprog, kunne dårligt gå og synke sin mad, ligesom hun havde ca. 30 daglige epilepsi-lignende anfald.

"Hun gik, da hun var et år. Hun talte som et vandfald. Og så - så ændrede tingene sig. Da hun var tre, lagde vi mærke til, at ordene sad fast, og at den ene fod drejede indad. Da hun var fem, fik hun problemer med synet og med at gå. Vi var uafbrudt hos læger, fra neurologer til øjenlæger. Men ingen kunne forklare, hvad der skete. Da hun blev seks år, gik det i løbet af få uger stejlt nedad bakke. Vi tog i desperation hende med til akutafdelingen. Efter mange test blev hun endelig diagnosticeret med Battens Sygdom. Vores hjerter stoppede. Vores kroppe blev følelsesløse," skriver Milas mor, Julia Vitarello, på familiens hjemmeside Milas Miracle Foundation.

Battens Sygdom er en meget sjælden genetisk nervelidelse, som langsomt og ubønhørligt sætter centralnervesystemet ud af funktion. Af lægerne fik forældrene at vide, at de skulle nyde den sidste tid med Mila, for hun ville ikke blive gammel.

Normalt skyldes sygdommen to muterede versioner af genet MFSD8, men lægerne kunne kun finde den ene mutation, den anden så normal ud. Selv om der ikke fandtes en mulig behandling, var det voldsomt frusterende for Milas forældre ikke at kende den sidste mutation, for det bevirkede, at pigens lillebror ikke kunne tjekkes for, om han også havde Battens Sygdom.

Desperat gik Julia Vitarello på Facebook og udsendte en bøn, om der dog ikke var nogen, som kunne kunne kortlægge hele Milas genom - altså alle hendes gener.

Den Facebook-besked så neurologen Timothy Yus kone. Og i januar 2017 gik hun ifølge Boston Children’s Hospitals hjemmeside ind til ham og sagde:

"Se Tim, vil du ikke lige kigge på det her Facebook-opslag. Måske er det noget, du kunne være interesseret i."

Timothy Yu leder en forskningsafdeling på Boston Children’s Hospitals afdeling for genetik og gener, og afdelingen er specialister i hel-genom-sekventering og at finde mutationer, som fører til neurologiske lidelser.

“De fleste kliniske laboratorier fokuserer på en procent af genomet," siger Tomthy Yu i en video på hospitalets hjemmeside. "De 99 procent, som er tilbage, er ikke-kodende DNA, det sorte stof i genomet. Det er lige præcist det, som vores afdeling interesserer sig mest for, så vi tænkte, at vi kunne hjælpe."

Yu læste familiens historie på familiens hjemmeside og så de gamle videoer af Mila.

"Hun elskede at synge, hun elskede at tale. Du kunne se, at hun var utrolig social og energisk. Hun mindede mig om mine egne børn," siger han. 

Han lovede familien at hjælpe.

Efter en tids søgen fandt forskerne en transposon sat ind i både Milas og hendes mors genetiske sekvens. Et transposon er en DNA-sekvens, der kan ændre sin placering i genomet som et mobilt gen og skabe eller ændre mutationer og derved ændre cellens identitet og genom-størrelse. Transposoner bliver også kaldt hoppende gener.

Transposonet forstyrrede hele samlingen af CLN7-genet, og det skaber Battens Sygdom.

I april 2017 kunne forskerne derfor ringe til familien og sige, at Milas lillebror heldigvis ikke havde mutationen og dermed ikke var i fare for at få sygdommen. Timothy Yu tilføjede i telefonen til familien:

"Og så er der lige en ting mere. Vi har en ide om, hvordan vi måske kan hjælpe Mila."

Samlede penge ind

Forskerne ville lave et brugerdefineret stykke RNA for at blokere virkningerne af det fremmede DNA, transposonet. Det ville være dyrt at udvikle et sådant lægemiddel, men der var ingen andre muligheder.

Familiens oprettede hjemmeside og fond, Milas Miracle Foundation, satte gang i en lynindsamling og fik over 20 millioner kroner samlet ind. Andre institutioner bidrog også.

I de kommende måneder knoklede forskerne med at få lavet lægemidlet, og i januar 2018 kom der ja fra de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, til at afprøve lægemidlet på Mila. FDA havde tidligere givet tilladelse for off label brug af lægemidler til patienter, som ikke havde haft andre muligheder. Men det var aldrig sket før, at den mulighed var blevet brugt i forhold til et helt nyt lægemiddel, som var udviklet til én patient.

To uger senere begyndte behandlingen af Mila.

Center for Spinraza-forsøg

Boston Children’s Hospital er ikke uvant med at udvikle medicin til børn med genetiske, sjældne sygdomme. Hospitalet var det førende sted, hvor de kliniske forsøg med Spinraza fandt sted.

Det er snart tre år siden, at FDA godkendte det meget omtalte lægemiddel Spinraza mod den aggressive muskelsvindsygdom SMA.

Sygdommen er en arvelig sygdom, som skyldes en defekt i SMN1-genet (Survival Motor Neuron 1). Ved alle personer findes der kopier (SMN2) af SMN1-genet, som til en vis grad erstatter SMN1-genets funktion. Spinraza virker ved at gå ind og modificere og forbedre det mindre effektive SMN2-backup gen, så det kommer på højde med SMN1-genet.

“Spinraza gav os inspirationen til, hvad vi kunne prøve at gøre for Mila,” siger Yu. “Kunne vi gøre det samme som med Spinraza - men bare skræddersy det til Mila?"

I The New England Journal of Medicine skriver Timothy Yu og resten af forskerne om Milasen, som er et oligonucleotid-lægemiddel (der er korte kæde af nukleotider, der er koblet sammen på samme måde som i cellens DNA og RNA), at de nu har en mulig template for hurtig udvikling af patient-skræddersyet behandling.

Milasen gives på samme måde som Spinraza - som stadige injektioner i rygmarven, da Timothy Yu mener, at det på den måde når 90 procent af rygmarv og hjerne, hvilket er langt mere, end almindelig genterapi kan.

Mila i dag

Efter en intensiv start, får Mila nu såkaldt vedligeholdelsesbehandling hver anden måned på et hospital i Colorado, hvor hun bor.

Og hvordan har Mila det så i dag?

Hendes stadige tab af funktioner, der stod på op til behandlingens start, er bremset, og hun har ikke haft nogen særlige bivirkninger. Hvor hun tidligere havde omkring 30 epilepsilignende anfald om dagen, har hun i dag mellem 0 og 6. Hun kan synke sin mad og holde sin nakke, stå og gå.

Men Mila nåede at blive syv år, og hendes tab af funktioner var så fremskreden, da hun begyndte at få medicinen, at hun vil forblive svært handicappet.

Måske har Milasen banet vejen for, at nogle andre børn med sjældne sygdomme vil kunne få hjælp før og dermed undgå svære handicap.

"Vi ved ikke, hvordan Milas fremtid vil blive. Men vi ved, at hendes kamp har givet håb til så mange andre med hundredevis af sjældne sygdomme, som ellers ikke ville have en chance," siger Milas mor, Julia Vitarello, på Milas Miracle Foundations hjemmeside.

Men håbet afhænger af pengene. Familierne skal kunne samle penge ind. Eller være rige. Ellers er der ingen anden vej for dem end den ekstreme frustration, det må være som forældre at opleve, at der måske findes en behandling, der kan hjælpe sit dødssyge barn - men at man ikke kan få den, fordi man ikke har penge nok.

Og det sætter gang i en diskussion om ulighed - en diskussion, som uden tvivl ville være mere intens, hvis den var foregået i Europa og ikke USA. Men måske kommer diskussionen til os om kort tid. 

"Skal sådanne patienter hjælpes fremover, er det op til familierne at betale," fastslår Dr. Steven Joffe, professor i medicinsk etik og sundhedspolitik ved University of Pennsylvania, til New York Times.

“Der er intet kommercielt sigte i at hjælpe sådanne patienter lige nu,” erkender opfinderen af Milasen, Timothy Yu, til Boston Children’s Hospitals hjemmeside. “Men på et børnehospital, som har stort sigte på forskning, kan vi fokusere på sådanne sjældne sygdomme."

Også i FDA har lægemidlet fået den etiske tvivl frem. Dog ikke af økonomiske grunde, men i forhold til patienternes sikkerhed. 

Dr. Janet Woodcock, direktør for FDA´s Center for lægemiddelevaluering og forskning, spørger i en lederartikel:

"Hvilken type evidens har vi brug for, før vi udsætter et menneske for et nyt lægemiddel? Selv i hurtigt fremskridende, fatal sygdom er dét at ordinere svære komplikationer eller død ikke acceptabelt, så hvad er minimums sikkerhedskravene?"

Tags: skræddersyet behandling

Del artikler