"Sundhedsvæsenets problem er jo samfundets problem: Vi har meget svært ved at finde ud af at værdsætte det, når det virker, men ikke svært ved at brokke os, når det ikke virker,” skriver Tor Nørretranders i sin nye bog. Foto: Andreas Bergmann

Tor Nørretranders: Læger lider på én gang af en ekstrem selvovervurdering og selvundervurdering

BOGANMELDELSE: Ligesom vi skal motionere vores kroppe, så de føler glæde, skal vi motionere vores kærlighed til samfundet og dets velfungerende institutioner, siger forfatter Tor Nørretranders i ny bog. Kronisk brok er nemlig et dårligt udgangspunkt for at forbedre eller forsvare samfundet og sundhedsvæsnet overfor nedskæringer og ødelæggelse, advarer han. Han hævder samtidigt, at læger bluffer om uvidenhed, og at patienter glemmer at være taknemmelige, når tingene går godt for dem.

Hele bogen: 

Kapitlet om sundhed: 

”Der er altid noget galt, når man går til lægen. Man kommer for at få problemet fjernet. Mens man har sit problem, kan man ikke tænke på andet. Så snart det er borte, har man glemt det. Man er tilfreds med sundhedsvæsenet, når man har glemt det, men så har man jo netop glemt, at man er tilfreds. Derfor forbinder man ikke sundhedsvæsenet med at være tilfreds,” mener Tor Nørretranders, som netop har udgivet bogen "Samfundsglæde – sammen kan vi selv", hvori han opfordrer til en større glæde over alt det, som fungerer i vores samfund for således at beskytte samfundet mod at falde fra hinanden.

”For man bliver jo ofte glædeligt overrasket over sundhedssektoren, selv om den har et så ringe ry. Den mekanisme der beskrives i begrebet samfundsglæde, kan måske hjælpe med at formulere hvorfor vi kan være kronisk utilfredse med et væsen, som vi i virkeligheden meget ofte har gode erfaringer med. For sundhedsvæsenets problem er jo samfundets problem: Vi har meget svært ved at finde ud af at værdsætte det, når det virker, men ikke svært ved at brokke os, når det ikke virker,” skriver han.

Men at sundhedsvæsnets positive præstationer ikke i højere grad er genstand for befolkningens kærlighed og begejstring er for Tor Nørretranders logisk nok i kraft af, at sundhedsvæsnet fokuserer på behandling af dårligdomme fremfor hjælp til sunde, glade og meningsfulde liv.

”Det er indbygget i den sundhedsopfattelse, der ligger bag sundhedsvæsenet, at vi aldrig kan blive tilfredse: For det handler om fraværet af smerte og sygdom, ikke om et positivt begreb om sundhed, Fravær af ulykke er ikke det samme som lykke. Tilsvarende kan man sige, at fraværet af sygdom ikke automatisk giver sundhed. Det er godt at fjerne sygdom, det er bedst at leve uden smerte, men det betyder ikke, at man automatisk får et sundt og lykkeligt liv,” mener Nørretranders, som står ved, at han også selv har valgt at glemme sygdomspinsler og således også taknemmeligheden.

Hovedbudskabet i "Samfundsglæde – sammen kan vi selv", er, at hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, så mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre, fordi blandt andet postvæsenet, vejvæsenet, medierne, samtalen, det lokale kulturliv, miljøet og sundhedsvæsnet får lov til at forfalde. Han opfordrer os derfor til at elske samfundet for at kunne forsvare det mod den opløsning, som han ser komme fra kølige økonomiske kalkuler, så vi ved hjælp af denne glæde kan overvinde moderne problemer som klima, ensomhed og sygdom. Samt til at huske, at sammen kan vi selv få styr på de ting, som giver os alle et godt liv.

Nørretranders optimistiske budskab om glæde, taknemmelighed og positiv involvering som drivkraft og nøgle til et bedre liv og samfund er umiddelbart forførende, mobiliserende og måske ligefrem klogt. Men når han hævder, at  sundhedsvæsnets økonomiske og organisatoriske kriser består i, at ellers velbehandlede patienter er nogle utaknemmelige skarn, så forekommer det, at han trækker sine paralleler fra det at være gnavent indebrændt over DSB’s forsinkelser til utilfredse patienter og pårørende lige lovligt langt . Blandt andet i lyset af at en OECD tilfredsundersøgelser jo rent faktisk viser, at danskerne er blandt de europæere, der udtrykker mest tilfredshed med deres behandlinger, og at danske undersøgelser viser, at danske patienter holder kritik tilbage på grund af taknemmelighed overfor et arbejdspresset personale.

Og hans egen taknemmelighed går da heller ikke længere end til, at han efter at formanet patienter til glæde og tak, så alligevel lystigt selv giver læger nogle ordentlige slag over nakken:

 ”Der er noget mærkeligt ved læger: De lider på én gang af en ekstrem selvovervurdering og selvundervurdering. Lægestandens opfattelse af lægens betydning for sundheden er på én gang helt overdreven og helt underdreven,” skriver Nørretranders, der tilskriver denne overvurdering, at det er lykkedes lægerne ubegrundet at tage æren for udryddelse af for eksempel store epidemier af infektionssygdomme:

”Det var ikke lægemidlerne, der fjernede folkesygdommene. Det var bedre levevilkår, bedre ernæring, bedre boliger, bedre arbejdsforhold. Det var samfundet som helhed, der skabte forbedringen, ikke lægerne,” skriver han om lægestanden, som han også anklager for at monopolisere viden om kroppen og tage indflydelse fra jordemødre, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre faggrupper samt for at have ’en skidt vane med bluffe, når den ikke helt ved noget om et emne, den bliver spurgt om fra befolkningens side:”

For Tor Nørretranders er ernæringsforskningens mangeårige rådgivning af befolkningen på et alt andet end solidt videnskabeligt grundlag et godt eksempel på denne bluf:

”Lægestanden har svært ved at sige: ”Det ved vi faktisk ikke” – og har endda en etik om, at den ene læge ikke må kritisere den anden læge offentligt”, lyder kritikken fra Nørretranders, som tilskriver lægers modsatte undervurdering af egen betydning med, at de ikke har forstået, at lægemidler ikke virker særlig godt, og at det derfor er relationen til patienten, som i virkeligheden helbreder:

”Alligevel virker det at gå til lægen og få talt om sit problem. Det, der virker, er faktisk lægen selv, den kliniske kontakt mellem læge og patient. Et menneske lytter til et andet menneske, forholder sig til problemet og giver et råd (nogle gange ledsaget af en recept på en pille). Dét virker! Den kliniske kontakt, som handler om lægens person, lægens opmærksomhed, lægens ansigt og samtalen mellem to mennesker, virker. Læger undervurderer sig selv som mennesker, der indgår i en behandling, fordi de tror den bæres af lægemidler. Derfor undervurderer lægerne også let de andre faggrupper, der har den varme kontakt med patienterne: Sygeplejerskerne, lægesekretærerne og de andre. Lægens samtidige over- og undervurdering af sig selv skygger for indsigten i det enkle: Lægen er vigtigere end lægemidlet; sygeplejersken er vigtigere end lægen; samfundet er vigtigere end sundhedssektoren.”

"Samfundsglæde – sammen kan vi selv" er en meget bedre bog end det forholdsvist fyldige kapitel 4 om sundhed og sygdom, som desværre roder sig ud i nogle mærkeligt udokumenterede postulater, som nogle gange bliver så vidtløftigt ikke-faktuelle, at det er svært at vide, hvad man skal stille op med dem andet end at ærgre sig over, at en ellers dygtig og originalt tænkende skribent ud i debat og populærvidenskab ikke har strammet hjelmen noget bedre.

For selv om Nørretranders selvfølgelig har ret i, at en styrkelse af et lands borgeres sundhed først og fremmest starter ude i samfundet og ikke i sundhedssektoren, så kunne det ikke desto mindre have været spændende at få kastet et netop originalt, motiverende, optimistisk og kærligt lys udover det moderne, dramatisk komplekse og ofte nødlidende sundhedsvæsen. Et væsen som i langt højere grad lider under dårligt fungerende it-systemer, et stigende antal patienter, mangel på tid, penge og personale samt struktur-, ledelses- og kompetenceproblemer end under bluffende, magtsyge læger og deres glemsomme, utaknemmelige og højlydt brokkende patienter.  Nørretranders forekommer mod sædvane ikke at have styr på sin offer-bøddel akse, når han kaster sig ud i at skrive om sundhedsvæsnet. Øjj, hvor ærgerligt.  

 

Tor Nørretranders: "Samfundsglæde – sammen kan vi selv", udkom 4. oktober på forlaget People´s Press, 150 kroner hos Saxo

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk