Herlev og Gentofte i akutte problemer: Mangler 50 mio. kr. i år

De seneste måneder er udgifterne løbet løbsk på Herlev og Gentofte Hospital.

Regnskabet for 2018 viste en økonomi i balance, for tre måneder siden meddelte hospitalet Region Hovedstaden, at økonomien var under pres, men at et kvalificeret ansættelsesstop og begrænsning af brugen af eksterne vikarer nok skulle få økonomien i balance igen. Men sådan gik det ikke. Det var ikke muligt at effektuere planen tilstrækkeligt. Og nu viser 3. økonomirapport for 2019, at Herlev og Gentofte Hospital forventer en budgetoverskridelse i 2019 på op mod 50 mio. kroner på trods af, at hospitalet har inddraget sine reserver.

Det er primært manglen på jordemodere og radiologer, som får det til at gå galt, for hospitalet må betale dyrt for eksterne vikarer og for, at egne medarbejdere frivilligt tager ekstra arbejde.

Hospitalet har udarbejdet en handleplan, som bliver behandlet fortroligt og diskuteret på regionens forretningsudvalgs møde i dag, tirsdag.

Ifølge forretningsudvalgets dagsorden betyder handleplanen bl.a. sengelukninger på en række afdelinger, kvalificeret ansættelsesstop og minimering af mer- og overarbejde.

Hospitalet har vurderet, at presset på økonomien vil fortsætte og forventer, at udgiftspresset i 2020 bliver 60 mio. kroner, hvis ikke der opnås balance i afdelingerne.

Ifølge Berlingskes oplysninger vil handleplanen bl.a. betyde lukninger af fem senge på akutklinikken i Gentofte, som har tiltrukket sig stor politisk opmærksomhed, efter at det op til regionsvalget i 2017 kom frem, at direktionen på det fusionerede hospital overvejede at lukke den. Det udløste hård kritik fra blandt andre Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), som medvirkede til, at planerne blev skrinlagt, selv om der også var stor faglig opbakning bag ønsket om at nedlægge klinikken.

I forbindelse med genopretningsplanen sker der ifølge Berlingske også sengelukninger i Gastroenheden – mave-tarmsygdomme – ligesom der er lukket senge på det lungemedicinske område, så personalet har kunnet afspadsere optjent overarbejde.

Desuden arbejdes der, erfarer Berlingske, på at ændre på arbejdsgangene, så såkaldte TCI-patienter med »forbigående« blodpropper i hjernen fremover skal behandles ambulant og ikke længere skal indlægges – en omlægning, der gør det muligt at nedlægge et antal senge inden for neurologien.

 

Like eller del denne artikel