"Meget tyder på, at disse ændringer kan blive en vigtig brik til forståelsen af menneskers smertesystem, selv om vi endnu ikke ved, hvor stor betydning denne brik har for smerterne,” siger Lars Arendt-Nielsen.

Professor: Vores forskning kan blive en nøgle til behandling af fibromyalgi

Internationale forskere med den danske professor, dr. med, Lars Arendt-Nielsen i spidsen er i fuld gang med at afdække såkaldt epigenetiske forandringer hos patienter med fibromyalgi. Og bliver de kommende forskningsresultater som forventet, så vil det kunne betyde ny behandling af patienter med kroniske smerter.

Det vurderer Lars Arendt-Nielsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, som peger på, at man i flere år har kendt betydningen af epigenetiske forandringer i forhold til cancer, hvor denne viden allerede har ført til udvikling af nye målrettede, individuelle behandlinger til blandt andre patienter med brystkræft og myelomatose.

”De epigenetiske modifikationer kan for første gang koble, hvorledes miljøpåvirkninger kan ændre genernes funktion. Indenfor smerteområdet har man endnu ikke helt forstået betydningen af epigenetiske forandringer, og forskningen er først lige begyndt. Men meget tyder på, at disse ændringer kan blive en vigtig brik til forståelsen af menneskers smertesystem, selv om vi endnu ikke ved, hvor stor betydning denne brik har for smerterne,” forklarer professoren, hvis forskerteam er det første i verden, som har dokumenteret epigenetiske forandringers betydning for fibromyalgi.

Ifølge Lars Arendt- Nielsen er det dokumenteret, at dyr, som udsættes for forskellige miljøpåvirkninger som for eksempel via føde eller isolation, kan påføres epigenetiske modifikationer, der ændrer deres smertesystem, så det bliver mere følsomt, og at disse kan medføre langvarige ændringer i såvel det perifere som det centrale nervesystem. 

”Vores inspiration til at undersøge fibromyalgi og epigenetiske ændringer læner sig op af den viden, man har indenfor onkologien om betydningen af disse ændringer. Og vores håb er, at man vil kunne udvikle nye målrettede epigenetisk smertebehandlende lægemidler, som kan neutralisere forandringerne. Både for patienter med fibromyalgi, men også for andre kroniske smertepatienter. Så selv om forskningen er ny, tror jeg at smertepatienter også vil kunne få gavn af det på sigt.”

En-fem procent af befolkningen har fibromyalgi, som er karakteriseret ved mange forskellige symptomer som for eksempel udbredt smerte, smertesensibilisering, træthed, søvnproblemer, kognitive dysfunktioner, depression. Ligesom der er 13,6 gange øget risiko for, at førstegenerations led ligeledes kommer til at lide af fibromyalgi.

”Man har i basale studier vist, at epigenetiske ændringer kan nedarves som genmodifikationer, hvorfor den høje risiko hos første generation måske delvist kunne være relateret til nedarvede epigenetiske modifikationer,” forklarer han.

Tiden, hvor nogle måtte mene, at fibromyalgi er en psykologisk lidelse er forbi:

”Det er en forældet tankegang, som ikke holder mere. Vi har og er fortsat i gang med at udvikle biomarkører (f.eks. bestemte stoffer i en blodprøve, som kan vise, at der er tale om fibromyalgi, red.) for fibromyalgi, så vi kan få bedre diagnostiske redskaber. Vi kan objektivt måle, kvalificere og kvantificere smertetærskler hos patienter med fibromyalgi og hos andre smertepatienter,” siger professor, Lars Arendt- Nielsen.

 

 

Om epigenetik

De epigenetiske ændringer medfører funktionelle forandringer af genomet, uden at det involverer ændringer i selve DNA-sekvensen og kan aktivere eller deaktivere specifikke gener. Epigenetiske ændringer kan overføres til næste generation, uden at det direkte involverer ændringer i den genetiske kode. 

Epigenetikken er koblingen mellem miljø og genetik. Faktorer, som miljøgifte, kost, psykisk stress, frygt og mistrivsel, er nogle af de faktorer, der kan medføre ændringer i det epigenetiske mønster på DNA’et og derved slukke eller tænde for specifikke gener. Disse modifikationer kan eventuelt bidrage til pathogenesen af fibromyalgi og pege på en eventuel kobling mellem miljø og genetik for udvikling af sygdommen.

Forskellige miljøpåvirkninger har betydning for udvikling af fibromyalgi – såsom psykologiske og sociale stressfaktorer samt fysisk vold og misbrug – hvilket dermed indikerer, at epigenetiske modifikationer indirekte kan spille en rolle i udviklingen af sygdommen.

Man kan for eksempel opdage epigenetiske ændringer i plasma ved at måle mikroRNA (miRNA), som er små RNA-molekyler (ca. 22 nukleotider lange), og som kan kontrollere negativt specifikke geners funktion. Man kender ca. 460 forskellige humane miRNA-molekyler, og nogle af disse har indflydelse på udvikling af smerter og har højst sandsynligt også en indflydelse på udvikling af fibromyalgi.

Kilde: Prof. Lars Arendt-Nielsen

Tags: fibromyalgi

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk