”Det giver ro for patienten at få at vide, hvilke muligheder der er lige for ham eller hende, og hvad der er af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder," siger Karina Dahl Steffensen.

Professor: Det giver ro for patienten at blive inddraget

Et af de områder i sundhedsvæsnet, som lige nu oplever eksplosiv interesse, er fælles beslutningstagning. Men hvad går det ud på, og hvad er gevinsten set fra patienternes øjne?

Bag den lidt tørre betegnelse ’fælles beslutningstagning’ gemmer sig en vision om at inddrage patienterne i stort set alle beslutninger omkring deres behandlinger. Ved fælles beslutningstagning samarbejder patienten og den sundhedsprofessionelle om at finde frem til, hvilke løsninger der er bedst for patienten. Den sundhedsprofessionelle deler sin sundhedsfaglige viden med patienten, og patienten deler sin viden om sit liv med sygdommen og sine præferencer med den sundhedsprofessionelle. Gennem dialog finder de så frem til, hvilke beslutninger der skal træffes.

Gevinsten ved fælles beslutningstagning er til at få øje på. Forskning viser, at patienterne bliver mere tilfredse, klager mindre og fortryder mindre en behandling, når de har været involveret i fælles beslutningstagning. I og med, at flere finder ud af, hvad der egentlig er gevinsten kontra bagsiden af en behandling, er der også flere, der siger nej tak til en behandling. Det fortæller leder af Center for Fælles Beslutningstagning, professor Karina Dahl Steffensen.

”Det giver ro for patienten at få at vide, hvilke muligheder der er lige for ham eller hende, og hvad der er af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. Og så giver det en enormt god kontakt mellem patient og læge, hvor patienterne får en stor tryghed ved lægen, fordi de har været med til at diskutere mulighederne med dem. Så patienterne føler sig trygge, hørt og involverede og forstår, hvorfor en bestemt beslutning er blevet truffet,” siger Karina Dahl Steffensen.

Fælles beslutningstagning giver også mening i de svære situationer, hvor der ikke er mulighed for behandling.

”Nogle gange snakker patienterne med en ved siden af dem i venteværelset, som måske er blevet opereret for tilbagefald, men den mulighed har de ikke selv fået. Det kan være svært at forstå. Men hvis man sætter sig ned og snakker med patienten om f.eks. de risici, der er ved at blive opereret, hvad det kræver og hvilke forudsætninger, der skal være tilstede forinden, så kan de bedre forstå, hvorfor en mulighed for en anden ikke altid er en mulighed for dem,” siger Karina Dahl Steffensen.

Stadig lægens ansvar

Man kunne måske tro, at det, at patienten selv er med til at træffe en beslutning kan lede til, at de i højere grad kommer til at fortryde, hvis tingene ikke går som forventet. Forskningen viser imidlertid, at patienterne fortryder mindre, når de selv har været med til at vælge.

Derimod kan en udfordring ved fælles beslutningstagning være, at patienterne godt kan blive lidt nervøse, hvis de forventer, at lægen optræder som en autoritet, der tager al ansvar og beslutninger på sin kappe. Det handler dog om, at patienterne skal forberedes på, at de bliver inddraget og bliver stillet over for nogle muligheder, hvor de selv skal være med til at træffe en beslutning, mener Karina Dahl Steffensen.

”Det kræver en vis uddannelse af patienterne, så de er forberedt på, at vi ønsker at inddrage dem, sådan at de ikke først får det at vide, når de sidder over for lægen, at der er flere muligheder, og vi vil gerne have din holdning til det. Det er rigtigt svært, hvis de ikke er forberedt på det. Det kræver en kulturændring både hos de sundhedsprofessionelle og hos patienterne. Patienterne skal føle, at det faktisk er en god ide, at de involverer sig i deres behandling, og at det er velset.”

Det kræver også, at patienterne ikke går i baglås og bliver bange for, at de nu står med hele ansvaret selv – og hvis det ikke går, som det skal, så er det deres egen skyld.

”Formålet med fælles beslutningstagning er, at vi gerne vil gøre det så godt som muligt for patienterne, og ikke fordi vi vil skubbe ansvaret over på dem. Det er en fælles beslutning, og det er stadig klinikeren, der har ansvaret,” siger Karina Dahl Steffensen.

Frygt for at være belastning

En barriere for fælles beslutningstagning er, at patienterne kan være bange for at trænge sig på og være en belastning.

”Noget, jeg kan være bekymret for, og som forskning også viser, er, at patienterne er bange for at være besværlige, hvis de viser, at de gerne vil involveres. De tør f.eks. ikke altid spørge, om der er flere muligheder for dem, hvordan de bliver involveret i at træffe en beslutning, og om de kan få tid til at tænke over det. De er bange for at blive set som irriterende, trælse patienter, som måske får en dårligere behandling, fordi de blander sig,” siger Karina Dahl Steffensen.

Hun foreslår en kampagne á la de gamle OBS-kampagner i fjernsynet, eller den engelske kampagne Ask Three Questions, hvor man fortæller patienterne, at det er helt okay, at de stiller spørgsmålene ’Hvad er mine muligheder?’, ’hvad er fordele og ulemper?’, og ’hvordan får jeg støtte til at vælge den behandling, der passer bedst til mig’?

Det, man som patient selv kan gøre for at sikre sig, at man bliver taget med på råd, er at stille spørgsmål uden at være bekymret for, om man bliver opfattet som irriterende, tidsrøvende eller generelt som en belastning.

Ok at sige nej

Fælles beslutningstagning er endnu ikke en metode, som er taget i brug i hele landet. I Region Syddanmark, hvor Karina Dahl Steffensen befinder sig, er man for nylig gået i gang med at implementere konceptet i hele regionen.

”Nogle læger tror ikke, at patienterne er i stand til at træffe beslutninger, fordi de er i krise og derfor ikke kan tage ansvar for så stor en beslutning. De mener, at det som læger er vores ansvar at tage vare på vores patienter og deres behandling og navigere dem igennem forløbet. Men patienterne vil som hovedregel gerne involveres,” siger Karina Dahl Steffensen.

Hun henviser til undersøgelsen ’Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne’ fra 2016, som Mandag Morgen og TrygFonden har lavet. I undersøgelsen svarede 76 procent af de cirka 6.000 adspurgte danskere, at de gerne ville involveres i beslutninger omkring deres behandling.

”Patienterne vil gerne involveres i beslutninger omkring deres behandling, det ved man også fra LUP (landsdækkende undersøge af patientoplevelser, red.) og Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse. Så det er lidt en myte, at patienterne ikke kan eller ikke vil involveres. Det kan godt være, at de ikke altid har kompetencerne eller indsigten til det, men så skal lægen være en slags coach og hjælpe dem igennem ved at få mere at vide om dem, hvordan de forholder sig til de risici, der er, og hvad de vil fremadrettet,” siger Karina Dahl Steffensen.

En vigtig faktor i udbredelsen af fælles beslutningstagning er, at selvom det virker som en oplagt win-win-situation er der faktisk patienter, som ikke ønsker at blive inddraget i beslutninger omkring deres behandling, f.eks. fordi de ikke kan overskue det.

”Det skal der også være plads til. Det er vigtigt, at man ikke forsøger at presse fælles beslutningstagning ned over 100 procent af patienterne. Det kan være et overgreb på nogle patienter, hvis de reelt ikke ønsker at blive inddraget. Man skal have lidt ’fingerspitzgefühl’ som læge og acceptere, hvis en patient ikke vil have noget med det at gøre og sige: ”Fint, så træffer jeg beslutningen for dig”,” siger Karina Dahl Steffensen.

 

FAKTA:

Fakta om fælles beslutningstagning

Formålet med fælles beslutningstagning er, at patienter og eventuelt pårørende får mulighed for at reflektere over, hvad der er vigtigt for dem, og hvordan et behandlingsvalg kan passes sammen med deres værdier og ønsker for livet. Målet er, at disse præferencer er med til at forme beslutningen, når parterne sammen vælger behandling. 

Man taler overordnet om fire grundprincipper for fælles beslutningstagning:

  1. Både patient og behandler skal være aktivt involveret i beslutningstagningen.
  2. Begge parter skal dele deres viden.
  3. Begge parter skal dele deres præferencer.
  4. Parterne skal nå til enighed.

Karina Dahl Steffensen foreslår følgende skabelon for, hvordan fælles beslutningstagning foregår, f.eks. når der skal træffes beslutning om en behandling:

  1. Først har man en valgsnak. Her taler lægen med patienten om, at vedkommende sidder i en situation, hvor han eller hun skal træffe en beslutning. Mange patienter har ikke opdaget, at de har fået et valg, men føler, ifølge Karina Dahl Steffensen, at de er ”steget på et tog, som de ikke kan komme af igen".
  2. Efter valgsnakken følger en mulighedssnak. Her præsenteres patienten for, hvilke muligheder der er, og hvad der er af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder.
  3. Herefter følger en præferencesnak, hvor lægen forsøger at finde ud af, hvad der er vigtigt for patienten, og hvordan de enkelte behandlinger vil passe i forhold til det.
  4. Til sidst kommer en beslutningssnak, som er her, hvor lægen hjælper patienten med at træffe selve beslutningen. Her er lægen en slags facilitator og coach, som sammen med patienten når frem til den beslutning, der er bedst for patienten.

 

 

Tags: patientinddragelse

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk