Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Professor: Alle sclerose-patienter bør screenes for kognitive problemer

Skrevet af Nina Bro den . Skrevet i Nyheder.

Kun to ud af tre neurologer gør det, som alle burde gøre, hvis det stod til professor ved Georgetown University, Carlo Tornatore, nemlig at screene alle patienter med sclerose (MS) regelmæssigt for kognitiv forværring.

Hver tredje neurolog gør det ikke, hvis man skal tro på den afstemning, som fandt sted blandt de omkring 200 neurologer, der var mødt op ved ved symposium på neurologikongressen EAN.

Ved en tilsvarende session på en anden kongres, AAN, svarede omkring halvdelen nej til spørgsmålet, og ifølge Tornatore er der et stort potentiale i at gøre screening for kognitive problemer til en fast del af den rutinemæssige monitorering af MS-patienter.

”Som et absolut minimum bør der laves en baseline på alle patienter, lige så snart man konstaterer, at de har demyeliniserende sygdom. Vi får hele tiden mere viden om, at MS ikke begynder på det tidspunkt, hvor sygdommen viser sig, og MS starter formentlig syv til ti år før, patienterne dukker op i klinikkerne, så alle, der har demyeliniserende sygdom, som kunne være MS, bør få testet deres kognition, og det bør ske en gang om året,” siger Carlo Tornatore.

En baseline er en basislinie, hvorfra man senere kan måle kognitionen op imod: Hvordan er kognitionen i dag i forhold til basislinien?

Redskabet er lige ved hånden. Den såkaldte SDMT-test (står for Symbol Digit Modalities Test) er let at bruge, og på kort tid giver den værdifuld viden om tilstanden i patientens grå substans. Og der er god grund til at teste kognitionen. Omkring 35 procent af alle patienter med forstadier (CIS) har ifølge Tornatore kognitiv forværring allerede i 30’erne, og andelen stiger dramatisk, jo mere fremskreden sygdommen er. Blandt patienter med sekundær progressiv sclerose (SPMS) har helt op mod 80 procent kognitiv forværring, og hos patienter med primær progressiv sclerose (PPMS) er andelen 90 procent.

”Vi har det med at se PPMS som en mild form for progressiv MS, men det er patienter, der har kortikale læsioner (læsioner i hjernebarken, red.) og mange tilfælde af kognitive problemer. MS er en progressiv sygdom, som både findes i hjernens hvide og grå substans, og det er påfaldende, at thalamus er meget tidligt involveret. Når sygdommen viser sig i form af CIS, vil nogle patienter allerede have så meget som 30 procent thalamisk atrofi (svind af thalamus, red.),” siger Carlo Tornatore.

1. reservelæge ved Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Tobias Sejbæk, afsluttede sidste år sin ph.d. om måling af kognitiv dysfunktion og træthed hos MS-patienter, og han er enig med Carlo Tornatore i, at det er vigtigt at etablere en baseline for MS-patienters kognitive funktion.

”Man kan diskutere, hvordan man skal gribe det an, men det vigtigt at få etableret en baseline. I Odense og Esbjerg har vi taget udgangspunkt i en baselineværdi, som bliver målt tre måneder efter opstart af behandling, og så re-evaluerer vi, når patienten henvender sig med nye symptomer,” siger Tobias Sejbæk.

”Vores praksis er, at vi scanner patienterne, hvis de har et fald i SDMT-testen, eller hvis de klager over meget svære kognitive forandringer. Hvis der er forandringer på scanningen, genovervejer vi behandlingen, og hvis ikke, så taler vi med patienten, om der kan være noget andet i vejen,” siger Tobias Sejbæk.

De data, Carlo Tornatore delte ved sessionen var ikke nye, men det er positivt, at der er fokus på kognition, mener Tobias Sejbæk.

”Kun to ud af tre i salen svarede ja, til at de laver testen rutinemæssigt, og det er formentlig nogenlunde det samme i Danmark. Det er dog ikke noget, jeg ved, for det er jo ikke en standard, vi skal følge,” siger han.

Tags: sclerose