”For den, der sidder med ansvaret for data og potentielt kan blive straffet, synes jeg, at det er en rigtig dårlig idé at lægge op til, at man skal bryde loven og påkalde sig nødret," siger Per Brehm Christensen. Foto: TV2 Fyn

Læger skal påkalde sig nødret, hvis de vil redde visse patienter

Sundhedsministeren bør give læger tilladelse til at kontakte patienter, som er registreret i forskningsdatabaser, når der gøres opdagelser, der kan gavne deres behandling. Det mener professor Peer Brehm Christensen, infektionsmedicinsk afdeling ved Odense Universitetshospital. I dag skal lægerne bryde sundhedsloven og påkalde sig nødret, hvis de vil kontakte patienterne.

3.000 patienter med hepatitis C kan i dag få adgang til en behandling, der i 95 procent af tilfældene kurerer sygdommen, hvis blot sundhedsministeren ville aftale med justitsministeren at give lægerne tilladelse til at kontakte patienter, som er registreret i en forskningsdatabase. Det lyder simpelt, men foreløbig har Sundhedsministeriet undslået sig og i stedet henvist lægerne til, at de kan påkalde sig nødret og kontakte patienterne på trods af, at Sundhedsloven ikke tillader sådan en handling. Den løsning appellerer dog ikke til overlæge og professor ved infektionsmedicinsk afdeling ved Odense Universitetshospital.

”For den, der sidder med ansvaret for data og potentielt kan blive straffet, synes jeg, at det er en rigtig dårlig idé at lægge op til, at man skal bryde loven og påkalde sig nødret. Det her skal ind ad hoveddøren. Vi har nogle patienter, der vil have gavn af at blive kontaktet, og det står endda i loven, at sundheds- og justitsministeren i fællesskab kan give lov til det, hvis der er til gavn for patienten,” siger Peer Brehm Christensen.

Den nye banebrydende behandling, som lægerne ønsker at fortælle patienterne om, blev tilgængelig for alle patienter med hepatitis C i Danmark i november 2018, men rigtig mange hepatitis C-patienter er ikke henvist til kontrol eller er droppet ud, da der tidligere ikke var behandlingstilbud, og er derfor ikke i kontakt med en læge, der kan fortælle dem om behandlingen. Derfor mener Per Brehm Christensen, at patienternes bør opsøges.

Men ministeriets forslag om at påkalde sig nødret for at kontakte patienterne er ikke det samme som at få tilladelse til at trække data ud af databaserne, og det holder ikke rent juridisk ifølge de jurister, som Peer Brehm Christensen har forhørt sig hos.

Spurgt ministeriet

Han anser nødret for at være et redskab, man kan bruge, når man ikke har tid til at indhente en almindelig tilladelse, men det er ikke tilfældet her, mener han.

Sammen med en række kolleger bad han Sundhedsministeriet om at udarbejde en sådan tilladelse, men det er endnu ikke sket. I stedet har Sundhedsministeriet altså foreslået at løse problemet ved at lægerne påkalder sig nødret, men det er ikke den rigtige måde at gøre det på, mener Peer Christensen. Ikke mindst fordi han er dataansvarlig for det register, der er tale om, og har skrevet under på, at han vil holde de forpligtelser, der er stillet op for at drive det, fortæller han.

”Det bliver jo heller ikke sidste gang, at man laver noget forskning, der viser sig at være til gavn for dem, man har forsket på, og så er det da surt, at de ikke kan få gavn af det. De vandtætte skotter mellem forskning og klinisk patientbehandling er nogle gange lidt snævre. De er lavet, fordi alle er bange for, at man på et tidspunkt finder et gen, der kan fortælle, hvornår man skal dø, og det skal man selvfølgelig heller ikke fortælle folk, men jeg har altså ikke set sådan et gen endnu,” siger Peer Christensen.

Målsætning

Verdenssundhedsorganisationen WHO har som mål, at  at 80 procent af patienter med med kronisk hepatitis C skal være behandlet i 2030. En anbefaling fra Medicinrådet sidste år om, at alle med hepatitis C skal tilbydes behandling, betyder, at Danmark ville kunne leve op til WHO’s mål. Hvis altså patienterne er klar over, at behandlingen findes.

Efter Medicinrådets beslutning sidste år, sagde Peer Brehm Christensen som formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende leverbetændelse:

"Medicinrådets anbefaling kommer til at gøre en klar forskel for patienterne, fordi de nu ikke længere skal leve med virus i kroppen og vente på tegn på følgesygdom, før de tilbydes behandling. I dag er lægemidlerne til behandling af kronisk hepatitis C meget effektive og har få bivirkninger, og derfor glæder jeg mig til at behandle endnu flere patienter, som kan blive kureret for virus og leve et normalt liv, også uden at risikere at smitte andre." 

I 2016 kostede lægemidlet Sovaldi, der i 9 ud af 10 tilfælde kan gøre Hepatitis C-patienter raske, 324.000 kroner per behandling.

"Prisen er faldet markant, og det kommer både de enkelte patienter og samfundet til gavn, fordi vi kan behandle langt flere patienter og dermed få mere sundhed for pengene. Ved at tilbyde alle patienter behandling får vi desuden en stor samfundsmæssig besparelse i løbet af en kort årrække" fortalte Jørgen Schøler Kristensen sidste år i en pressemeddelelse.

 

 

 

Hvorfor behandle hepatitis C?

Den væsentligste grund til at få behandling for hepatitis C er at stoppe dannelsen af arvæv i leveren.

Behandlingen vil hos de fleste medføre, at leverens funktion bliver bedre, og at arvævet tilbagedannes over en årrække, hvis leveren ikke er for skadet.

Herudover nedsættes risikoen for at udvikle leverkræft og leversvigt væsentligt. Har man symptomer på hepatitis C, der ikke direkte er relaterede til leveren, for eksempel hudsymptomer, kan disse også blive bedre eller helt forsvinde.

Mange der er blevet behandlet føler en effekt på almentilstanden og mere energi, men om det skyldes en bedre leverfunktion eller fravær af virusinfektion ved man ikke.

- Kilde: Netdoktor

 

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os