Direktør for Danske Patienter: "Evaluering af Medicinrådet nedtoner problemerne"

Evalueringen af Medicinrådet er subjektiv og nedtoner problemerne ved rådets arbejde og resultater, mener Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

På baggrund af Medicinrådets arbejde de seneste to år har det uafhængige analysefirma Oxford Research udarbejdet en evaluering af rådet og dets resultater. Evalueringen konstaterer kort fortalt, at rådet fungerer efter hensigten og medvirker til at skabe mere sundhed for pengene i Danmark.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har forelagt rapporten for Morten Freil, direktør for Danske Patienter, som selv sidder i Medicinrådet som repræsentant for patienterne, og spurgt ham, hvad han mener om evalueringen og konklusionerne i rapporten.

”Vi [patientforeningerne, red.] havde set frem til evalueringen, men vi er faktisk skuffede over resultatet. Jeg synes, at evaluatorernes datagrundlag er skævt. Det giver et subjektivt resultat, som afspejler regionernes perspektiv i høj grad og mangler analyse af forbedringspotentialer,” siger Morten Freil.

Evaluatorerne har bl.a. interviewet 11 ud af 15 af rådets medlemmer om, hvad deres syn er på kvaliteten af rådets arbejde, og hvor rådet kan gøre det bedre. Heraf er det kun én af repræsentanterne fra patientforeningerne, der er blevet interviewet. I alt har patientforeningerne to repræsentanter i rådet. Oxford Research har også interviewet repræsentanter fra andre grupper, såsom faggrupper, hospitalsledelse, regionernes lægemiddelskomité og medicinalindustrien og ligesådan udsendt spørgeskemaer til Medicinrådets fagudvalg. Det giver dog stadig ikke balance i regnskabet, mener Morten Freil.

”Rådet er kommet for at blive, og det væsentlige er ikke, om regionerne synes, at det udfylder sin funktion. Det er langt mere interessant, hvordan arbejdet kan gøres bedre. Man burde i højere grad have spurgt patienterne, sundhedsøkonomer, politikere og myndigheder om, hvad de mener om Medicinrådet, så vi har fået et bredere og mere kritisk samfundsperspektiv på rådets arbejde, gennemsigtighed, uvildighed og funktion. Men det er desværre ikke det opdrag, som regionerne har givet evaluator.”

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Rapporten fremhæver en række forbedringsmuligheder for Medicinrådet, så evalueringens resultater er vel ikke helt ukritiske?

”Jeg mener ikke, at de lægger tilstrækkelig vægt på de problemer og udfordringer, som rådet har. Og nedtoner problemer med gennemsigtighed i Medicinrådets valg af anbefalinger,” siger Morten Freil og fortsætter:

”Vi savner eksempelvis betragtninger på anbefalingernes effekt på samfundsøkonomien i et bredere perspektiv. Rådet er med til at presse priserne på medicinen, men hvis et migrænemiddel, som er blevet valgt fra, kan have betydning for mindre sygefravær, så vil det jo også have betydning for samfundsøkonomien. Det perspektiv er ikke med i Medicinrådets anbefalinger, og det hiver rapporten her ikke frem.”

Rapporten finder også, at jeres metodebog er et godt og hjælpsomt redskab til at udarbejde anbefalingerne. Hvad tænker du om det?

”Det er mærkeligt, at de skriver det, for det er mit indtryk, at vi alle i rådet er ret enige om, at metodebogen er problematisk og skal forbedres på en række væsentlige områder. Den er fastlåst i kategorier, som er svære at arbejde ud fra i praksis. Det er noget, vi har snakket meget om i rådet,” siger Morten Freil.

Er evalueringen så ikke et godt udgangspunkt til at lave forbedringer af Medicinrådet?

”Jeg synes ikke, at evalueringen skaber et tilstrækkeligt grundlag for at sikre de justeringer, der er behov for. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får en mere uvildig rapport med et bredere samfundsperspektiv på rådets arbejde og anbefalinger. Som det er nu, bliver rådets anbefalinger i praksis et valg af, hvilken medicin der udskrives. Derfor er det afgørende, at Medicinrådets arbejde fungerer optimalt og tager alle perspektiver med i betragtningen.”