Rapport: Telemedicin kan spare 40.000 pr. hjertepatient

Sundhedsvæsenet kan spare godt 350 millioner kroner årligt - især ved færre hospitalsindlæggelser - ved at udstyre danske hjertesvigtspatienter med en lille kuffert med blodtryksmåler, badevægt og en tablet med onlineadgang til en hjertesygeplejerske.

Det viser det nordjyske forskningsprojekt TeleCare Nord, der har involveret 300 hjertepatienter. 

Patienter, der har haft hjertesvigt, er dyre for sundhedsvæsenet - det gælder eksempelvis hospitalsindlæggelser, lægebesøg og genoptræning. Hver enkelt af de cirka 9.000 patienter, som får hjertesvigt, koster sundhedsvæsenet cirka 130.000 kroner det første år efter sygdommens opståen.

Det beløb kan reduceres med næsten 40.000 kroner ved at udstyre patienterne med et såkaldt TeleKit; en kuffert med en blodtryksmåler, en badevægt og en tablet, hvor patienterne en gang om ugen kan skrive med en hjertesygeplejerske, der har online adgang til patientens måleresultater.

Selv når man fratrækker udgifter til TeleKittet, oplæring af de sygeplejersker, der skal ud og undervise patienterne i brugen af TeleKittet og så videre, er der en årlig besparelse pr. patient på næsten 40.000 kroner. Det er cirka 350 millioner kroner årligt på landsplan, hvis man tilbyder telemedicin til de tre sygeste grupper af hjertesvigtspatienter.

Det viser det nordjyske forskningsprojekt, TeleCare Nord Hjertesvigt, som involverer næsten 300 hjertesvigtspatienter.

"Det særligt interessante ved denne undersøgelse er, at det er første gang man for alvor kan vise en interessant økonomisk business case af telemedicin. Det er meget store økonomiske besparelser, som påvises," siger professor Lars Ehlers, Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, i en pressemeddelelse. Lars Ehlers har stået i spidsen for undersøgelserne af de sundhedsøkonomiske virkninger.

Ifølge Lars Ehlers kan der være yderligere besparelser ved løsningen, da beregningen kun tager udgangspunkt i det første år, efter patienten har fået stillet diagnosen.

7. februar fremlagde forskerne bag projektet resultaterne på en konference for 120 sundhedsprofessionelle, forskere og embedsfolk fra Danmark og Norge i Aalborg Kultur og Kongres Center. Flere forskningsgrupper har undersøgt effekten af telemedicin og sammenlignet med en kontrolgruppe af hjertesvigtspatienter, der blot har fået den konventionelle behandling efter hjertesvigt. Man har fulgt patienterne og de pårørende, talt med sygeplejerskerne - og man har altså også set på den sundhedsøkonomiske effekt af telemedicin.

Udover de økonomiske aspekter, så har professor Ole Hejlesen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, med en forskningsgruppe undersøgt de patientnære effekter af telemedicin for hjertesvigtspatienter, så får patienter, der tager imod TeleKittet, det ikke mærkbart bedre fysisk. 

"Patienter, der tager imod TeleKittet, får det ikke mærkbart bedre fysisk. Til gengæld er der en meget tydelig forskel på, hvordan patienterne med TeleKittet har det rent mentalt sammenlignet med kontrolgruppen. Det er tydeligt, at TeleKittet skaber tryghed for hjertesvigtspatienterne, og det er en glædelig overraskelse," siger Ole Hejlesen.

De foreløbige resultater viser ikke statistisk forskel mellem patienterne med TeleKittet sammenlignet med kontrolgruppen på dødelighed. Interventionsgruppen havde en dødelighed på 4,8 procent sammenlignet med 5,8 procent  i kontrolgruppen – det svarer til, at der døde syv i interventionsgruppen og ni i kontrolgruppen. Der er dog for få patienter og antal af hændelser i de to grupper til, at forskerne med sikkerhed kan udtale os omkring effekten af telemedicin på dødelighed.

Ole Hejlesen konstaterer, at det psykiske helbred stiger signifikant hos de hjertesvigtspatienter, der bruger TeleKittet. Han er ikke i tvivl om, at patienternes viden om, at det er en sygeplejerske, de kender, der holder øje med ens målinger, gør patienterne trygge. De ved samtidig, at den kendte sygeplejerske ringer, hvis målingerne bliver unormale.

Samtidig viser det sig, at de pårørende bliver mere trygge ved at vide, at der er en sundhedsperson, der holder øje med det syge familiemedlems tal. Det viser resultaterne af et feltstudie og en spørgeskemaundersøgelse, som lektor Bettina Sletten Paasch fra University College Nordjylland (UCN) har udført blandt sygeplejersker.

Sygeplejerskerne, der har arbejdet med telemedicin til hjertesvigtspatienterne, er generelt meget positive, og flere har oplevet, at de kunne fange andre sygdomme i opløbet takket være patienternes ugentlige målinger.

Danmark er cirka 66.000 borgere (svarende til cirka 1,2 procent af den samlede befolkning) diagnosticeret med kronisk hjertesvigt, og hvert år diagnosticeres mellem 9.000 og 10.000 nye patienter med hjertesvigt. Yderligere forventes det, at antallet af hjertesvigtspatienter vil stige i fremtiden, som følge af at befolkningen bliver ældre, og at hjertesvigtspatientermlever længere på grund af bedre behandling, men også fordi flere yngre borgere diagnosticeres med hjertesvigt.

 

 

Konklusion i rapporten:

Helt overordnet kan man konkludere, at hjertesvigtspatienterne, der har været med i TeleCare Nord Hjertesvigt, oplever, at de får det bedre mentalt med telemedicin. Ordet ”tryghed” er gennemgående.

Desuden er der en klar sundhedsøkonomisk gevinst. Derimod er der på nuværende tidspunkt ingen målbar effekt på patienternes sundhedstilstand og levetid.

Hele forskningsrapporten om hjertesvigtsprojektet kan læses her.

Tags: telemedicin, hjertepatienter

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os