Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Gigtforeningen om reform: ”Det kan koste liv, hvis man behandler kronikere under ét”

I Gigtforeningen er der bekymring over, at regeringen lægger op til, at behandlingen af de store kroniske sygdomme – herunder muskel-skelet-sygdomme - i fremtiden skal lægges ud i primær praksis. Man er nødt til at differentiere mellem de forskellige gigt-sygdomme. Af dem er nogle nemlig alvorlige og livstruende, hvis ikke de bliver hurtigt udredt og behandlet, understreger direktøren for Gigtforeningen, Mette Bryde Lind.

Regeringen har i sin nye sundhedsreform lagt op til, at de geografiske forskelle i behandlingen skal udlignes: Borgere i hele landet skal opleve høj kvalitet i behandlingen, og de gode løsninger skal spredes hurtigere til hele landet. Dertil kommer, at patientrettighederne i forhold til hurtig udredning, behandling og genoptræning skal respekteres i hele landet. Eksempelvis skal der være hurtigere adgang til speciallægerne. Begge dele hilses velkomne i Gigtforeningen, understreger foreningens direktør, Mette Bryde Lind, som i det hele taget synes, at der er flere gode takter i den nye sundhedsreform:

”Vores medlemmer har indtil nu oplevet store geografiske uligheder i behandlingstilbuddene. Det gælder for eksempel for de patienter, som lider af gigtsygdommen artrose (slidgigt). I nogle kommuner har patienterne fået tilbud om såkaldt GLA:D-træning og i andre kommuner har et træningsforløb været for egen regning. Det er klart, at hvis man er enlig mor med to børn, så prioriterer man ikke at betale flere tusinde kroner til træning hver måned, og derfor vil mange af de patienter formentlig blive opereret i stedet for gennem træning at kunne opnå en udsættelse af deres operation.” 

Færre ambulante besøg og indlæggelser vækker bekymring

Overordnet er der altså tilfredshed med sundhedsreformen i Gigtforeningen. Men på ét område er Mette Bryde Lind bekymret på medlemmernes vegne – nemlig når det drejer sig om regeringens ambition om, at der i fremtiden skal være langt færre ambulante besøg og færre indlæggelser. Ifølge udspillet til den nye sundhedsreform vil regeringen flytte flere af de ukomplicerede behandlinger af de såkaldte ’store folkesygdomme’ ud til almen praksis og kommunerne. Det gælder blandt andet behandlingen af KOL, diabetes, muskel-skelet sygdomme, angst og depression. Målsætningen er i runde tal 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehusene frem mod 2025. Men ifølge Mette Bryde Lind er det meget forsimplet at betegne og behandle muskel-skelet sygdomme under ét, og hun har derfor svært ved at få øje på, hvor kvaliteten i behandlingen er i netop det tiltag:

”Det er klart at nogle artrose-patienter og patienter med ikke-komplicerede ryglidelser godt kan blive fulgt i primærsektoren – men andre patienter med mere alvorlige gigtsygdomme bør naturligvis fortsat følges tæt i hospitalets ambulatorier. Vi ved fra flere undersøgelser, blandt andet fra et helt nyt dansk registerstudie, at det kan være ikke bare alvorligt, men endda livstruende, hvis man ikke bliver hurtigt udredt og sat i medicinsk behandling: Patienter, som både har leddegigt og lungesygdommen KOL, risikerer at dø tidligt. Alene inden for det første år er risikoen for dødsfald faktisk tredoblet. Det er derfor helt afgørende, at de ikke sendes ud i behandlingstilbud i kommunerne, men bliver udredt og kommer i hurtig og højt specialiseret behandling.”

Tags: kronikere

Del artikler