Kræftpatienter får vidt forskellige udredningstilbud

Der er store forskelle på kvaliteten af kræftudredning blandt patienter, der ikke passer ind i en kræftpakke, alt efter hvor de bor i landet, viser ny rapport.

Har en læge mistanke om, at en patient har kræft, men er symptomerne ikke tydelige nok til, at patienten kan blive henvist til en kræftpakke, så er det ikke lige meget, hvor i landet patienten bor. Det er nemlig forskelligt, hvilke regler der gælder fra sygehus til sygehus og fra region til region, og hvilken hjælp de praktiserende læger får fra sygehusene. Det betyder, at patienterne ikke får samme kvalitet, at lægerne mister overblikket, og at området er vanskeligt at monitorere.

Kun omkring halvdelen af de danske kræftpatienter, henvises fra begyndelsen til et kræftpakke-forløb. Patienter med symptomer, der er for vage eller uspecifikke til at udløse en kræftpakke, bliver enten udredt hos deres egen læge eller i et diagnostisk pakkeforløb.

Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har undersøgt de to udredningsveje uden for kræftpakkerne for medicinal- og diagnostikvirksomhederne Bristol-Myers Squibb og Roche. Undersøgelsen viser, at der er stor variation i den udredning, som patienterne tilbydes. Undersøgelsen er foregået via interviews af 74 personer landet over, heraf er de 39 praktiserende læger, 16 er fra udredningsenheder og 12 er såkaldte eksperter.

”Der er står forskel på, hvilke patienter der henvises til de forskellige udredningsforløb, hvad disse forløb indeholder, og hvornår de afsluttes. Konsekvensen er stor forskel i kvaliteten på de forløb, patienterne tilbydes, og at lægerne mister overblikket. Sidst, men ikke mindst, så gør de uens forløb det svært at monitorere området og sammenligne udredningsforløbene på tværs af sygehuse og regioner,” forklarer VIVE-forsker Amalie Martinus Hauge til VIVE´s hjemmeside.

»Det er især adgang til CT-scanning, der er problematisk. Nogle steder kan den praktiserende læge henvise direkte til en CT-scanning på et sygehus, hvis der er mistanke om kræft hos patienten, mens sygehusene afviser henvisningerne andre steder. Det kan betyde, at den praktiserende læge er nødt til at vente på, at patientens symptomer er mere synlige, før lægen igen kan prøve at henvise til en CT-scanning, og dermed er der risiko for, at patienten kommer senere i behandling,« siger Amalie Martinus Hauge til Berlingske.

Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, har også læst rapporten og er bekymret for konklusionerne, siger han til Berlingske.

»Vi har længe haft en fornemmelse af, at forløbene er uens på landsplan. Kræftpatienter har krav på ensartet behandling, uanset hvor i landet de bor. Det får de ikke nu, og konsekvensen kan være, at kræft ikke altid opdages tidligt nok,« siger han.

Rapporten viser ikke specifikt, hvor i landet kvaliteten på udredningen er dårlig, og hvor den fungerer.

Både Kræftplan III fra 2011 og regeringens strategi ’Jo før jo bedre’ fra 2014 har fokus på at forbedre mulighederne for at udrede patienter uden for kræftpakkerne. Men rapporten peger på, at der stadig er et stykke vej til det politiske mål om en tidlig, effektiv og ensartet kræftudredningsindsats.

Rapporten kommer med fem anbefalinger, der kan understøtte målet om tidlig, ensartet og effektiv kræftudredning af patienter uden for kræftpakkerne.

”Hvis disse anbefalinger følges, vil vi i fremtiden se langt mere sammenhængende udredningsforløb for de patienter, der i først omgang ikke bliver tildelt en kræftpakke. Anbefalingerne understreger også vigtigheden af at indsamle viden og dele erfaringer, hvis Danmark skal forblive førende inden for området,” siger Amalie Martinus Hauge.

Centerchef for planlægning i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, skriver på Twitter, at styrelsen har en løbende dialog med regionerne om forskellene. "Vi er igang med at se på hvilken betydning forskellene i brugen af den diagnostiske pakke har for patienten. Sundhedsstyrelsen reviderer den diagnostiske pakke til efteråret på baggrund af analysen," skriver hun.

 

Anbefalinger

  • Overblik og formidling: De lokale og regionale udredningsmuligheder bør kortlægges, og information om disse muligheder samles og formidles på en ensartet og anvendelig måde.
  • Ansvar og samarbejde: Det faglige ansvar og rollefordelingen i kræftudredningen mellem almen praksis og sygehusene bør tydeliggøres. Dette gælder særligt i forhold til samarbejdet mellem de alment praktiserende læger og de radiologiske afdelinger.
  • Brug af billeddiagnostik: Der bør udføres en national analyse af brugen af CT-scanninger til kræftudredning uden for kræftpakkerne, som muliggør national stillingtagen til, hvordan og hvornår CT-scanninger bør bruges i kræftudredningen.
  • Nationalt forum: Der bør etableres et tværregionalt eller nationalt forum til opsamling og udveksling af viden om lokale erfaringer med kræftudredning. Undersøgelsen har vist, at der er et uudnyttet potentiale for og ønske om læring og erfaringsudveksling på tværs af matrikler og regioner.
  • Tværregional monitorering: Monitorering af kræftudredningen uden for kræftpakkerne bør forbedres og afrapporteres tværregionalt eller nationalt. Afrapporteringen skal sikre mere detaljeret viden om variationen på området, og at dens konsekvenser for patienterne bliver klarlagt. Denne viden kan bruges som rettesnor for den fremtidige udvikling på området.

 

Fakta

De organspecifikke kræftpakker

I 2007 indgik regeringen og Danske Regioner en aftale om at implementere nationale pakkeforløb for alle kræftformer med udgangen af 2008. Et pakkeforløb er en standardiseret beskrivelse af en patients forløb fra mistanke om sygdom over udredning, behandling og opfølgning samt rehabilite- ring og palliation (lindring) med tidsangivelser for, hvor lang tid visse elementer må tage, herunder den indledende udredning (Sundhedsstyrelsen, 2018b). I dag findes der 29 kræftpakkeforløb, hvoraf 26 er organspecifikke, et er til børn, og to er til uspecifikke symptomer.


Uden for de organspecifikke kræftpakker

I 2011 indført to pakkeforløb til patienter, som ikke kan henvises til de organspecifikke pakkeforløb: Pakkeforløb til patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, og pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype. Derudover har almen praksis, bl.a. via regeringens strategi fra 2014 ”Jo før – jo bedre”, fået udvidet deres adgang til parakliniske undersø- gelser, herunder CT-scanning, for at understøtte deres kræftudredning.

Kilde: Vive

Tags: udredning, kræftpakker

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk