Lises mor døde med plastikpose over hovedet: "Jeg er enormt vred og frustreret over, at anklageren bruger min mor mod Svend Lings"

I retten i Svendborg behandles i dag tre sager mod den pensionerede overlæge Svend Lings, som risikerer fængselsstraf. En af sagerne handler om en 85-årig kvinde, som døde med en plastikpose over hovedet. Sundhedspolitisk Tidsskrift har talt med kvindens datter, 58-årige Lise Pedersen, om hendes mors liv og død.

Retten i Svendborg i dag: Den pensionerede overlæge Svend Lings kræves idømt fængselsstraf for tre forhold, hvor han har hjulpet danskere til at begå selvmord. En af sagerne handler om en 85-årig kvinde, som døde med en plastikpose over hovedet. Anklageskriftet lyder: ”Overtrædelse af straffelovens § 240, jf. § 23, ved i tiden mellem den 17. juli 2018 kl. 23.52 og den 6. august 2018 kl. 12.54, via mailkorrespondance, at have vejledt (den 85-årige kvindes navn) "om metoder til at begå selvmord på, herunder bl.a. ved at bekræfte medicinvalget, og at det er en god ide også at supplere med en plasticpose, og herunder at have skrevet: "Hvis du kan gennemføre det, vil du være 100% sikker. Husk i givet fald at der skal en elastik om halsen", og derved medvirkede til, at (den 85-årige kvindes navn) den 9. eller 10. august 2018 begik selvmord ved indtagelse af medicin og med en plastikpose over hovedet lukket sammen med et gummibånd om halsen.

1990´erne i Nordsjælland: Lise Pedersens forældre har en klar holdning til, at de selv vil bestemme, hvornår livet ikke er værdigt for dem længere. De har oprettet to livstestamenter, hvori de skriver, at de ikke vil have livsforlængende behandling, hvis den er udsigtsløs.

Det er en helt igennem teoretisk beslutning - for de er begge sunde og raske mennesker i 60´erne. Men de er principfaste, og beslutningen bliver kommunikeret klart ud i familien, og datteren Lise forstår det udmærket. 

2014: Lise Pedersens far er fyldt 90 år, og manden med den ellers så skarpe hjerne er begyndt at blive dement. Han tager en snak med sin kone om, at det nok er ved at være den tid, at han tager sit eget liv. Men hans 81-årige kone synes, at det er for tidligt. Hun er ikke klar til at miste sin mand og frygter meget at blive alene. 

Pludselig en dag bliver han ramt af en meget alvorlig tarminfektion, og han ryger på hospitalet og bliver voldsomt svækket. Så svækket, at han efter udskrivningen fra hospitalet må på aflastningshjem og til sidst plejehjem. 

"Min far havde ingen af stederne mulighed for at handle og tage sit eget liv. Da han var på aflastning, spurgte han mig, om jeg ville hjælpe ham. Men jeg sagde: "Far, det hverken kan eller vil jeg. Det kan jeg ikke rumme. Og i øvrigt risikerer jeg at blive straffet," fortæller Lise Pedersen i dag. 

"Han var meget forstående, men det var barskt at afvise ham, for jeg vidste, at det var hans højeste ønske. Og min mor havde frygtelig ondt af ham, for nu lå han der på præcis måde, som de havde aftalt, at ingen af dem skulle opleve," fortæller Lise Pedersen.

Efter fire måneder dør faderen af sygdom.

2014-2017: Selv om Lise Pedersens mor havde frygtet at blive alene, synes datteren, at hun klarer det godt. Selv om moderen ofte er bekymret og angst og ikke bryder sig om at komme ud af sit hus, så kommer gode venner og familie ofte på besøg eller ringer. Moderen er god til at bygge relationer.  

2017-2018: Det begynder at gå ned ad bakke for Lise Pedersens mor.

"Min mor kom til at fejle ALT muligt. Hun havde ingen enkeltstående livstruende sygdom, men hun havde så mange forskellige lidelser, som hver især var med til at ødelægge hendes livskvalitet. Hun havde senfølger af en blodprop, døjede med svimmelhed, kunne ikke tåle høje lyde, havde smerter i ben og ryg, fødder, som sov, og meget mere. Summen af det hele gjorde, at hun ikke syntes, at livet var sjovt længere, og hun ville bare ikke ende i samme situation som min far, hvor hun ikke længere selv kunne handle. Og hun sagde flere gange, at lige meget hvad der skete, så ville hun ikke på plejehjem," fortæller Lise Pedersen og fortsætter:

"Hun talte med mange mennesker om sine ønsker, og nogle foreslog hende en beskyttet bolig, men det ville hun ikke. Hun havde selv tegnet huset, og hun sagde, "jeg elsker mit hus, jeg vil være her, og jeg vil selv have lov at bestemme, når jeg ikke kan være her mere," fortæller Lise Pedersen.

Moderen mærker alderssvækkelsen mere og mere, og overfor sin datter citerer hun fra en bog, hun har læst: "Alderdommen er et fornedrende overgreb".

Hun spørger sin datter: "Kan du være hos mig, når jeg skal herfra, Lise?" Hvortil Lise Pedersen må svare: "Jamen, mor, det kan jeg jo ikke. For så bliver det en straffesag mod mig for ikke at forhindre dig i at dø." Moderen nikker: "Nej, det skal du selvfølgelig ikke. Det vil jeg aldrig, aldrig bringe dig ud i." 

”I løbet af sommeren 2018 spørger jeg min mor, om der er noget som helst, som jeg eller nogen andre kan gøre, for at hun ikke så et selvmord som den eneste værdige udvej for hende. Hertil svarede hun klart nej. Min mor var meget struktureret, og det var naturligt for hende at finde vejledning. På den måde fandt hun frem til Svend Lings og kom over mail med nogle uddybende spørgsmål til hans vejledning. Hun spurgte ham bl.a. om det vil være en god ide at bruge en plastikpose, hvortil han svarede: "Hvis du kan gennemføre det, vil du være 100 % sikker. Husk i givet fald, at der skal en elastik om halsen.” Derefter skriver hun: Tak for dit klare svar. Jeg føler, at det her er en meget ensom proces og håber, at jeg kan finde mod. Derpå skriver han tilbage: "Hvor jeg forstår dig", hvortil hun med store bogstaver skriver: "TAK", fortæller Lise Pedersen, som først efter moderens død har fået indsigt i korrespondancen mellem Lings og moderen.

9. august 2018: Lise Pedersens mor er oppe på toilettet om natten, kommer ind i soveværelset igen og sætter sig på sengen. Så glider hun ved et uheld ned af sengen og falder ned på gulvet.

"Hun slog sig ikke voldsomt, men kunne bare ikke komme op og måtte ringe efter hjælp. Dagen efter sagde hun til en bekendt, at nu var det nok. Nu ville hun ikke mere. Hun var rædselsslagen for at brække noget, for så vidste hun godt, at hun ville blive fastlåst og være ude af stand til at handle," fortæller Lise Pedersen.

Om dagen ringer moderen ikke til sin datter Lise, som er i Legoland med sine børnebørn. Da Lise ringer til sin mor om aftenen, fortæller moderen om faldet, men slår det med det samme hen – ”der skete jo ikke noget”. Moderen ønskede ikke, at Lise eller nogen andre skulle vide konkret, hvornår hun ville tage sit eget liv, tænker Lise i dag.

10. august 2018: Lise Pedersen ringer til sin mor for at høre, hvordan det går efter faldet. Men ingen svarer. Lise Pedersen er på arbejde, men føler sig urolig og beslutter at tage afsted hen til sin mor. 

"Jeg tænker, at enten er hun faldet igen og kan ikke komme op, eller også er det slut. Da jeg går op til huset, er jeg forberedt på, hvad der kan vente mig," fortæller Lise Pedersen.

Da hun kommer ind i huset, finder hun sin mor i soveværelset. Hun ligger i sin seng med en plastikpose snøret om hovedet. Livløs. Det viser sig, at hun har taget piller og derefter har taget en plastikpose over sit hoved og taget gummibånd om halsen.

"Det er både vildt barskt, men også meget fredfyldt at se hende. Min mor ser ud som om, at hun har fred. Jeg ringer 112, og de kommer og konstaterer, at min mor er død," fortæller Lise Pedersen, der i dag er vred over, at Svend Lings skal stå i retten i Svendborg og risikere at blive dømt, fordi han hjalp hendes mor.

"Det her drev min mor selv. Det gjorde Svend Lings ikke, og jeg er rasende over, at anklagemyndigheden bruger min mor i retssagen mod ham. Jeg er helt med på, hvad formalia er i vores retssamfund og hvorfor, at de må gøre det. Men følelsesmæssigt er jeg enorm vred og frustreret over det. Han var det menneske, der hjalp hende. Alle vi andre havde ikke modet til at hjælpe hende. Det havde han," siger Lise Pedersen.

"Den lovgivning, vi har i dag, er årsag til at jeg ikke kunne sidde og holde min mor i hånden, da hun døde. Hun følte sig enormt ensom i det her, og det forstår jeg godt. Men hun valgte at tage et ansvar for sit eget liv og for hvor langt, hun ønskede, at det skulle være. Jeg synes, at det er forkasteligt, at vi fratager mennesker i det danske samfund - hvor vi ellers skal tage ansvar for hvad som helst - retten til at bestemme over afslutningen af vores eget liv," siger Lise Pedersen.

Artiklen er skrevet med baggrund i datteren, Lise Pedersens oplysninger.

Fakta: De tre forhold, Svend Lings er anklaget for

• Sagen om Lise Pedersens 85-årige mor
• Sagen, hvor Lings sammen med en anden læge, den pensionerede psykiater Frits Schjøtt, er tiltalt for at have assisteret en mand, som forsøgte at begå selvmord, hvilket ikke lykkedes, da manden tog medicinen på en forkert måde.
• Derudover anklages Svend Lings for at have udskrevet 100 milligram af stoffet Fenemal til den århusianske, tidligere brilledesigner Jørgen Vesterby Mikkelsen, som døde i 2017. Brilledesigneren ønskede med familiens accept at få hjælp til at dø, og der blev lavet en dokumentar på TV2 om hans ønske. 
  
  

  Ifølge TV 2's oplysninger er der indkaldt fire vidner. Heriblandt to pårørende til afdøde Jørgen Vesterby Mikkelsen, en læge og den mand, som ikke døde af sit selvmordsforsøg. "Jeg synes, det på godt jysk er træls. En mand, der har hjulpet os og Jørgen så meget. Det har jeg det rigtig skidt med," siger Dorthe Vesterby til TV2.

  Peter Frits Schjøtt har overfor politiet erkendt sig skyldig, mens Svens Lings nægter sig skyldig i den rejste tiltale.

  Oprindelig var der afsat en enkelt dag til retssagen, men efter sagen er udvidet, er en halv dag tilføjet, således at dommen forventes 19. september, skriver TV2.